Hvad er den gode model for forebyggelse af øget overvægt?

Af Veronica Dybdal, uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed 06.2015Hvad er den gode model for forebyggelse af øget overvægt?

Mine erfaringer med kostvejledning har, indtil mit praktikforløb hos Tårnby Kommune, været som privat kostvejleder, hvor kunderne betaler for en ydelse. Hos kommunen betaler borgerne ikke for den vejledning de modtager, hvilket kan påvirke deres motivation og de resultater de opnår ved vejledningen. At der er tale om en henholdsvis prissat og en gratis service ændrer også på det klientel der benytter mulighederne. Forskellen fik mig til at reflektere over, om kommunen på den lange bane ville få mere ud af at bruge deres ressourcer anderledes i tilbud til overvægtige borgere, end som tilfældet er nu. 

De færreste er i tvivl om, at overvægt både er sundhedsskadeligt og et udbredt fænomen. Danskernes egne oplysninger til den nationale sundhedsprofil fortæller om en forekomst af overvægt på 47 % blandt voksne over 16 år. Jo yngre vi er, desto mere sundhedsskadelig er overvægten og desto større er risikoen for livsstilssygdomme. Det er en udfordring for samfundsøkonomien og det er i høj grad en udfordring for den overvægtige selv. Overvægten giver mange fysiske, sociale og psykiske konsekvenser for den enkelte. Bliver børnene overvægtige følger den ofte med ind i voksenlivet.

En kommune som Tårnby, med ca. 42.000 indbyggere, har flere overvægtige end gennemsnittet. Da en kommune med 50.000 indbyggere vil have en andel af nettosundhedsudgifterne på over 5,5 mio. kroner årligt for overvægt alene, er området vigtigt at prioritere, selvom det ikke er lovbestemt.  

Hvordan jeg oplevede forebyggelsesarbejdet i praksis

Den måde jeg oplevede arbejdet med forebyggelse af overvægt, under mine 10 ugers praktik, var gennem et tilbud om Sundhedsrådgivning til borgerne. Borgerne har mulighed for at modtage 4 vejledninger fra en Sundhedskonsulent på henholdsvis 1 time og 3 opfølgende samtaler af ca. 45 minutters varighed.

Ca. 80-90 % af sundhedsrådgivningens samtaler anslås til at omhandle overvægt og vejledningen tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalet metode ”Små skridt til vægttab -der holder”.  Der følges ikke op på effekten af samtalerne, så det er ikke muligt at vide, hvorvidt servicen giver varige vægttabs-resultater.

Praksiseksempler på ambivalensen hos de overvægtige borgere

Koden for forebyggelse af overvægt er en svær nød at knække og vi har, som sundhedsprofessionelle, ikke et ordentligt evidensgrundlag at arbejde ud fra. Udvikling af overvægt er forbundet med stor kompleksitet.   

Et eksempel og et perspektiv på kompleksiteten så jeg fx hos en ung familiefar, som jeg havde i sundhedsrådgivning. Faderen havde hele livet kæmpet med overvægt, men fik nu kniven for struben, da overvægten betød han havde udfordringer ved at klare sit fysiske job. Et job der betød alt for ham. Under samtalerne viste han stor motivation og forandringsparathed. Men når han kom hjem opstod der problemer. Han var en del af en familie. Børnene gjorde modstand mod en ændring i familiens madvaner. Hustruen ville gerne bakke op. Men hun havde selv brug for sit sliklager til at komme gennem aftenen. Som ammende mor med søvnunderskud kan det være svært at overskue den slags ændringer. Og med 38 års vaner er det svært at klare den slags ændringer uden reel opbakning fra familien. Fristelserne ligger der og kigger på en hver aften.

Historien om ægtefællen der gerne vil bakke op –men som samtidig vil beholde sit daglige aftenslik går igen. Ligesom historierne om ægtefællerne, med ansvaret for familiens mad, som gerne støtter –men glemmer grøntsagerne til aftensmaden. Eller familiens manglende forståelse for vigtigheden af små ændringer –fx et slukket TV under maden.

