Relateret indhold

Nana Toft   [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Mindre portioner skal være en ny normal
Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Næring til læring
Anders Nedergaard    [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 06/05/2020 Grønne proteiner

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Jeg forstår kulturen

  • Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Henrik Frydkjær  [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Man behøver ikke kun at spise dansk eller rugbrød for at leve hjertesundt.

Sådan lyder en af Aysegül Öztürk læresætninger, når hun kostvejleder en borger med anden etnisk baggrund end dansk, som er henvist til et hjerteforløb i Sundhedshuset på Nørrebro i København, hvor Aysegül Öztürk er ansat som klinisk diætist.

− Når jeg sidder over for en pakistaner eller tyrker, ved jeg, hvordan de tilbereder deres brød, og hvad deres gryderetter er lavet af, fordi jeg selv er vokset op med en etnisk madkultur. Jeg kender deres udfordringer. Den indsigt betyder, at jeg hurtigt opnår deres tillid, og så taler vi om deres forbrug af f.eks. olie, salt og sukker i maden. Og jeg kan flytte deres fokus i retning af øget indtag af fisk, fuldkorn og grønt − uden at sige, at de behøver at spise dansk mad.

Brænder for de etniske borgere

Selvom Aysegül Öztürk arbejder på Nørrebro og selv er af tyrkisk afstamning, har hun borgere med alverdens baggrunde, både etnisk og sundhedsmæssigt.

− Jeg har borgere i KOL-forløb, hjerteforløb, stressforløb, ryg- og genoptræningsforløb og senest også geriatriske borgere i vores lokale træningscenter. Jeg vejleder individuelt og underviser på hold. Og jeg har alt fra den unge pige, som har fået en alvorlig forbrænding og derfor har et forhøjet kalorie- og proteinbehov, til folk, som skal genoptrænes efter ulykker og operationer.  Men understreger Aysegül Öztürk:

− Jeg brænder for de etniske borgere, fordi jeg kender deres værdier. Jeg ved, at der er en signalværdi i, at de hvide ris skal skinne og i at bruge meget olie i maden. Jeg kender de sække med mel, de køber hos den lokale pakistanske købmand, til deres roti-brød. Det er mel, som ikke er nøglehulsmærket. Derfor kan jeg vejlede dem godt. Det handler om at have en lyttende og anerkendende tilgang, give sig tid til at finde ind til deres motivation og så arbejde for at ændre deres kostvaner − men først og fremmest deres tankegang.

Mod målet med små skridt

Og med den indsigt oplever Aysegül Öztürk, at hun kan gøre en særlig forskel for disse borgere.

− Selvom jeg måske først ser dem, når de har et BMI over 30 eller har ryg- eller hjerteproblemer, tænker jeg, at min indsats er forebyggende. Jeg kan måske forebygge, at en overvægtig borger også får en hjertelidelse, og det er det, der driver mig.

Aysegül Öztürk oplever en stor interesse for hendes kliniske viden om kost og ernæring fra de andre faggrupper i huset.

− Vi er i alt 97 medarbejdere, men kun to kliniske diætister. Så vi har rigtig travlt, og det kan jeg godt lide − sammen med den store variation i borgernes problematikker. Det kræver, at jeg hele tiden skal opdatere mig fagligt. Men jeg oplever også en stor nysgerrighed over for det, vi kan − de andre faggrupper i huset vil gerne sparre og tale forebyggelse. Det er fedt.

BLÅ BOG

 

Aysegül Öztürk
32 år

Klinisk diætist siden 2010. Siden ansat i Forebyggelsescenter Gladsaxe, Forebyggelsescenter Amager og Forebyggelsescenter Vesterbro. Siden juli 2016 ansat som klinisk diætist i Sundhedshus Nørrebro, Københavns Kommune. Har en supplerende uddannelse som sundhedsformidler.

MIN HVERDAG

Familien: Melike på 3 og Bünyamin på 7 år, betyder mest mit liv. Jeg elsker at tage på legepladsens svævebane eller på cykeltur med dem.
Mit hjem: Når vi kommer hjem, smider vi os i sofaen og mærker hinanden. Vi kommer ned i gear på ti minutter. Så er jeg mor.
Snapchat: Jeg elsker at dele betydningsfulde øjeblikke med venner og familie, og det er cool, at mine forældre også er på snappen.
Dream-team: Jeg er så taknemmelig for at kunne mødes med mine kolleger, syv kvinder, i forebyggelsesteamet. Vi er der for hinanden.
Tid i mit køkken: Jeg elsker at lave mad, det er ren terapi. Jeg freestyler og laver en del traditionelt tyrkisk mad som pandebrød sammen med ungerne.