Holdninger og erfaringer med NCP undersøges

En fælles ramme

NCP, Nutrition Care Process, blev udviklet for at give kliniske diætister og ernæringsprofessionelle en fælles ramme for at løse problemer på en systematisk måde i ernæringsbehandlingen. Og NCP terminologien (NCPT) skulle gøre dokumentationen tydeligere og mere ensartet.

Hvordan bruges NCP

I dag anvendes NCP i mange lande og netop nu undersøger den internationale organisation INIS brugen af NCP.

Her i Danmark er det ph.d. studerende Nanna Ruengkratok Lang og lektor Charlotte Peersen, VIA University College i Århus, der er ansvarlige for at indsamle data. 

Deltag i undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at få indblik i implementeringen af både modellen og terminologien internationalt og nationalt i ti forskellige lande: Australien, Canada, Danmark, Grækenland, Irland, Norge, New Zealand, Sverige, Schweiz og USA.

Nanna Ruengkratok Lang og Charlotte Peersen opfordrer alle ernæringsprofessionelle, både dem, der gør brug af NCP og dem der ikke gør, til at besvare spørgeskemaet fra INIS, og tilkendegive deres holdninger og eventuelt erfaringer med NCP.

Du kan gå til spørgeskemaet her.

Fakta:
NCP kræver licens
Vær opmærksom på, at du som medlem af Kost & Ernæringsforbundet har mulighed for at få en gratis licens til NCP gennem forbundet.

Tjek her.

Kilde