Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Hele kosten i fokus

  • Mette Jensen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Hele kosten er i fokus, og der lægges vægt på, hvilke kostmønstre og fødevaregrupper der sammen med fysisk aktivitet vil bidrage til et godt helbred og hindre kostrelaterede sygdomme. Det er nyt i forhold til, at de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR) tidligere især havde fokus på værdien af de enkelte næringsstoffer. Men målet er det samme: at opnå optimal vækst og sundhed.

Når hele kosten sættes i fokus, er det fordi, de fleste fødevarer indeholder mange forskellige næringsstoffer såvel som bioaktive substanser, som interagerer med hinanden og har betydning for både optagelse og udnyttelse af næringsstofferne. Det er samtidigt vanskeligt at fastslå en sammenhæng mellem enkelte næringsstoffer og sygdomme, hvorimod forskningen viser en klar sammenhæng mellem bestemte kostmønstre, kvaliteten af fødevarer og forekomsten af livsstilssygdomme, skriver arbejdsgruppen bag de nordiske anbefalinger. Fysisk aktivitet og en stabil kropsvægt indgår også i anbefalingerne.

Forskningen endevendt

Første del af anbefalingerne, et sammendrag og en omtale af principperne, udkom i oktober. De endelige anbefalinger forventes at være klar i januar.

Bag anbefalingerne ligger en omfattende og systematisk gennemgang af den videnskabelige og evidensbaserede forskning i Norden. Den er suppleret med europæiske eller amerikanske studier, hvis de kan omsættes til anbefalinger, der giver mening i de nordiske lande, hvor der er en vis lighed i madvaner såvel som i forekomsten af kostrelaterede sygdomme. Det forklarer seniorrådgiver Agnes Pedersen fra Fødevareinstituttet DTU, der sammen med professor Inge Tetens har været Danmarks repræsentant i arbejdsgruppen bag de nye anbefalinger.

− Forskningsresultaterne er tilgængelige på Nordisk Råds hjemmeside, og de repræsenterer den viden, der er håndteret af arbejdsgruppen og omsat til de anbefalinger, der tager hensyn til kostmønster og madvaner i Norden. 

Mere grønt, mindre kød

Mere end 100 forskere har siden 2009 finkæmmet ernæringsforskningens resultater og har især koncentreret sig om de områder, hvor der var ny viden.

Processen har været gennemsigtig, fortæller Agnes Pedersen, da alle udkast til anbefalingerne har været lagt frem på Nordisk Råds hjemmeside, og det har været muligt for forskere fra alle lande at bidrage.

En gennemgang af forskningen har vist, at der ikke er grund til at ændre væsentligt på anbefalingerne fra 2004. Dog lægges der nu i højere grad vægt på kvaliteten af næringsstoffer, eksempelvis når det gælder fedt og kulhydrat.

NNR peger på, at en kost med masser af grøntsager, inklusive mørkegrønne blade, friske ærter og bønner, kål, løg, rodfrugter og mere saftige grøntsager (f.eks. tomat), bælgfrugter, frugt og bær, nødder og frø, fuldkorn, fisk og skaldyr, vegetabilske olier og magre mælkeprodukter minimerer risikoen for de fleste kroniske sygdomme. Den forsyner os med mange mikronæringsstoffer, essentielle fedtsyrer og gode kulhydrater. Den mere plantebaserede kost indeholder desuden flere bioaktive stoffer som antioxidanter og fytoøstrogener, der også ser ud til at beskytte mod sygdomme. 

Et redskab til institutionerne

Anbefalingerne er grundlaget for ernæringsoplysningen i Danmark og i Norden og er udgangspunkt for en diskussion af, hvordan man opnår bedst mulig sundhed i befolkningen som helhed. Anbefalingerne er desuden en rettesnor og et redskab for institutionerne til at måle, om brugerne får den næring, de har brug for.

Herhjemme er det Fødevarestyrelsen, der tager stilling til, hvordan anbefalingerne skal formidles. Foreløbigt er de omsat til de ti kostråd, der blev offentliggjort i september (se Kost, ernæring & sundhed 9/12).

− Vi sender anbefalingerne til fagtidsskrifterne, der omtaler dem. Men ansvaret for at tage dem i brug ligger ude i de enkelte institutioner. Ligesom det er op til f.eks. Kost & Ernæringsforbundet at opdatere Den Nationale Kosthåndbog med den nye viden, siger Agnes Pedersen. 

