Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Jo mere fuldkorn, jo mindre sygdom

  • Karen Witt Olsen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

I dag er danskerne veritable verdensmestre i at spise fuldkorn. Hvor vi i 2000-2004 spiste 36 gram fuldkorn pr. 10 MJ, var indtaget steget til 63 gram i 2011-2013. Og det er meget glædeligt, mener forskerne.

− Jo mere fuldkorn vi spiser, jo mere nedsættes risikoen for de store livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft, særlig tarmkræft, men muligvis også brystkræft og prostatakræft, siger seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Seniorforskeren henviser til en dansk befolkningsundersøgelse med 57.000 deltagere, der startede tilbage i 1993 og stadig er i gang. Og til en europæisk undersøgelse af blodprøver fra i alt 500.000 deltagere fra 10 forskellige lande. Ingen af deltagerne havde fået besked på at spise fuldkorn.

Alle bidrager med noget

Når danskerne i dag spiser så meget fuldkorn, skyldes det i høj grad Fuldkornspartnerskabet. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Gitte Laub Hansen forklarer, at det offentligt-private partnerskab kan noget særligt, fordi alle partnere bidrager med noget unikt.

− Fødevarestyrelsen kommer med officielle kostråd om mængden af fuldkorn. Sundhedsorganisationerne som f.eks. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse giver legitimitet og forskning i fuldkorns sundhedseffekter. Mens producenter og detailled bidrager med produktudvikling og tilgængelighed. Resultatet er, at Danmark i dag er verdensmestre i fuldkorn, siger hun.

Tilgængelighed er afgørende

Midlet til at nå målet handler bl.a. om det orange fuldkornslogo, hvor en glad figur holder et kornaks og teksten: ‘Vælg Fuldkorn Først’.

− Kræftens Bekæmpelse tvivlede på effekten af endnu et mærke, men det orange logo gør det nemt for forbrugerne at vælge fuldkornsprodukter. Samtidig er det et incitament for virksomhederne, der har været fantastiske til at få udviklet nye produkter f.eks. velsmagende fuldkornspasta og nye morgenmadsprodukter, siger Gitte Laub Hansen og peger på, at også tilgængeligheden har været afgørende.

− Selv på tanken kan danskerne få fuldkornshotdog i dag. Vi startede ud med 150 produkter, og nu er der 660 med fuldkornslogo. Jo mere tilgængeligt noget er, jo større er chancen for, at folk prøver det af, siger hun.

Mere fuldkorn via de ernæringsprofessionelle

Selvom Fuldkornspartnerskabet klapper, er der stadig et stykke vej op til de anbefalede 75 gram pr. 10 MJ for alle. I dag får kun cirka hver tredje dansker nok fuldkorn i den daglige kost. Gitte Laub Hansen lægger ikke skjul på, at det nu handler om at få den sidste fjerdedel med.

− De 25 procent af befolkningen, der spiser mindst fuldkorn, spiser i gennemsnit kun 23 g/10 MJ. Der er lidt flere kvinder, men ingen markant forskel på f.eks. alder i gruppen. Vi tror, nogle måske er ‘kulhydratforskrækkede’ og helst kun spise kød og grønt eller måske har en etnisk baggrund, der gør, at rugbrød ikke automatisk er med i kosten, men vi ved det ikke, siger hun.

Fuldkornspartnerskabet har de næste tre år et særligt fokus på at øge fuldkornsindtaget blandt de, der spiser mindst. Gitte Laub understreger, at hvis det skal lykkes, har partnerskabet brug for hjælp fra Kost & Ernæringsforbundets medlemmer:

− De ernæringsprofessionelle kan bringe budskabet om fuldkorn videre, fordi de møder borgerne og har forudsætningerne for at omsætte anbefalinger til mad. De kan påvirke udarbejdelsen af en mad- og måltidspolitik og sammensætningen af menuen, ligesom de kan anvende space-management ved anretning af maden. Det kan f.eks. være at stille fuldkornsretter og produkter forrest på buffeten i medarbejderkantinen, eller at have flere slags fuldkornsbrød at vælge i mellem. Det er tiltag, vi ved, virker.

 

 

Fuld effekt af fuldkorn

Fuldkorn har betydning for vægt, appetitregulering og fordøjelse. Det viser forskning på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.


 

− Befolkningsundersøgelserne viser tydeligt, at de, der spiser fuldkorn har en mindre vægtstigning. Men vi ved ikke, om det skyldes, at fuldkornsspiserne generelt lever sundere. Kigger vi på ‘interventionsstudier’, hvor man skifter til fuldkorn, er der en lille effekt på fedtmassen, der reduceres en halv procent efter gennemsnitligt otte uger. Vi formoder, at hvis man fortsætter med at spise fuldkorn i lang tid, har det en effekt på vægten, siger lektor Mette Kristensen fra Københavns Universitet.

Hun peger på, at fuldkorn har et højt fiberindhold. Det kræver en indsats at tygge og fylder i maven. Man stopper hurtigere med at spise og får færre kalorier, end når man spiser ikke-fuldkorn, der har højere energitæthed. Formentlig. Det er faktisk ikke undersøgt. Men Mette Kristensen er i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal se på, hvor meget energi vi får, når vi spiser måltider med almindelig pasta i forhold til måltider med fuldkornspasta.

