Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Jeg har lært at tænke ud af boksen

− Byen er meget charmerende og meget international. Og det er nok det, jeg har lært mest af, også fagligt − udfordringen i at arbejde sammen på tværs af nationaliteter, kulturer og faglige baggrunde. Denne cultural awareness (kulturelle bevidsthed) var der meget fokus på. Og jeg lærte, hvor udbytterigt og udfordrende det kan være at arbejde sammen med andre. Man kan ikke altid styre og bestemme det hele selv.

Klar til omstilling

Sammen med to klassekammerater fra Professionshøjskolen Metropol i København tog Laura Meyhoff et semester på School of Sports and Nutrition, som hører under Hogeschool van Amsterdam, University of Applied Science. Her deltog hun i det internationale Minor Health & Active Lifestyle, som bestod af to måneders teoretisk undervisning. Blandt andet i ernæring, projektledelse, videnskabsteori og adfærdsændringer. Og tre måneders praktik, som Laura Meyhoff valgte at tage på et hospital.

Og her erfarede hun, at tingene ikke altid går som forventet.

− Jeg var med til at arrangere en sundhedsuge for de 1.500 ansatte på hospitalet, men projektet endte med at blive aflyst på grund af fejlkommunikation mellem vores vejleder og hospitalets ledelse. Det er et klassisk eksempel på, hvad der kan ske, men jeg var noget frustreret den første uges tid, indtil vi besluttede at finde på noget andet. Og det lykkedes heldigvis.

Det nye projekt gik ud på at skabe en fiktiv sundhedsvirksomhed, som solgte sundhedsprogrammer til hollandske virksomheder.

- Jeg havde også ernæringslære, som var kendt stof for mig. Til gengæld foregik det på engelsk, og jeg fik repeteret stoffet.

− Jeg er blevet mere omstillingsparat og bedre til at tænke ud af boksen − og få det bedste ud af tingene, konstaterer Laura Meyhoff.

Studier i udlandet er ikke svært at organisere

Laura Meyhoffs drøm om at studere i udlandet gik hånd i hånd med hendes arkitektstuderende kærestes drøm. Han rejste med hende til Amsterdam og kom i praktik på en tegnestue.

Laura Meyhoff kan kun opfordre andre studerende til at tage udfordringen op.

− Det var ikke svært at organisere, jeg gik i gang et halvt års tid før, jeg rejste. Jeg brugte studievejlederen på skolen, som var god til at hjælpe mig videre, og jeg talte også med andre studerende, som havde været samme sted året før. Det gav rigtig meget. Og når man først er ude i verden, får man hurtigt et netværk og lærer folk at kende. Så: tænk ud af boksen, lad være med kun at se begrænsningerne, hvis tingene ikke går helt som forventet. Find nye muligheder. Hvis man tager ansvar for at få et fagligt udbytte og for sin egen udvikling, kan man kun få et godt ophold ud af det.

BLÅ BOG

Laura Meyhoff
25 år

Læser til professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i sundhedskommunika- tion. Er netop vendt hjem efter et semester på Hogeschool van Amsterdam i Holland. Opholdet blev finansieret med SU, 8.000 kr. fra Kost & Ernæringsforbundets Udviklingspulje og et stipendium fra Erasmus − et program, som støtter samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 33 lande.