Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Hold dit CV varmt

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Hvert halve år uddannes omkring 200 professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ernæringsteknologer og kandidater med en sundhedsfaglig profil. Nye i faget, som gerne vil ud og gøre en forskel.

Jagten på drømmejobbet starter allerede på studiet, hvor praktik, virksomhedsbesøg og projektopgaver bruges som afsæt. Lykkes det ikke at få gaflet et job allerede her, er et målrettet CV, evnen til at netværke og tænke ud af boksen helt nødvendige kompetencer i jobsøgningen, mener job- og karrierecoach i FTF-A, Henriette P. Hansen.

− Der er ingen tvivl om, at de nyuddannede professionsbachelorer står med nogle særlige udfordringer, når de skal finde job. Det er en meget bred uddannelse, og de har ikke en konkret stillingsbeskrivelse. Alle ved, hvad en sygeplejerske eller fysioterapeut laver. Det er straks sværere, når man skal sige: “Jeg er professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i …” Derfor skal pb’erne være meget målrettede i deres CV og bruge deres bachelorprojekt.

Nytænk måltidets betydning

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator lægger sig også i det kreative tankespor, når hun tegner fremtidsscenariet for kost- og ernæringsfaglige på arbejdsmarkedet. Og hun opfordrer til fra starten at tænke i større sammenhænge:

− Fremtidens danskere vil måske have en anden indstilling til arbejdslivet. Men de skal stadig spise tre måltider om dagen. I en stadig mere digital hverdag, hvor fællesskaberne er midlertidige, og den fysiske kontakt til mennesker er begrænset, ligger der et stort potentiale for meningsfulde job i og omkring måltidet. Det er op til de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige at gribe dette potentiale og nytænke måltidets betydning og kontekst for at sikre, at faget også fremover vil have samfundsrelevans. Hun mener, at de unge nyuddannede vil blive nomader i deres arbejdsliv − i  konstant bevægelse fra opgave til opgave, fra job til job.

− Den unge generation er bange for at dø uden at have gjort en forskel. Livet og dermed også jobbet skal give mening, siger Liselotte Lyngsø.

Frygter at havne bagest i jobkøen

På VIA i Aarhus, som er en af fire professionshøjskoler, der uddanner pb’er i ernæring og sundhed, ser man en klar tendens til, at flere vælger at læse videre med det samme, typisk til kandidat.

− For få år siden var det en lille håndfuld, i år var vi oppe på mindst 15, som valgte at læse videre, og det er mit klare indtryk, at det skyldes frygten for at havne bagest i jobkøen som professionsbachelor. Mange tænker, at de vil være bedre stillet som kandidater, fortæller studievejleder Martina Blunck Terp.

Den nyeste dimittendundersøgelse fra VIA viser, at 36 procent af dem, som besvarede undersøgelsen, og som dimitterede i 2013, er i job, og nøjagtigt lige så mange har valgt at videreuddanne sig. Hver syvende er uden job, og hver 14. arbejder uden for professionen.

− Set med vores øjne er det selvfølgelig lidt ærgerligt, at så mange føler, de er nødt til at læse videre, fordi vi jo først og fremmest uddanner dem til praksis. Men vi mærker deres bekymring for ikke at få job, så vi kan godt forstå dem. Om det er en god ide at læse videre, det er svært at sige, da vi endnu ikke ved, om de får job som kandidater, siger Martina Blunck Terp.

Hun fortæller, at man undervejs i studiet gør meget ud af at forberede de studerende på livet efter skolebænken og bevidstgøre dem om jobsøgningen.

− Vi inddrager praksis i flere moduler i løbet af uddannelsen, har arbejdsgiverne på besøg, tager ud på virksomhedsbesøg, har mange eksterne undervisere, som inddrager praksisperspektivet osv. De lærer at lave et godt CV, får mulighed for at deltage i projekter i samarbejde med det lokale erhvervsliv, vi har et netværk på LinkedIn osv. Så der er en stor kontakt med feltet. Desuden prøver de jo også kræfter med den ‘virkelige verden’, når de skal søge praktikplads, siger Martina Blunck Terp.

Læg en strategi, og lav research

Henriette P. Hansen opfordrer alle jobsøgende til at lægge en strategi.

