Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ikke et ord om sundhed

  • Sanne Hansen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Det lyse FOF-køkken summer af energi. 24 unge mennesker har meldt sig til projekt Food Makers ugentlige arrangement ‘Vi leger med mad’. I dag er det 23-årige Esben og Rasmus, der er værter iført optimistiske shorts og sandaler, for selv om vejret er gråt udenfor, er dagens tema sommermad. Der skal laves kyllingebryst med pikantost og serranoskinke. Og koldskål med hjemmebagte kammerjunkere til dessert.

Esben og Rasmus har beskrevet menu og fremgangsmåde kort på en whiteboard-tavle og gennemgået teksten med de fremmødte.

− Vi har ikke skrevet det alt for udførligt. For folk tager bare opgaven og går i gang. Og det kommer der uden tvivl helt forskellige retter ud af, siger Rasmus. De to venner er blevet Food Makers i forbindelse med et selvdefineret ‘Prøv-alt-i- Aarhus’-projekt.

 − Food Makers poppede op på Facebook. Vi blev enige om at prøve madlavning. Der er en fed stemning, og man møder nye mennesker. Efter et par tirsdage blev vi enige om at stå for arrangementet. Og det er så det, vi gør nu, forklarer Esben.

Learning by doing − together

Mens grupperne er i gang med opgaverne, går aktivitetsmedarbejder Katrine Primdal rundt i køkkenet for at høre, hvorfor de unge er kommet, og hvordan de oplever arrangementet. Katrine Primdal er professionsbachelor i ernæring og sundhed og med i Food Makers projektteam, hvor man afprøver en legende tilgang til kost og ernæring blandt unge.

− Vi styrer efter lyst frem for fornuft og skaber sammen nogle rammer, hvor de unge kan lære af hinanden. Vi tror, at man lærer meget af at have fingrene i bolledejen og endnu mere af at have det sammen, forklarer hun. Målet er, at de unge erhverver sig handlekompetencer, der på sigt vil betyde, at de har evner, viden og motivation til at lave maden selv − og på den måde får sunde måltidsvaner.

Den legende tilgang bygger på forskning, der viser, at unge gerne vil leve sundere, men oplever, at de mangler handlekompetencer og samtidig fortæller, at deres sociale liv og det at have det sjovt er det vigtigste i deres tilværelse. Tanken i projektet er derfor at udvide de unges dyrkelse af fællesskab og nydelse til også at omfatte madlavning.

− Vi drømmer om, at det bliver lige så almindeligt for unge at lave mad sammen som at gå på café, siger Katrine Primdal.

Ungt design

Food Maker lugter helt bevidst meget lidt af et kommunalt projekt, selv om det er forankret i Aarhus Kommune. De unge inddrages på alle niveauer, så de er med til at skabe projektet og får ejerskab til aktiviteterne. Det gælder ved de idé-camps, hvor nye madevents udtænkes, og i Food Maker Boardet − en slags ungeråd, der vejleder og sparrer projektteamet og tager stilling til ansøgninger til den årlige pulje på 100.000 kr., som kan søges til events. Helt i tråd med grundtanken har de faste, tilbagevendende aktiviteter navne, der er udtænkt af de unge selv. Det gælder for eksempel ‘Vi leger med mad’, ‘Mesterlære’ og ‘Kollegie Pop-up’.

Projektteamet ser sig selv som ligeværdigt med de unge, og projektets kontor er altid åbent for deltagere eller deltagere in spe. Der bydes på lidt at drikke og en lakridspibe, når de henvender sig.

Samtidig giver projektet så den praktiske køkkenerfaring, som mange af de unge har brug for.

− Der er rigtig mange, der ikke kan så meget i et køkken, og det vedkender de sig gerne. I starten var det kun de engagerede, der kom til Food Maker-aktiviteter. Men vi skal huske at holde barren lavt, så vi får alle med, siger Katrine Primdal.

Selv har hun som fagprofessionel skullet arbejde med sin rolle i forhold til projektets ligeværdighed mellem de unge og projektteamet.

