Helbredstjek virker

  • Foto: Scanpix. Der er behov for effektive og veldokumenterede forebyggelsesinterventioner.

Baggrund

Sundhedsvæsenet står over for nye udfordringer i disse år. Antallet af kronikere er stigende, den gennemsnitlige levealder øges, lægekapaciteten er faldende, og de økonomiske ressourcer er begrænsede. Der er således behov for effektive og veldokumenterede forebyggelsesinterventioner i det danske sundhedsvæsen, herunder også effekt i forhold til social lighed i sundhed.
‘Sundhedsprojekt Ebeltoft’ er et eksempel på en veldokumenteret forebyggelsesintervention med et systematisk samarbejde mellem et sundhedscenter og almenpraktiserende læger om forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til befolkningen.

Jævnlige helbredstjek og samtaler

I starten af 1990’erne fik cirka 1.000 30-49-årige Ebeltoftborgere tilbudt helbredsundersøgelser og lægesamtaler som led i ”Sundhedsprojekt Ebeltoft”. De fik tre helbredsundersøgelser i løbet af de første fem år, som bl.a. omfattede tjek af blodsukker, blodtryk og kolesterol. Samtidig havde man en kontrolgruppe, som kun fik én helbredsundersøgelse fem år efter projektstart.
De jævnlige helbredstjek har betydet, at de kortuddannede mænd, der var med i projektet, fik en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end dem i kontrolgruppen. Det viser en evaluering af langtidseffekterne, som KORA har foretaget i samarbejde med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
– Ulighed i sundhed er fortsat stigende, mennesker med kort uddannelse lever generelt kortere tid end dem med lang uddannelse. Det er derfor rart, at resultaterne fra ”Sundhedsprojekt Ebeltoft” viser, at der er en indsats, som tilsyneladende kan være til gavn for dem, som har mest brug for det, samtidig med at indsatsen er omkostningsneutral set i et 15-årigt perspektiv siger seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen, der står bag evalueringen.

Øger ikke ulighed i sundhed

KORAs analyse er baseret på data fra de opfølgende helbredsundersøgelser, som blev foretaget 15 år efter, at projektet var påbegyndt, samt registerdata for hele perioden. Analysen afdækker, om der er forskel på, hvordan helbredsundersøgelser og -samtaler virker på kortuddannede og langtuddannede mænd og kvinder. Analysen har særligt fokus på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme samt på dødelighed og omkostninger i sundhedsvæsenet.
Folk med kort uddannelse har generelt dårligere sundhed end folk med lang uddannelse. De ryger mere og har højere kolesteroltal. KORAs evaluering viser imidlertid, at andelen af kortuddannede mænd, som ryger mere end ti cigaretter om dagen var mindre ved 15-års-undersøgelsen i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.
For kvinder kan man ikke måle nogen effekt af helbredsundersøgelserne, hverken for de kort- eller langtuddannede. Hvad dødelighed angår, kan man ikke se nogen effekt af indsatsen, hverken for mænd eller kvinder.

Fakta om sundhedsprojekt Ebeltoft

  • Godt 1.000 borgere i Ebeltoft fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler.
  • Deltagerne fik tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse i 1991, 1992, og 1996. Herud-over fik de tilbud om forebyggende helbredssamtaler med en læge efter behov.
  • Der var udtrukket en kontrolgruppe på cirka 500 borgere, som kun fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser i 1996.
  • Deltagerne i projektet samt kontrolgruppen blev undersøgt i 2006 – 15 år efter projektet blev påbegyndt.
  • Resultaterne fra 15-års-opfølgningen ligger til grund for denne evaluering, som er finansieret af Momsfondet.
  • KORA har evalueret projektet i et tæt samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet og Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Sektion for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet har leveret grunddata.

 

Rapportens hovedkonklusioner

  • Systematisk intervention med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler har haft positiv effekt for mænd med kort uddannelse, idet risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved 15-års-opfølgningen er reduceret signifikant for mænd med kort uddannelse.
  • Interventionen har ikke haft signifikant effekt for mænd med lang uddannelse og heller ingen effekt for kvinderne, uanset om de har lang eller kort uddannelse.
  • Interventionen med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler er omkostningsneutral over en 15-årig opfølgningsperiode. De samlede omkostninger i sundhedsvæsenet (omkostninger ved sygesikringsydelser og ydelser på somatisk sygehus) i den 15-årige opfølgningsperiode er ikke signifikant forskellige for interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen – uanset køn og uddannelsesniveau.
  • For de kortuddannede mænd i kontrolgruppen er udgifterne til udbetalte sygedagpenge signifikant lavere end for interventionsgruppen – der ses ingen forskel for de langtuddannede mænd eller for kvinderne

Metode

  • Godt 1.000 30-49-årige borgere i Ebeltoft fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler. Helbredsundersøgelserne omfattede bl.a. tjek af blodsukker, blodtryk og kolesterol.
  • Deltagerne fik tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse i 1991, 1992 og 1996. Herudover fik de tilbud om forebyggende helbredssamtaler med en læge efter behov.
  • Der var udtrukket en kontrolgruppe på cirka 500 borgere, som kun fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser i 1996.
  • Deltagerne i projektet samt kontrolgruppen blev undersøgt i 2006 – 15 år efter, projektet blev påbegyndt.
  • Undersøgelsesresultaterne fra 15-års-opfølgningen samt registerdata på individniveau for den 15-årige opfølgningsperiode ligger til grund for denne evaluering
 
Kilde
www.kora.dk