Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

To i én uddannelse

  • Sanne Hansen [ t e k s t ] │ Mikkel Bache [ f o t o ]

Der er gang i studenterhuerne i Danmark. 60 procent af ungdomsårgangene vælger en gymnasial uddannelse. Det er en kraftig stigning, som sker på bekostning af søgningen til erhvervsuddannelserne.
I 2001 begyndte 30 procent af de unge på en erhvervsuddannelse. I dag er tallet 20, og det giver anledning til bekymring. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste sidste år i en fremskrivning, at der i 2020 vil mangle 30.000 faglærte. Et antal, der vil give massive problemer, når Danmark kommer ud af krisen, og produktiviteten stiger. For hvor skal de faglærte komme fra, hvis ikke de unge gider uddannelserne?

Et godt ry

Fremskrivningen har bidraget til, at der generelt er stor opmærksomhed på at styrke erhvervsfagenes image, optimere uddannelsesforløbene og mindske frafaldet. Formanden for Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, Henrik Casper, KL, oplever, at søgningen til ernæringsassistentuddannelsen i disse år matcher behovet, men han er ikke i tvivl om, at uddannelsen har brug for positiv omtale.

− Vi skal arbejde med ry og omdømme på flere måder, så vi kan holde søgningen ved lige. Vi konkurrerer selvfølgelig med andre uddannelser om de unge, for eksempel kokkeuddannelsen, selv om det på mange måder er præcis det samme, man laver på uddannelserne. Der skal vi være bedre til at markedsføre os, siger han.
Henrik Casper peger på Danmarksmesterskaberne i Skills som en god måde at profilere sig på. Og Fagligt Udvalg har også anbefalet den nye EUX-uddannelse for ernæringsassistenter, som Mercantec i Viborg udbyder som de første.

Forventningsglæde hos Mercantec

Her har direktør Kirsten Holmegaard store forventninger til uddannelsen, der kombinerer en faguddannelse med en studentereksamen.

− Det er et supergodt tilbud til dem, der vil lidt mere og i et hug gøre sig klar til at læse videre, samtidig med at de tager en erhvervsuddannelse. Det vil løfte uddannelsen og tiltrække mere ambitiøse elever, spår hun.
Mercantec er i fuld gang med at markedsføre uddannelsen i sammenhænge, hvor unge med interesse for sundhed færdes, f.eks. i idrætsklubberne. Og erfaringerne fra de øvrige EUX-uddannelser viser, at der er brug for masser af info.

− Det er svært at løbe noget nyt i gang og få formidlet, hvad EUX er, men interessen stiger hele tiden, siger Kirsten Holmegaard og fortæller, at erfaringerne er gode, når det gælder praktikpladser, som nærmest er skudt op af jorden.

− Erhvervslivet vil rigtig gerne ha’ dem, konstaterer hun tilfreds.

Plads til ernæringsassistenter med forskellig baggrund

Men hvordan vil den hue-klædte ernæringsassistent passe ind i arbejdsfællesskaberne?

− Ernæringsassistenter med studenterhue har en teoretisk ballast, der vil give dem mulighed for at være dybtborende. Men man kan jo være lige så dygtig en ernæringsassistent uden hue.
Uddannelseschef Dan Laursen fra Mercantec er i fuld gang med at tilrettelægge EUX-uddannelsen, selvom det endnu er uvist, hvor mange der bider på.

− Om jeg så kun får én i år, så klapper jeg i mine små hænder, siger Dan Laursen, der brænder for det nye tilbud.
Han hæfter sig ved, at vi på sigt får flere veluddannede sundhedsprofessionelle, der samtidig har en solid praktisk ballast. Det vil kvalificere indsatsen, når f. eks. sygeplejersken, der arbejder med diæter, også kender råvarerne, eller kostvejlederen selv er en ørn i et køkken, mener han.

Et komplet sæt

I perioder vil de nye EUX-elever være på skolen sammen med de øvrige ernæringsassistentelever. Dan Laursen forudser ingen problemer med at have de to uddannelser under samme tag.

− Vi har i mange år kørt med eliteelever og differentiering, og det giver ikke problemer. De nye studerende vil bare være ernæringsassistentelever med EUX-kasket på, konstaterer han.
Det senere kollegiale samarbejde ser han ligeledes kun positive muligheder i.

− Der er brug for begge slags. Både dem, der producerer noget sindssygt god mad, og dem der kan noget mere og for eksempel gerne vil lave kostberegninger. Eux'erne bliver bedre rustet til noget med at vejlede, og så bliver man selvfølgelig modnet på en anden måde af at have gymnasiefagene med. De to slags ernæringsassistenter kommer til at komplementere hinanden.

 

FAKTA

 

EUX er to-i-en-uddannelse

Efter sommer starter de første ernæringsassistentelever på EUX på Mercantec i Viborg. Uddannelsen varer 3 år og 9 måneder, og ele-
verne tager både en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.
Den nye EUX blev introduceret i 2011 som et supplement til de eksisterende ungdomsuddannelser. Uddannelsen er indført på 20 erhvervsuddannelser, og flere kommer til. EUX giver adgang til professionshøjskolerne eller universitetet. Eller et arbejde inden for faget.

 

 

SYNSPUNKT

 

Mulighed for at gå videre

− Med EUX-uddannelsen etableres der nye former for samspil med og inddragelse af virksomheder i tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsen, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry.

− EUX’en er interessant fordi den på sigt vil kunne skabe højtuddannede medarbejdere med en bred praktisk baggrund. Vi ved, at der er unge, som gerne vil sikre sig mulighederne for at læse videre på baggrund af en erhvervsuddannelse, og den mulighed er der nu, siger hun.

 

PERSPEKTIV

 

Erhvervsuddannelserne på dagsordenen

Mens den nye EUX er i sin vorden, er der gang i debatten om erhvervsuddannelserne − både politisk og blandt interessenterne. Et udvalg skal i løbet af foråret give undervisningsminister Christine Antorini et oplæg til forbedringer af erhvervsuddannelserne. Samtidig byder interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler, der ikke sidder i udvalget, ind med et forslag om, at alle erhvervsuddannelser skal starte med et basisår. Man forestiller sig fire emneorienterede indgange at vælge i mellem, og i løbet af basisåret skal eleverne finde ud af, hvilken uddannelse de ønsker at specialisere sig indenfor. Endelig diskuteres det, om adgangskravene til gymnasie- og erhvervsuddannelserne skal strammes for at undgå de elever, der er umotiverede eller ikke dygtige nok til basale færdigheder som læsning og skrivning.
Ghita Parry er glad for ideen om et basisår.

− Det er godt at få ryddet op i uddannelsesjunglen. Jeg kan forestille mig, at det vil give større ro og overblik over, hvilken vej eleven vil gå, og hvilket arbejdsmarked der venter, siger hun.
Tanken om øgede adgangskrav er hun ikke ubetinget begejstret for.

− Vi har brug for rigtigt dygtige ernæringsassistenter, men min erfaring er, at der er nogle, der ikke kan stave, men som er superdygtige håndværkere og laver mad, så englene synger. Får vi fat i dem, hvis der er høje adgangskrav? Vi skal passe på, vi ikke stiller akademiske krav til en håndværkeruddannelse.