Blodsukkeret bliver mere stabilt

− Vi ved, at kostfibre i fuldkorn, f.eks. betaglukan i havre og arabinoxylaner i blandt andet rug, danner gelé og kvælder op i mavesækken. Den tømmes derfor langsommere til tyndtarmen. Det betyder, at blodsukkeret stiger − og falder − langsommere, og det påvirker både insulinfølsomheden og sultfornemmelsen. Lavere tømningshastighed gør også, at de hormoner, der regulerer appetitten og signalerer mæthed, påvirker hjernen gennem længere tid, forklarer Mette Kristensen.

I tyktarmen derimod kommer der fart på. Med fuldkorn sænkes transittiden, blandt andet fordi fibre suger vand til sig. Det modvirker forstoppelse og sænker optagelsen af kolesterol. Kostfibrene hindrer også, at potentielt kræftfremkaldende stoffer kommer i kontakt med tarmvæggen og medvirker til at begrænse risikoen for tarmkræft.

− Vi kan samtidig se, at fuldkorn giver næring til tarmbakterier, der omdanner fibre til kortkædede fedtsyrer som f.eks. smørsyre, der gavner tarmens celler. Fedtsyrerne transporteres desuden via blodet til leveren, hvor de påvirker omsætningen af sukker og fedt, forklarer Mette Kristensen.

Fuldkorn er godt for maven

Lektorens forskerteam samarbejder med blandt andet forskere fra DTU om at undersøge, hvad de flere end 100 mia. tarmbakterier kan, og undersøger i den sammenhæng effekten af de forskellige slags fuldkorn.

− Der er noget, der tyder på, at f.eks. rug er særlig god for tarmfloraen, mens f.eks. hvedeklid kan nedbringe transittiden i tarmene og dermed mindske risikoen for forstoppelse, siger Mette Kristensen.

Godt nyt fra fuldkornsskoleboden

Smagsprøver, forklaringer og fravær af usunde alternativer er blandt Lisbeth Heins trick til at sælge fuldkorn til eleverne på Filstedvejens Skole. Og det går strygende for den nøglehulscertificerede skolebod.

Lisbeth Hein har succes med at lokke fuldkorn i de 739 elever på Filstedvejens Skole i Aalborg. Skoleboden har et stort udvalg af blandt andet hjemmelavede burgere, finger-pizzaer og risretter − alle i de grove varianter. Og det lokker:

− Jeg kan godt sælge 300 enheder mad og drikke mellem kl. 7:30 og 12:00. Det er alle årgange, der kommer, men selvfølgelig mest de store, der er trætte af madpakker og har penge, siger hun.

Lisbeth Hein overtog skoleboden i 2010 og fortæller, at hver gang hun fjernede en usund ting, satte hun en ny, lækker, sund og grov i stedet. Børnene accepterede omstillingen uden brok.

− Jeg gør meget ud af, at de skal smage. Jeg lavede smagsprøver på f.eks. skyr med ristede havregryn for at lokke noget sundt i de unge piger. Jeg sagde til dem: Prøv nu, det er gratis, og det er mig, der har lavet det. Nu sælger det helt vildt. Jeg gør også meget ud af at forklare, hvorfor f.eks. fuldkornsbrød er sundt. Men jeg lader altid dem selv beslutte. Jeg leverer sunde muligheder, men de skal jo selv finde ud af at blive mætte.

Ernæringsassistenten har i dag ingen usunde alternativer i skoleboden. Ifølge hende gør det børnenes valg meget mere enkle − og hende selv mere tilfreds.

FAKTA
 

Så meget fuldkorn

Anbefalingerne:

• For unge og voksne
75 gram fuldkorn pr. 10 MJ pr. dag
• For småtspisende, børn og ældre
40-60 g/10MJ/dag

Veksl mellem forskellige typer, da de indeholder forskellige næringsstoffer, og fibrene fra fuldkorn har en forskellig gavnlig effekt.

Danskerne spiser 

84 procent af den anbefalede mængde fuldkorn.
Det er et gennemsnit og dækker over, at:
30 procent af befolkningen får nok
43 procent af børnene får nok
27 procent af de voksne får nok

KILDE: DEN NATIONALE UNDERSØGELSE AF DANSKERNE KOST OG FYSISK AKTIVITET FRA 2011-2013.

 

FAKTA
 

Fuldkornslogo til brød

Hvis du vil bruge fuldkornslogoet på brød, du selv bager, er der en række krav, som brødet skal leve op til − ud over mængden af fuldkorn.

Fuldkornsindholdet skal beregnes på basis af tørstofindholdet i brødet og på basis af den samlede mængde af ingredienser (QUID).

Fuldkorn skal udgøre mindst 50 procent af brødets tørstof og mindst 30 procent af hele brødet. 

For at bære logoet skal brødet leve op til kravene for
Natrium: højst 0,5 g/100 g
Sukker: højst 5 g/100 g − sukkerarter total
Fedt: højst 7 g/100 g og
Kostfibre: mindst 5 g/ 100 g.

KILDE: FULDKORNSPARTNERSKABET OG DTU FØDEVAREINSTITUTTET

Læs om fuldkorn

www.fuldkorn.dk

HELGA: Nordisk sammenslutning med fokus på forskning i fuldkorns effekt på sundheden
ELIN: forskningsprojekt, der undersøger om lignaner forbedrer overlevelsen hos personer med kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

www.cancer.dk − søg HELGA eller ELIN