Sundhed og kost
Fagblad 1, 2021

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tekst: Jeannette Ulnits. Foto: Nicolas Cho

Jagten på K-vitamins betydning for COVID-19

Studier peger med stor tydelighed på en sammenhæng mellem et lavt niveau af K-vitamin og særlig hårde COVID-19-forløb. Forskning i årsagen mangler, og studierne er ikke blåstemplede. Men ikke desto mindre er de opsigtsvækkende, mener dansk forsker

Det er kendt viden, at COVID-19 kan give ældre, kronisk syge, overvægtige og mennesker med dårligt immunforsvar et særligt hårdt sygdomsforløb. Nu har både et hollandsk og et dansk studie vist, at et lavere niveau af K-vitamin også spiller en rolle i forhold til, hvor hårdt man bliver ramt af COVID-19. Begge studier finder en statistisk sammenhæng mellem K-vitamin og hårde COVID-19-forløb og COVID-19-dødelighed. Men der mangler forskning i årsagen, inden studierne kan tages videre.

 − Der er stadig meget, vi ikke ved. Vi ved ikke, hvorfor nogle slipper så let, mens andre dør af COVID-19. Det er en helt ny hypotese, at mangel på K-vitamin kan være en medvirkende forklaring på, at lungerne bliver dårligere under sygdommen. Men vi ved ikke, om manglen er udløst af sygdommen, eller om niveauet også var lavt før, siger hovedforfatteren til det danske studie, overlæge og professor Allan Linneberg fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Allan Linneberg karakteriserer fundene som opsigtsvækkende. Men han understreger samtidig, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål. Eksempelvis om de hårdest ramte mangler K-vitamin, fordi de er ældre eller overvægtige, eller om deres niveau var passende før sygdommen, men blev lavt, fordi de brugte mere K-vitamin til at reparere lungevævet. Eller om årsagen er en helt anden.

Rigtig gode perspektiver

Allan Linneberg ser gode perspektiver i studierne, men maner også til forsigtighed:

− Det ville være et stort gennembrud, da K-vitamin vil være en billig og let behandling. Men vi må vente på mere viden. Og inden folk tømmer apotekerne for K-vitamin, vil jeg gerne understrege, at vi ikke med sikkerhed ved, hvorvidt overdosering af K-vitamin skader sunde mennesker. Faktisk kan det for patienter i behandling med visse typer blodfortyndende medicin være direkte farligt at ændre på K-vitamin-indtaget, siger han.

FAKTA

Danske og hollandske studier

I det danske studie har man undersøgt forløbet hos 138 COVID-patienter, der var indlagte på Hvidovre Hospital fra april til juni, og en kontrolgruppe på 140 raske mennesker. COVID-patienternes niveau af K-vitamin var i gennemsnit halvt så højt som kontrolgruppens. Og de 43 COVID-patienter, der døde, havde i gennemsnit også væsentligt lavere niveau af K-vitamin end de 95 patienter, der overlevede.

I det hollandske studie undersøgte man 135 indlagte COVID-patienter og en kontrolgruppe på 184. Her havde de indlagte med COVID-19 i gennemsnit næsten tre gange så lavt et niveau af K-vitamin end kontrolgruppen. Samme mønster kunne ses hos COVID-patienter med alvorlige forløb sammenlignet med COVID-patienter med mindre alvorlige forløb. Dem alvorlige forløb havde i gennemsnit næsten halvt så lave niveauer af K-vitamin. Undersøgelserne har ikke været publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Et overset vitamin i forskningen

Spændende nyt og en god udvikling, siger klinisk diætist Randi Tobberup om de foreløbige resultater i K-vitamin-undersøgelserne. 

− Meget interessant nyt, der måske vil betyde hårdere krav til sund kost med flere plantekilder, siger Randi Tobberup, ledende klinisk diætist i Center for Ernæring og Tarmsvigt på Aalborg Universitetshospital.

− Tidligere har vi ikke set kliniske mangler af K-vitamin. Men det har jo ikke været det hotteste vitamin i forskningen. Blandt kliniske diætister har det store fokus indtil nu været på proteinindtag og kaloriebalance, så K-vitaminet er ret underbelyst, siger Randi Tobberup.

Hun arbejder med underernærede patienter, primært indlagte, herunder COVID-19-ramte i og uden for respirator. Hun har tidligere arbejdet med ernæringsterapi til lungesyge patienter med eksempelvis KOL.

Hvad kan branchen i mellemtiden bruge den nye viden til?

− Lige nu kan vi kun glæde os til, forskerne finder ud af, hvorfor de hårdest ramte COVID-patienter har så lave niveauer af K-vitamin i forhold til raske. Vi skal vide, om det er COVID-19, der dræner kroppen for K-vitamin, eller om patienten i forvejen havde et langt lavere niveau end andre. Det og meget andet ved vi først, når der er lavet studier om folk før og efter et COVID-forløb.

Hvis det viser sig, at hårde COVID-forløb kan mildnes eller forebygges med mere K-vitamin, hvordan kan behandlingen så foregå? Er der andre patientgrupper, der kan tænkes at få glæde af opdagelsen?

 − Så tror jeg, at der vil komme nye anbefalinger i forhold til dagsdosis. Og at behandlingen − også præventivt − vil blive i form af tilskud af K-vitamin. Med hensyn til andre patientgrupper, så er K-vitamin forbundet med karsygdomme. Der ved vi, at kost med mange grøntsager har en gavnlig effekt. Vi ved bare ikke, om det er den sunde kost som helhed, eller om det er K-vitaminet alene, der gavner. Nyere videnskabelige fund tyder også på, at KOL-patienter har lavere niveauer af K-vitamin end raske, og at lave K-vitamin-niveauer hos KOL-patienter hænger sammen med større nedbrydning af lungevæv.

Men hvis man ikke kan overdosere naturligt forekommende K-vitamin − og hvis COVID-patienten ikke i forvejen er i blodfortyndende behandling − er det så ikke en god ide her og nu at få flere mørkegrønne grøntsager ind i kosten?

 − Så vidt vi ved, kan man ikke overdosere ved at spise fødevarer, der er rige på K-vitamin. Vi kender ikke engang danskernes gennemsnitlige indtag af K-vitamin eller ved, hvor det ideelt skal ligge. Så indtil videre bør man ikke overskride dagsdosis. Det, vi kan gøre nu, er at have lidt ekstra opmærksomhed på et stabilt indtag af mørkegrønne grøntsager. Jeg er spændt på, om vi kommer derhen, hvor vi stiller endnu større krav til en sund og varieret kost, som er rig på plantekilder, siger Randi Tobberup.

FAKTA

Kort om K-vitamin

  • K-vitaminet støtter blodets evne til at størkne. Ny viden tyder på, at K-vitamin kan beskytte mod åreforkalkning og knogleskørhed.
  • K-vitamin findes i tre former: Fyllokinon (K1) fra mørkegrønne grøntsager som f.eks. spinat, ruccola, broccoli og grønkål. Menakinon (K2) dannes i tarmene og udgør en lille del af det daglige indtag af K-vitamin. Syntetisk K-vitamin, Menadion (K3), fra vitaminpiller kan i store mængder være giftig.
  • Det er stadig uvist, hvad et sundt og balanceret indtag af K-vitamin er, og man kender heller ikke det gennemsnitlige indtag hos danskere. Den daglige anbefaling er på nuværende tidspunkt et mikrogram pr. kilo kropsvægt pr. dag.
  • Det var den danske kemiker, Henrik Dam, der opdagede K-vitamin i 1935. Han modtog Nobelprisen i medicin for opdagelsen i 1944.
Kontakt

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.