− Det vil være forskelligt, om man går direkte efter drømmejobbet eller vælger en anden vej dertil, men find ud af: Hvad gør jeg først, og hvad er næste skridt. Desuden er det altid fornuftigt at skaffe sig kompetencer og erfaringer − man skal holde sit CV varmt. F.eks. gennem frivilligt arbejde, ved at bruge sine netværk, skrive artikler, have en blog, sende uopfordrede ansøgninger osv. For vi ved, at jo længere tid man går ledig, jo sværere er det at få job.

Vi vil se ny jobstruktur

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser bredere på de kost- og ernæringsfagliges muligheder:

− I dag er den gennemsnitlige arbejdsdag 7,4 timer lang.  Vi arbejder fem dage om ugen på samme adresse med en fast gruppe af kolleger. Så afgrænsede bliver fremtidens job ikke nødvendigvis. Der vil stadig være brug for professionalisme, men hvordan og hvor den udføres, vil ikke være afgørende. I en tid, hvor den nye generation i høj grad brander sig selv gennem deres mål og udvikling, er det sandsynligt, at der vil opstå nye typer stillinger, der passer til en generation i bevægelse. Det vil gøre det uddannelsesmæssige CV mindre betydningsfuldt, mener hun.

− Tænk på, at man i fremtiden bliver 120 år. Det betyder, at man skal gennem fem karrierer i ens professionelle virke. Og halvdelen af de job, man vil få, er ikke opfundet endnu. Mange skift og evnen til at redefinere sig selv og være omstillingsparat vil derfor blive vigtigere end den uddannelse, der startede ens første karriere.

Interview med Liselotte Lyngsø er fra nyhedsbrevet ‘Ernæring og sundhed’ i maj.



Hvad kan jeg blive

Ristemester. Teamkoordinator. Madeventmager. Sundhedskonsulent. Produktionskoordinator. Kært barn har mange navne, og der står ikke nødvendigvis hverken kost, ernæring eller sundhed på jobopslaget. Det kan derfor kræve både knofedt og opfindsomhed at finde frem til drømmejobbet som nyuddannet bachelor eller kandidat i ernæring og sundhed. På fagbladet har vi talt med seks af slagsen, som er gået hver deres vej.

Jeg har lært, at det handler om a​t sige JA til de muligheder, der byder sig

Det, der startede som en god ide, udviklede sig til at blive en del af praktikperioden på studiet, gav konkrete erfaringer med mad til mange og er nu blevet til Marie Thomsens første kontrakt som selvstændig iværksætter.

− Jeg startede MadSpektaklet sammen med to medstuderende og igennem de ulønnede projekter, vi har involveret os i, har vi fået en masse erfaring med koncept- og ideudvikling samt projektstyring − udover at prøve at lave 9.000 fiskefrikadeller på en weekend til Food Festival i Aarhus og køre ‘Håndmaddernes kamp’, en smørrebrøds-workshop, på Roskilde Festival. Det har også givet en masse konktakter, som gavner nu, hvor jeg står uden fast job.

Og den første lønnede kontrakt er allerede i hus. MadSpektaklet har holdt en række kulinariske workshops for ernæringsassistentelever i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet, som også tidligere har støttet MadSpektaklets events.

− Det har været en succes med tilfredse deltagere, og det har været en virkelig positiv oplevelse for mig, som tilmed har givet mig mod på at åbne døre til nye områder af jobmarkedet, jeg ikke umiddelbart troede var noget for mig, f.eks. undervisning.

Sideløbende søger Marie Thomsen dog stadig job, helt almindeligt og efter bogen, som hun siger. Og selvom der endnu ikke har været bingo i form af et fast job, tror hun på, at det handler om at være opsøgende.

− Vores linje er ny, så vi skal fortælle, hvem vi er, og hvad vi kan. Og vi skal også selv være kreative, når vi tænker i ansættelsesmuligheder. Vi skal huske, hvor bred en uddannelse vi har, og hvor meget den kan bruges til.

Marie Thomsen drømmer om enten at arbejde freelance i forskellige projekter eller at blive ansat som projektmedarbejder i en spændende virksomhed.

− Jeg holder øjne og ører åbne og holder mig opdateret med, hvad der sker inden for de områder, jeg interesserer mig for. Og så ved jeg, at det handler om netværk − at kende nogen, som måske kan henvise til stillinger, som ikke er slået op. Jeg har lært, at det handler om at sige JA til de muligheder, som byder sig.

Marie Thinggaard Thomsen, 26 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og service i 2014 fra VIA i Aarhus. Medstifter af MadSpektaklet, en event- og projektgruppe.

