Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Hjælp til første jobsøgning

Da Lotte Køhler i foråret vandt Kost & Ernærings- forbundets bachelorpris var hun nyuddannet og uden arbejde. I dag arbejder hun som hjemmevejleder ved et støttecenter for udviklingshæmmede i Køge Kommune − et ønskejob, som bachelorprisen og forbundets hjælp til at sætte fokus på projektet har hjulpet hende til at få.

− Den anerkendelse, som fulgte med bachelorprisen, gav mig mod til at profilere mig som person og tydeliggøre min mission med projektet. Jeg havde et brændende ønske om at være med til at fremme udviklingshæmmede borgeres sundhedsvilkår. Det ønske får jeg opfyldt i det job, jeg har fået, siger hun.

Lotte Køhler fik prisen for projektet ’Gi'r I ikke en pizza’ om sundhedsfremme for udviklingshæmmede. Projektet peger på, at medarbejdere med en kost- og ernæringsfaglig baggrund har særlige kvalifikationer og viden i forhold til at vejlede udviklingshæmmede. De kan − som Lotte Køhler viste i sit bachelorprojekt − sætte fokus på de fire KRAM-faktorer − kost, alkohol, rygning og motion − og dermed sikre bedre sundhed og trivsel.

Gør dig synlig

Ud over bachelorprisen på 10.000 kroner fik Lotte Køhler støtte af Kost & Ernæringsforbundet til at synliggøre sit vinderprojekt. Synligheden betød, at hun fik tilbudt flere opgaver med at holde oplæg og skrive artikler om sit speciale. Og det var med til at bane vejen for det nuværende job, vurderer hun.

− Jeg besluttede at bruge bachelorprisen konstruktivt til at skabe mig et job. Og inviterede derfor LEV’s formand og nogle pædagoger fra et beskyttet værksted for udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere i Køge med til prisoverrækkelsen. Og det var via værkstedet, at jeg fik jeg mit nuværende job, fortæller Lotte Køhler.

Ihærdigt fodarbejde

For Lotte Køhler har bachelorprisen kombineret med ihærdigt fodarbejde åbnet for et job på et område, der traditionelt set er besat af socialpædagoger. Lotte Køhler arbejder som en af de få ikke-socialpædagoger med at vejlede udviklingshæmmede om kost, ernæring og sundhed. Foreløbig i en midlertidig stilling indtil 1. januar 2012. Hun krydser fingre for, at jobbet bliver forlænget, men det er endnu uvist. Hun søger derfor job og har haft glæde af materialet fra Kost & Ernæringsforbundets job- og karrierekurser.

− Jobansøgninger skal være formule- ret helt anderledes i dag, end da jeg var helt ung, og jeg har tendens til at være for ydmyg. Så de råd, jeg fik fra forbundet, ligger på skrivebordet på min computer, og jeg har brugt dem rigtig meget i min jobsøgning. Jeg har fået mere øje for egne kvaliteter og tør reklamere mere med dem.

Tilbud om karrierenetværk

Kost & Ernæringsforbundets karrierenetværk er Lotte Køhler også en tilfreds bruger af.

−Det er en fin og nem måde at have fingeren på pulsen. Jeg udvider mit netværk og bevarer samtidig dialog med mine studiekammerater nu, hvor vi er spredt for alle vinde, siger hun.

GUIDE

TIL DET FØRSTE JOB
ARTIKEL: Mette Jensen [ t e k s t ]

Organiser dig

Kost & ernæringsforbundet har overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed på hele det offentlige område. det gælder alle tre studieretninger: Klinisk diætetik, ledelse, fødevare og service samt Sundhed, forebyggelse og formidling. Kost & ernæringsforbundet hjælper dig med at sikre dine overenskomstmæssige rettigheder.

Kontakt:
Forbundets forhandlingsafdeling: post@kost.dk

Brug forbundets karriererådgivning

Også som nyuddannet kan du få inspiration og sparring til, hvordan du bruger dit fag og din faglighed. Og et overblik over dine muligheder for videreuddannelse. bestil tid til vejledning, og send dit CV i forvejen, hvis du vil snakke jobønsker.

Kontakt:
Gerda Thomassen: gkt@kost.dk

Få rådgivning ved ansættelse

Forbundet rådgiver, når du skal til jobsamtale eller drøfte løn og ansættelsesforhold med din kommende arbejdsgiver.

Forbundet kan sammen med dig aftale løn og ansættelse, når du ansættes på en offentlig arbejdsplads. Skal du ansættes privat, tilbyder vi at gennemgå din kontrakt, inden du skriver under.

Kontakt:
Forhandlingsafdelingen: post@kost.dk

Få inspiration til jobsøgning

Det siges, at 70 procent af alle job ikke slås op. det gælder derfor om at være udadvendt og utraditionel i din jobsøgning.

Kom til forbundets temamøder, hør om jobmarkedet og få ideer til, hvor og hvordan du gør opmærksom på dig selv, søger eller skaber det job, du ønsker.

Du får tip til: At finde dine stærke sider, skrive en god ansøgning og et godt CV, forberede dig til jobsamtalen og sætte gang i dit netværk.

Info

Du får mail om arrangementerne, hvis du er nyuddannet, og forbundet har din mailadresse. Du kan også følge med på hjemmesiden.

 

SYNSPUNKT

Vis dine kompetencer

Formand for Kost & ernæringsforbundet ghita Parry opfordrer professionbachelorer i ernæring og sundhed til at synliggøre deres kompetencer på hele det sundhedsprofessionelle felt.

– Professionbachelorerne har væsentlige kompetencer at byde ind med, når folkesundheden skal forbedres. Og når mad og måltidskvaliteten skal i top på hospitaler, i kantiner, offentlige og private storkøkkener, dag- og døgninstitutioner mv. Og det gælder om at synliggøre kompetencerne. der er nemlig endnu ikke mange stillinger, der på forhånd står professionbachelor i ernæring og sundhed på, så der skal mod og vilje til at opdyrke nye arbejdsområder.