Der kan hurtigt opstå en diskussion om, hvorvidt det skal gå ud over hele familien, hvis et familiemedlem gerne vil eller er tvunget til at ændre kostvaner. Om vejlederen har formået at motivere godt nok, om borgeren er mødt på det rigtige forandringsparatheds stadie. Om alle har grebet situationen an efter bedste evne. Det er nu ikke det der er hensigten her.

Jeg tillader mig at tænke uden for rammerne

Hensigten er derimod at rette opmærksomheden på, om vi kan opnå bedre resultater ved at gribe arbejdet anderledes an. Men hvis vi tillader os at tænke stort, på vegne af de mindre kommuner, et øjeblik....

Vi kan ikke ændre hele det miljø den overvægtige er en del af. Men måske det vil give god mening, at det er hele familien der får råd og vejledning hos de borgere, hvor fagprofessionelle vurderer der vil være gevinst af et vægttab. At det bliver et fælles projekt familien er sammen om, hvor der sættes ind på flere kanaler og niveauer. De små børn involveres gennem leg og små snakke og ægtefællerne og teenagerne tager deres del af ansvaret og kommer til at forstå, hvad de vil få ud af en samlet ændret adfærd. Projektet skal gøres håndgribeligt for dem i lige netop deres hverdag, så det giver mening for dem at deltage. Deres handlinger gøres forudsigelige og begribelige for dem. Måske det vil give god mening at vi anskuer problematikken mere bredt i praksis og ikke blot som en ændring af uønsket adfærd. Mere tværfagligt arbejde mellem sundhedskonsulenter, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter m.fl. Et arbejde, hvor der i den enkelte familie kan trækkes på præcis de kompetencer der er brug for.  At der er mulighed for at gå angribe overvægtsproblematikken fra flere kanter og vi sætter ambitioner for de mål vi vil opnå ved tilbuddet.

Tanken om familievejledning er ikke opstået af sig selv. Den er i høj grad inspireret af familieorienteret behandling der tilbydes på andre områder, fx alkoholbehandling. Inden for overvægt har familieorienteret behandling vist gode resultater ved Enheden for overvægtige børn og unge i Holbæk med læge Jens Christian Holm i spidsen. Her arbejdes der netop tværfagligt og der sættes helt klare rammer op for familierne. Hvad skal ud af køkkenskabene, hvor meget computerspil er tilladt om dagen. Hvor meget sport skal der dyrkes. Ingen små skridt eller kære mor i denne enhed. Læs mere om Enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk her. Af andre eksempler kan nævnes projektet Cool2bfit, hvor hele familien også involveres i børnenes kamp mod overvægt. Her kan du læse mere om Cool2bfit.

Lad os få svesken på disken

Tager vi Tårnby Kommunes sundhedsstrategi så tager den udgangspunkt i individet og familien i forhold til forebyggelse af velfærdssygdomme. Visionen er, at tage fat i problemerne før de opstår og gennem et bevidsthedsniveau at øge sund levevis så tidligt som muligt. Strategier og visioner der giver mening i forhold til at tilbyde borgerne behandling af overvægt som en familieløsning inden ringene i vandet breder sig til næste generation. Men hvorfor sættes der så ikke bedre ind?

For det første er behandling af overvægt ikke lovbestemt. At prioritere lovbestemte områder må jo siges at være en forståelig begrundelse. Dernæst så er evidensgrundlaget for, hvordan vi forebygger overvægt på et utrolig spinkelt grundlag, hvilket også fremgår af sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt. Her kan du nærstudere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Det er svært, især for mindre kommuner, at igangsætte store og økonomisk tunge projekter i troen på, at det MÅSKE kan hjælpe. Det er svært for 2 sundhedskonsulenter at varetage den her opgave uden en større politisk og økonomisk opbakning. Men vi er nødsaget til at kvalificere vores tilbud, følge op og evaluere. Vi er nødsaget til, at ville prioritere området for at hæve niveauet. Både for tilbuddene og det eksisterende evidensgrundlag. 

Om Veronica Dybdal

Veronica Dybdal er uddannet PB i Ernæring og Sundhed, med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, sommeren 2015. Hun har 12 års baggrund som rådgiver i den finansielle sektor og oprettede i 2014 eget firma, hvor hun vejleder til mere sundhed i hverdagen.