Har du talt med din formand i dag?

Dit arbejde er med til at sikre, at Kost & Ernæringsforbundets politik og indsatser hele tiden er i overensstemmelse med virkeligheden på din arbejdsplads. Du kender dine kolleger og den verden de bevæger sig i til dagligt, og den viden kan jeg og resten af forbundet drage nytte af. Men det kræver, at vi er i løbende dialog. 

Når dialogen fungerer optimalt, så opnår vi de bedste resultater. På Folkemødet havde jeg fx fornøjelsen af at være sammen med Dorte og Eline, to dygtige og engagerede tillidsrepræsentanter. Vi havde sammen med FOA inviteret politikere, embedsmænd og andre interesserede til et sundt måltid mad og debat om madordninger i daginstitutioner. Arrangementet var en stor succes. Men vi fik mere ud af det end den formelle dialog med politikerne.

Du kan læse mere om arrangementet her

Sammen med Dorte og Eline var jeg rundt til flere debatter på Folkemødet, hvor vi hver især blev inspireret til nye måder at anskue vores arbejde.

Du kan læse mere om Dorte og Elines oplevelser af turen her

Folkemødet et er ikke et enestående eksempel, tværtimod. Før sommerferien var jeg til OK15 kick-off møde i Fredericia, sammen med 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet, heriblandt 66 fra Kost & Ernæringsforbundet.  Det gav anledning til en god debat om stort og småt i de kommende overenskomstforhandlinger. Jeg lyttede nøje til hvad, der blev sagt og tog derfra med rygsækken fyldt af indtryk fra din og dine kollegaers hverdag.

Du kan læse mere om mødet her

Fælles for de to oplevelser er, at jeg altid, når jeg er sammen med dig eller dine TR kolleger, bliver inspireret til nye initiativer, der kan gøre det bedre at være medlem af vores fællesskab. Så byd dig til – jeg er altid til rådighed. Og selvom vi ikke lige mødes i ’det virkelige liv’, kan du altid fange mig b.la. på de sociale medier:

Mange hilsner