ICDA - Den Internationale Sammenslutning af Diætister

Hele verden

ICDA er en organisation, der består af repræsentanter for diætister og ernæringseksperter fra hele verden – blandt andre Kost & Ernæringsforbundet.

Standarder og uddannelse

ICDA udvikler internationale standarder for god kost- og ernæringsfaglig praksis. ICDA styrker det kost- og ernæringsfaglige image igennem standarder for etik, god praksis og uddannelse.

ICDA holder øje med uddannelserne af kost- og ernæringsfaglige rundt om i verden.

Deling af viden

ICDA støtter samarbejde mellem kost- og ernæringsfaglige organisationer verden over for at fremme udveksling af viden og faglige perspektiver. ICDA arbejder for at fremme udveksling af viden, erfaringer og ressourcer igennem netværk, nyhedsbreve og ICDA's Internationale Kongres.