Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Hit med de gode historier

  • Ghita leder

For kort tid siden åbnede bedremåltider.dk, en vidensbank for mad til ældre, nedsat af Fødevare- og Socialministeriet i fællesskab. Tanken bag er simpel: der er masser af gode eksempler på dejlige måltider og stærke tværfaglige samarbejdsrelationer til gavn og glæde for ældre i Danmark, lad os høre om dem.

I Kost & Ernæringsforbundet har vi kastet os aktivt ind i vidensbanken. Hvorfor? Jo, fordi vi ved, at de gode historier er der og trænger til at blive fortalt. Ikke kun fordi, vi kan lære af hinanden. Det kan vi. Men jeg tror også, at vi som profession har brug for at ranke ryggen. Forsidehistorier med kendisser og ‘madører’, der taler vores profession ned under gulvbrædderne, gør ondt. Vi gør vores allerbedste i en offentlig sektor, der er hårdt presset.

Det er mit håb og min tro, at vidensbanken vil være med til at gøre op med myterne. Det er der brug for, og allerede fra starten er vidensbanken fyldt med masser af gode eksempler.

Måske tror du, at I ikke gør noget særligt på din arbejdsplads. Men tænk lige en ekstra gang. Jeg møder ofte medlemmer, der tænker, at dét, de gør, det gør alle. Eller måden, de får det til at løbe rundt på, det gør de også i nabokommunen. Så, hvorfor fortælle om det. Men sådan er det ikke altid. Måske er det eftermiddagsmåltidet, det tværfaglige samarbejde eller noget helt tredje, som fungerer rigtig godt hos jer. Gør dig selv, dine fagfæller og de ældre en tjeneste, og fortæl om dit gode arbejde på bedremåltider.dk. Måske er det netop din ide, der inspirerer og gør en forskel på en arbejdsplads et andet sted i landet.

Dejlig mad kommer ikke af sig selv. Det kræver en stærk faglighed og et tæt samarbejde mellem professionelle og veluddannede folk, der kan sikre maden på tallerkenen, skabe rammerne om måltidet, nøde og friste, vejlede og sparre med andre faggrupper. Det er ikke alene en gevinst for de ældre og for vores profession. Det er også en gevinst for Danmark og samfundsøkonomien.

Så hit med de gode historier – jeg ved, du gør det godt. Det fortjener andre at høre!

Ghita Parry
/ Formand