Jeg vil ud, hvor det batter, og hjælpe med at ændre livsstil

Da Michelle Petersen sad begravet i sit bachelorprojekt, luftede en medstuderende muligheden for at komme i et ekstra praktikforløb som nyuddannet gennem Kost & Ernæringsforbundets trainee-forløb, 'Træning til job'.

Michelle Petersen sagde ja uden helt at vide til hvad. Men i praktikken er hun havnet i sit drømmejob som sundhedskonsulent i Frederikssund Kommunes Sundhedsafdeling.

− Jeg vil derud, hvor det batter noget, og hjælpe folk med at ændre livsstil. Og det har været rigtig godt for mig at være i Frederikssund Kommune. Her har de været fantastiske til at sætte mig ind i deres jobfunktioner og derigennem bekræfte, at det er den rigtige vej, jeg går. Rigtig for mig, men også for samfundet.

− Her har jeg arbejdet med både udviklingshæmmede, rygere, diabetikere, folk der vil tabe sig, og ældre på plejecenter. Og jeg har udviklet og afprøvet dysfagikost. Præcist det, jeg gerne vil arbejde med, når jeg skal søge job.

Michelle Petersen har kun få uger tilbage af praktikforløbet. Som dagpengemodtager har hun sideløbende søgt job og har foreløbigt holdt sig til kostområdet. Hun har været på CV-kursus og talt med både familien og Kost & Ernæringsforbundet om ansøgninger og lavet en profil på LinkedIn.

− I mine ansøgninger lægger jeg vægt på, at jeg er nyuddannet og derfor har den nyeste viden, og at de kan være med til at forme mig. Jeg vil også lægge vægt på den erfaring, jeg har fået her i de otte uger som sundhedskonsulent.

Michelle Petersen drømmer om et job som sundhedskonsulent, men for at helgardere sig har hun også søgt ind på kandidatuddannelsen.

− Det er et godt tidspunkt nu, fordi jeg stadig er motiveret for at lære og for at gøre min faglige profil stærkere og bredere. 

Michelle Petersen, 24 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling i 2014 fra University College Sjælland. I 'Træning til job' som sundhedskonsulent i Frederikssund Kommune.

Jeg er hyret til at skrive en rapport om underernæring

Kamilla Eriksens drøm er et job som konsulent i global ernæring og sundhed i en af FNs organisationer. Og hun har en klar strategi for at nå derhen. Foreløbig har netværket og frivilligt arbejde bragt hende flere skridt i den rigtige retning.

− Jeg er hyret som konsulent de næste seks-otte måneder, hvor jeg er med til at skrive en global ernæringsrapport om underernæring i lav- og middelindkomstlande. Det lykkedes mig, fordi jeg har læst en kandidat på London School of Hygiene and Tropical Medicine. Her blev jeg efterfølgende igennem mit netværk tilbudt et halvt års ulønnet projektarbejde i Indien. På baggrund af det anbefalede skolen mig til mit nuværende job.

Kamilla Eriksen vidste allerede, da hun læste på Suhrs, at hun ville ud i verden og arbejde med global sundhed og ernæring. Og allerhelst f.eks. i UNICEF, WHO eller WFP.

− Det vidste jeg også, at man ikke kan komme til uden en kandidatgrad, så derfor gik jeg den vej. Jeg tror også, at det projekt, jeg er med i nu, har bragt mig nærmere drømmejobbet, fordi jeg arbejder sammen med mange i FN-verdenen.

Kamilla Eriksen har tilmed taget en tørn som ulønnet praktikant hos WHO i København. Det projekt, hun lavede her om forekomsten af amning i europæiske medlemsstater, skal nu udgives som en publikation. Det pynter også på CV’et, tænker hun.

− Så jeg har virkelig forsøgt at få foden indenfor og udvide mit netværk. Jeg tror helt sikkert, at det giver pote på et tidspunkt. Min strategi er at lave en ph.d., for hvis jeg vil højere op i FN-systemet, er det et krav.

Kamilla Eriksen, 29 år. Professionsbachelor og kandidat i Sundhedsfremme fra RUC og i Nutrition for Global Health fra London School of Hygiene and Tropical Medicine. Arbejder som ernæringskonsulent på Institute of Development Studies på University of Sussex i Brighton, England.