− På de klassiske madhold ville det jo være mig, der instruerer og lærer fra mig. Her handler det om inddragelse. I starten var det en udfordring for mig at slippe kontrollen. Vi skal skabe et uformelt rum, hvor de unge tør være kreative. En madprofessionel ville korse sig, hvis hun eller han kiggede med. Men det er vigtigst, at de unge kommer i mål på deres egen måde. Hvis nogle har brug for hjælp, er jeg der selvfølgelig. Så prøver jeg at få dem til selv at komme frem til en løsning. Det giver ejerskab og styrker handlekompetencerne.

Food Maker er for alle

For at rette sig mod alle, også de sårbare unge, har Food Maker indledt et samarbejde med organisationer og institutioner, hvor disse unge kommer.

− For nogle unge tager det noget tid at blive modne til at deltage i fællesaktiviteterne. Så vi prøver at gå den anden vej ved at sende to af vores unge ud til et bosted og lave mad sammen med beboerne, som så måske efterhånden bliver klar til at være med til ‘Vi leger med mad’ sammen med andre unge, siger Katrine Primdal.

Et andet vigtigt element i projektet er at sprede metoden til andre kommuner, fordi den er nytænkende og sundhedspolitisk har mere at byde på i forhold til unge end den traditionelle kampagneform. Projektteamet stiller sig derfor til rådighed for andre kommuner for eksempel ved at holde oplæg på konferencer, og de har skrevet en bog om projektet.

Indtil videre tyder tallene på, at Food Maker har fat i den lange ende med sin involverende form. I løbet af de to første år deltog mere end 4.500 unge.

− I starten af projektet skulle vi bruge kræfter på at sprede rygtet om det. Men nu har det nået en størrelse, hvor det går fra mund til mund blandt de unge. Det er ret unikt i kommunal sammenhæng, at vi har så mange unge igennem, konstaterer Katrine Primdal med glæde.

Men virker projektet så også ind på de unges sundhed?

Katrine Primdal er forsigtig i sin udmelding.

− Det er svært at svare på endnu. Det vil vise sig på den lange bane, konstaterer hun og peger på, at projektet helt grundlæggende forholder sig til et bredt, positivt sundhedsbegreb, der ikke kun handler om, hvor mange grøntsager de unge kommer til at spise i fremtiden, men også om for eksempel mental sundhed. Fællesskabstanken har dermed også stor betydning for projektets effekt, og det vil en ph.d.-studerende undersøge nærmere via forskellige evalueringsformer.

Velbekomme

De unge sidder nu bænket omkring lange borde, og på en stor buffet står den færdige mad i al sin forskellighed. Rasmus er godt tilfreds med aftenens forløb og sit værtsarbejde:

− Det har været en fornøjelse. Tak fordi I kom. Det HAR næsten været sommer i jeres selskab i dag, påstår han med et skævt smil.

FAKTA
 

FOOD MAKER

•  Et 3-årigt udviklingsprojekt i ‘Folkesundhed Aarhus’, under Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune
•  Støttet af Nordea-fonden med 11,5 millioner.
•  Sat i værk i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus, Madkulturen og Aarhus Kommune.
•  Formålet er at skabe bedre måltidsvaner for unge mellem 16 og 28 år.
•  Der arbejdes på at skabe en bevægelse blandt unge, der bygger på madglæde og fællesskab
•  Projektet vil udvikle en ny måde at arbejde med sundhedsfremme blandt unge på, der kan bruges af kommuner og andre.

www.foodmaker.dk

 

FAKTA
 

Evaluering af Food Maker

Food Maker undersøger om madglæden og kompetencerne faktisk øges ved at lave mad i fællesskab, og om det i givet fald resulterer i en øget bevidsthed hos de unge om, hvad de spiser, om de oftere laver mad selv, og om de oftere spiser i fællesskab med andre. Og om det så i sidste ende overhovedet er med til at øge sundhed og livsglæde.

Evalueringen udarbejdes som en kvantitativ og kvalitativ evaluering med spørgeskemaer, interview og observation, og den forventes at være klar i løbet af efteråret 2017.

Læs meget mere her
Food Maker, en opskrift på madglæde blandt unge

www.foodmaker.dk