Huskeliste til studerende

Pkt. 1: Din dimissionsdato er vigtig for dig og os

I Kost og Ernæringsforbundet vil vi gerne hjælpe dig til en god start på din karriere. Når du afslutter din uddannelse kan du bruge flere vigtige medlemsfordele hos os – for eksempel:

  • Deltagelse i vores talentudviklingsforløb (for PBES, ernæringsteknolog og kandidater)
  • Tjek af din ansættelseskontrakt
  • Rådgivning og juridisk bistand i dit arbejdsliv
  • Sparring om faglige udfordringer og dilemmaer i dit job

Hvis vi ved, hvornår du afslutter din uddannelse, kan vi give dig besked, når du får mulighed for at bruge den fulde pakke af medlemsfordele. Vi vil også forberede dig på, at du overgår til det fulde kontingent – dog først to måneder efter din dimission.

Hvis der er brug for det, kan du rette din dimissionsdato og andre medlemsoplysninger her.

Pkt. 2: Få flere fordele og fortsæt studierabatten et år ekstra med Bauta’s Studieforsikring EKSTRA

Bauta Forsikring giver studierabat til studerende – men du kan sparre endnu flere penge, og få flere fordele i din studieforsikring via dit medlemskab af Kost og Ernæringsforbundet. Studieforsikring EKSTRA giver dig tre kontante fordele gratis:

  • 0 kr. i selvrisiko på cykeltyveri
  • Heltidsdækning på ulykkesforsikringen
  • Ét års ekstra studierabat, når du er færdiguddannet

Du skal selv kontakte Bauta og fortælle, at du er medlem af Kost og Ernæringsforbundet for at få de ekstra fordele. Ring på 33 48 58 98 og fortæl, at du er medlem hos os og ønsker studieforsikring Ekstra.

N.B.: Din indmeldelse i Kost og Ernæringsforbundet skal være sket mindst et år før din dimissionsdato for, at du kan få Studieforsikring EKSTRA.

Pkt. 3: Husk også a-kassen

En fagforening og en a-kasse er to forskellige ting. Vi anbefaler, at du melder dig ind i FTFa, mens du er studerende – hvis du ikke allerede er medlem. Det sikrer dig økonomisk tryghed med dagpenge i en periode uden job. Sørg for at være medlem mindst et år inden du dimitterer, hvis du vil have mulighed for at få dagpenge fra dag ét efter du afslutter din uddannelse.
Læs mere på a-kassens hjemmeside