Jeg er hoppet fra sten til sten. Det har givet en bred erfaring, som er god at have også som teamkoordinator

Selvom Lotte Kejser blev færdiguddannet, netop som finanskrisen toppede, har hun aldrig haft svært ved at få job.

− Mit første job som madomsorgsperson på en kræftafdeling fik jeg gennem mit netværk, hvor der var en, der vidste, at jeg havde skrevet bachelor om noget, der lå meget tæt op ad netop det.

Jobbet var et barselvikariat, der blev afløst af endnu et samme sted − i Centralkøkkenet, som gav lidt praktisk erfaring med på vejen.

− Da det udløb, skulle jeg ud og søge job. Jeg ville ikke være kræsen til at starte med, netop fordi det var krisetid. Så jeg fik endnu et barselsvikariat som kosteneansvarlig i en børnehave og kom videre til et nyt vikariat i naboinstitutionen.

Herfra søgte og fik Lotte Kejser sit første faste job − hos vindmøllegiganten Vestas som sundhedsformidler.

− Jeg kom derud sammen med 11 kokke i en luksusstilling, hvor jeg skulle være med til at starte en sund madordning for de ansatte. Og blev så fyret i fjerde sparerunde på grund af krisen.

For første gang siden hun blev færdiguddannet, gik Lotte Kejser herefter ledig i en måned, inden hun på helt traditionel vis via et jobopslag fik sit nuværende job som teamkoordinator i Odder Kommune. Et job, hun synes giver mening og fint matcher, hvad hun er uddannet til.

− Man kan sige, at jeg er hoppet fra sten til sten og på mit CV ligner jeg måske en, som ikke kan finde ro, men det er fordi, mange job har været vikariater. Det har givet mig en bred erfaring, som er god at have, når jeg søger nye stillinger. Så mit råd til andre er helt klart ikke at være kræsen, men bare at komme i gang. Og så er netværket hamrende vigtigt, ligesom frivilligt arbejde også ser godt ud på CV’et − det, at man brænder for noget fagrelevant. I øvrigt har jeg lagt stor vægt på at have et lækkert CV med et professionelt billede, overskueligt og stringent. Der findes gode skabeloner på nettet. Det er også en god ide at bruge sit netværk til at få læst og rettet sine ansøgninger, så de bliver målrettede og præcise.

Lotte Kejser, 33 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse fra VIA i Aarhus i 2009. Ansat som teamkoordinator i Odder Kommune.

Min fritidsinteresse er også mit arbejde. Det gør det bare endnu mere spændende at stå op om morgenen

− Jeg har ikke på noget tidspunkt været helt målrettet med, hvad jeg godt kunne tænke mig at bruge min uddannelse til. Men jeg har altid tænkt, at jeg nok skulle finde ud af at bruge den til noget spændende og har en lille drøm om at starte mit eget.

At Ida Kofod skulle blive ristemester i et mikroristeri kommer måske alligevel ikke helt som en overraskelse, da hun har arbejdet med kaffe de seneste otte år. Og allerede inden blækket på eksamensbeviset var tørt, havde hun job − som konsulent for Kost & Ernæringsforbundet og som barselsvikar hos Kontra Coffee.

− Det kom via mit netværk. Jeg havde været i praktik hos Kost & Ernæringsforbundet, som så tog fat i mig som nyuddannet, og jeg har haft studiejob hos Kontra Coffee.

Ida Kofod valgte at afslutte konsulentjobbet hos Kost & Ernæringsforbundet, da en fuldtidsstilling hos Kontra Coffee blev mulig. Det betyder, at hun nu skal oplæres i kafferistningens ædle kunst.

− Man kan sige, at det er min fritidsinteresse, som også er blevet mit arbejde. Det gør det bare endnu mere spændende at stå op om morgenen. Og nej, jeg er ikke fejlcastet med min uddannelse. Jeg bruger den hele tiden− til kommunikation, forståelse for de molekylære reaktioner, der sker, når man rister kaffe, egenkontrol, økologiregnskab. Jeg kan være med på snakken om det hele.

Ida Kofod havde som andre også overvejet at læse videre til kandidat, men har nu valgt en anden strategi:

− Jeg vil gå derhen, hvor vinden blæser mig − og føle efter, hvordan jeg har det med det. De kompetencer, jeg får undervejs i erhvervslivet, skal understøtte min teoretiske viden. Jeg skal suge en masse viden til mig, mens jeg venter på at få  den gode ide til at starte mit eget. Undervejs tager jeg temperaturen på, hvad efterspørgslen er. Det er min plan lige nu. Og jeg bekymrer mig ikke, for jeg ved, at min målrettethed baner vejen for mig.