Nye tal udfordrer menuen

Hos Københavns Madservice a la Carte er diætansvarlig Hanne Christensen i gang med at overveje, hvad de nye anbefalinger betyder for menuen og for opdatering af kostberegningsprogrammet.

− Vi holder øje med de nye råd og anbefalinger. Vi er omhyggelige med at næringsberegne og har en kollega, der særligt har fokus på at opdatere og vedligeholde Dankost-programmet. Vi støder ofte på kritik af programmets begrænsninger, men det kan jo kun det, man selv fylder i det. Så det afsætter vi ressourcer til, også nu, hvor der kommer nye anbefalinger, siger Hanne Christensen.

Det er dog leverandøren af Dankost, der lægger de nye NNR- tal ind i programmet.

Betyder de nye anbefalinger, at jeres opskrifter skal ændres, f.eks. fordi mængden af D-vitamin og protein ændres?

− Det er meget svært at spise sig til de anbefalede mængder af D-vitamin, især i vinterhalvåret. Det er en udfordring at komme op på 10-20 μg, og det når vi ikke altid, selvom vi stort set altid har fisk på én af vores menuer, siger Hanne Christensen.

− Til gengæld har vi allerede i dag en planlægningsnorm for protein på 18 energiprocent. Den overholder vi i hovedretten, så der ændrer de nye anbefalinger ikke noget hos os. Udfordringen er mellemmåltiderne, hvor skyr i energidrikkene hæver proteinprocenten. Vi bruger også skyr, kød, æg, ost og nødder i de øvrige mellemmåltider.

− Det særlige fokus på kvaliteten af fedtstoffer og kulhydrat har fået os til at overveje, hvordan vi beriger maden. Vi bruger fløde i sovsen og smør på kartoflerne, helt traditionelt. Og det er præcist de to forkerte kilder til fedt. Så vi overvejer, hvordan vi i stedet kan bruge mere vegetabilsk olie i maden.

Det særlige fokus på kvaliteten af kulhydrater matcher køkkenet ved at servere fuldkornspasta og tilsætte korn, f.eks. quinoa og perlebyg, til råkosten.

− Det gør vi også for at få energi nok. Det varme måltid skal give 30 procent af dagens energi i en normalkost.
 

FAKTA
 

Nordiske næringsstofanbefalinger, NNR

Anbefalingerne er et redskab til at lægge en kostplan, der opfylder de ernæringsfysiologiske behov hos forskellige målgrupper, understøtter vækst og velbefindende og hindrer udvikling af kostrelaterede sygdomme som type 2-diabetes, overvægt, kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.

Der lægges vægt på, at det ikke er indholdet af enkelte næringsstoffer, men det samlede indhold af næringsstoffer og andre bioaktive stoffer, der er afgørende for vækst og velbefindende.

NNR 2012: Nordic Nutrition Recommendations 2012
Anbefalingerne kom første gang i 1980 og revideres hvert 8. år.

Ændringer siden 2004

 

Fedtsyrer

  • Anbefalingen af monoumættede fedtsyrer har ændret sig fra 10-15 procent af den daglige indtagelse af fedt til 10-20 procent
  • øvrige fedtsyrer er som tidligere, f.eks. mættet fedt < 10 E% og polyumættet fedt fra 10-15 procent E%
  • mængden af fedt er justeret fra 25-35 procent til 25-40 E%

Fibre

  • mindst 25-35 g om dagen (>3mg pr. MJ) fra fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær
  • tilsat sukker begrænses til mindre end 10 E%
  • kulhydrater i alt er justeret fra 50-60 procent til 45-60 E%

Protein

  • anbefalingen for voksne er 10-20 E%, men er ændret til 15-20 procent for ældre på eller over 65 år. Planlægnings-normen er derfor flyttet fra en energiprocent på 15 til 18 E% (svarende til sygehuskost).
    Tilskyndet af internationale anbefalinger anbefales protein også i gram pr. kilo kropsvægt.

D-vitamin

  • den anbefalede mængde er steget fra 7,5 til 10 mikrogram pr. dag for alle over 2 år og til 20 mikrogram pr. dag for ældre på 75 år eller ældre

Selen

  • mængden er steget fra 40 til 50 og fra 50 til 60 mikrogram for henholdsvis kvinder og mænd og fra 50 til 55 mikrogram for gravide og ammende

Find NNR

online, som e-bog og på tryk. De enkelte kapitler kan hentes hver for sig.

Alt forventes at være tilgængeligt i starten af 2014.

www.norden.org/nnr
www.nnr5.org