Hot-fill - varm påfyldning

Påfyldningen sker ofte ved direkte pumpning gennem en slange fra kip-gryden til pakkemaskinen. Temperaturen ved påfyldning vil som regel være over 80 °C. Den høje temperatur bevirker, at bakterier tilført under påfyldningen får ringe vækstbetingelser.

Poserne lukkes med klips og varmebehandles eventuelt efterfølgende i kort tid før pasteurisering. Der skal være mindst mulig luft i posen for at hindre mikrobiel vækst og iltning af maden under lagring. Herefter nedkøles maden og lagres på køl.

Metoden er egnet til flydende produkter

Metoden er især egnet til produkter, der er helt eller delvis flydende:

  • supper
  • sovser
  • sammenkogte retter
  • grød