Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

I køkkenet har kvinderne helle

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] | Heidi Lundsgaard [ f o t o ]

Det er muligvis fortærsket at sige, men mad er omsorg. Hos os gør vi rigtig meget ud af at præsentere maden lækkert og indbydende for kvinderne og børnene. Og det at lave mad og yde dem den omsorg og støtte hen ad vejen − det brænder jeg for.

Jane Sølvbjerg Petersen lægger på ingen måde skjul på, at hun er glad for sit arbejde. Hun er faktisk stolt af det og glæder sig hver morgen, når hun cykler de seks kilometer fra hjemmet til Odense Krisecenter, hvor hun har været køkkenleder de seneste 10 år. 

Krisecentret er landets største og huser omkring 40 kvinder og børn. Her er de i alt fra et døgn til flere måneder, indtil de er klar til at komme videre i deres liv.

− Jeg står sammen med en kollega for maden og servicen i huset. Maden skal tilgodese alle − vi har 40 procent beboere af anden etnisk herkomst end dansk, og de spiser ikke svinekød, fortæller Jane Sølvbjerg Petersen, som har en ‘værelsessamtale’ med alle nye beboere, hvor hun blandt andet fortæller om maden, og hvor kvinderne kan spørge om praktiske forhold.

Kræver mod at forlade volden

− Jeg er rigtig tæt på kvinderne. De kommer ud i køkkenet, og her går snakken jo, når man står og hakker og snitter, så jeg hører meget. Hos mig kan de være kede af det eller fortælle noget, de måske ikke vil sige til andre. Her i køkkenet har de helle. Lyder noget bekymrende, går jeg til mit bagland med det, og jeg får også supervision.

Netop kontakten med kvinderne betyder alt for Jane Sølvbjerg Petersen.

− Når jeg fortæller, at jeg arbejder på krisecenter, hører jeg ofte: “De er vel også selv lidt skyld i, at de får et par på kassen …”. Hallo − hvad er vi lige ude i her? Ja, de har måske svært ved at slå klodsen i, men de er også fantastiske kvinder. Tænk, hvilket mod det kræver at rejse sig og sige: “Nu vil jeg ikke det her mere!” Det synes jeg er beundringsværdigt.

− Jeg føler, at jeg gør en forskel for kvinderne, fordi jeg ser dem i øjenhøjde og ikke er fordømmende. Og jeg kan mærke på børnene, som jo ofte er endnu mere trykkede af volden end moren, at de er glade for os i køkkenet. De suser igennem, selvom de får at vide, at de ikke må lege her.

Økologi for færre penge

For at være rustet til den pædagogiske og psykologiske side af arbejdet har Jane Sølvbjerg Petersen deltaget i en lang række kurser og uddannelser. Men også kostfagligt har hun rykket.

− Siden 90’erne har jeg brændt for det økologiske køkken, og da jeg fik ny leder for et par år siden, sagde jeg til MUS-samtalen, at jeg gerne ville arbejde med økologi. Det fik jeg lov til. Det har betydet, at jeg har kigget på økonomien for ikke at sprænge budgettet. Nu er halvdelen af alle vores produkter økologiske, og jeg har samtidig opnået en besparelse på 100.000 kr., fordi jeg har reduceret vores lager kraftigt.

− For mig handler økologi om, at vi måske kan skabe en bedre verden for vores børn og børnebørn. Det har jeg det godt med.

BLÅ BOG

 

Jane Sølvbjerg Petersen

59 år

Uddannet køkkenleder i 1997. Inden da arbejdet som montrice i elektrofirma i mange år. Som køkkenleder har Jane arbejdet på Boring Højskole og daværende Fyns Amts Familiecenter. Siden 2005 ansat som køkkenleder på Odense Krisecenter.

MIN HVERDAG

MIT STRIKKETØJ: Jeg strikker altid, især Marianne Isager-trøjer, både til mig selv, mine børn og på bestilling.  

MINE BØRN: En søn på 36 og en datter på 30 år. Vi har et godt og tæt forhold. Jeg venter dog stadig på børnebørnene.   

MIN KOLONIHAVE: Hvor jeg er hele sommeren. Her er højt til loftet, jeg kan nyde stilheden og få en snak med naboen over hækken.

AMETYST: Halskæden er et arvestykke fra min faster,  og jeg har fået lavet øreringe af den også. Det har jeg altid på, når jeg er i byen. 

BØGER: Både skøn- og faglitteratur. Jeg læser utroligt mange bøger og har gjort det, siden jeg var barn. I øjeblikket Jojo Moyes “Det sidste brev fra din elsker”.