Ida Kofod, 25 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og service fra PH Metropol i København i 2014. Ansat som ristemester hos Kontra Coffee.

Jeg gjorde meget ud af at vise, hvad jeg kan og gøre mig lidt uundværlig ...

− Jeg har altid villet noget mere end at stå ved gryderne. Jeg elsker at lave mad, men fandt ud af, da jeg fik job som ernæringsassistent, at arbejdet med egenkontrol og hygiejne også er spændende. Så da den toårige uddannelse til ernæringsteknolog kom, tog jeg den. Det var godt at få papir på det, jeg kunne, siger Inette Vintersfjord, der for nylig fik Kost & Ernæringsforbundets pris for sin eksamensopgave om at effektivisere arbejdsprocesser.

− Arbejdet med min opgave og mit praktikforløb har ført til, at jeg blev projektansat i EAT-køkkenet som nyuddannet. Under praktikken gjorde jeg meget ud af at vise, hvad jeg kunne, og jeg prøvede at gøre mig lidt uundværlig. I samme periode sagde køkkenet deres eksterne rengøringsfirma op, og så var det helt naturligt, at jeg var med til at starte det nye koncept. Samtidig skulle der indføres elektronisk egenkontrol, som jeg også har stået for at implementere.

I første omgang blev det derfor kun til syv dages ledighed for Inette Vintersfjord. Til sommer udløber hendes projektansættelse, og hvad planen er herfra, er hun lidt usikker på.

− Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne blive. Jeg føler et ejerskab til hele EAT-konceptet, og det er et job fyldt med udfordringer. Ellers drømmer jeg om at arbejde med kvalitetssikring og egenkontrol, gerne et stort sted, hvor der er mange at sparre med, både internt, eksternt og tværfagligt.

Inette Vintersfjords strategi har altid været at holde sig i cirkulation.

− Jeg tog orlov uden løn fra mit tidligere job som ernæringsassistent, da jobsikkerheden efter studiet var vigtig for mig. Jeg havde så timelønnet weekendarbejde, mens jeg læste, og bevarede en tilknytning til arbejdspladsen og var ajour med, hvad der foregik. Jeg var ikke bare væk i to år. Det samme gjorde jeg, da jeg læste til ernæringsassistent. Jeg mener, at netværk og løbende udvikling og opdatering af kompetencer og viden er super vigtigt. Og så tror jeg heller ikke ligefrem, at min eksamenspris skader. Den kan sikkert anvendes som reklame, når jeg skal søge job.

Inette Vintersfjord, 29 år, ernæringsteknolog fra Erhvervsakademi Sjælland i 2014. Ernæringsassistent i 2006. Projektmedarbejder i EAT-køkkenet i København, der producerer skolemad.

FAKTA
 

Gode råd til jobsøgningen

  • Sæt ord på dine kompetencer
    Lav et brutto-CV som dit eget arbejdsredskab, hvor du sammen med hver aktivitet beskriver funktioner, successer og opnåede kompetencer. Det kan indeholde din faglige profil, dine kompetencer, uddannelse, praktikophold, fritidsjob, frivilligt arbejde, kurser, foreningsarbejde, udlandsophold og din personlige profil med f.eks. fritidsinteresser.
    Tilpas CV’et til hvert enkelt job, du søger.
  • Vær målrettet i din ansøgning
    Målret altid din ansøgning med fokus på dine særlige kompetencer, så der bliver lagt mærke til netop din ansøgning, og du kommer til samtale.
    Ansøgningen skal indeholde:
    • Overskrift med relevant stillingsbetegnelse
    • Henvisning til annonce/telefonsamtale
    • Motivation for at søge jobbet
    • Præsentation af baggrund og kompetencer i forhold til det konkrete job
    • Personlige egenskaber/bløde kompetencer
    • Afrunding
  • Brug dine netværk
    Netværk er både personlige, faglige og professionelle. Du kan netværke gennem Kost & Ernæringsforbundet, i brancheforeninger og via kurser, efteruddannelse og digitale medier. Spørg aldrig direkte om et job, men bed om informationer, kontakter og hjælp.

KILDE: JOB− OG KARRIERECOACH HENRIETTE P. HANSEN, FTF-A