Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Jobjagt i det private

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ]  |  Henrik Frydkjær  [ f o t o ]
    Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] | Henrik Frydkjær [ f o t o ]

“Vi søger en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i …”

Sådan står der sjældent i stillingsannoncerne. Alligevel finder pb’erne vej til job, også i det private erhvervsliv. Nogle som produktudviklere, andre som ansvarlige for fødevaresikkerhed, nogle i pædagogisk orienterede job og som kostvejledere og sundhedskonsulenter. Blot for at nævne nogle.

En analyse fra FTF viser, at der er omkring 40.000 professionsbachelorer − socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger, lærere m.fl. − ansat i den private sektor. Det svarer til ca. 14 pct. af alle professionsbachelorer, og de er en overset styrke, mener FTF og anbefaler professionshøjskolerne at tilbyde flere kurser målrettet den private sektors behov.

Vi har talt med tre privatansatte pb’er i ernæring og sundhed om deres overvejelser bag jobvalget. Og to private arbejdsgivere giver deres bud på, hvad pb’erne er gode − og mindre gode − til.  
 


 

Jeg arbejder i smagslaboratoriet og laver forslag til smage

 

Christina Gregersen gik på barsel direkte efter eksamen, og da hun var klar til arbejdsmarkedet, var der ikke umiddelbart job at finde.

− Jeg fik et tip af en i familien om jobbet, og jeg havde aldrig hørt om firmaet, der søgte en produktudvikler, der også var uddannet kok. Og det er jeg. Da jeg startede, var vi fem produktudviklere, hvoraf to var professionsbachelorer. Vi har netop ansat en mere.

− Firmaets kernekompetence er frugttilberedning til fødevareindustrien, f.eks. pære-banan-smagen i yoghurt. Jeg arbejder i smagslaboratoriet, som er en blanding af et køkken og et laboratorium, hvor jeg laver forslag til smage. Der kan
f.eks. komme en forespørgsel fra en kunde på en dressing lavet på græsk yoghurt med en middelhavsagtig smag, på fedtfattig base og med x mængde salt i. Det laver jeg så − jeg har en computer, et skrivebord, et lille komfur og en vægt. Og alle mine krydderier. Når jeg har et forslag til smagen, sender jeg det ud til kunden, og hvis de godkender det, laver vi en prøveproduktion i fabrikken i stor skala. Her kan der ske meget med smagen. Så sammenligner vi med min prøve og retter til. Så jeg vil sige, at jeg bruger det, jeg lærte på uddannelsen
− både det ernæringsmæssige, den videnskabelige tilgang og konkrete produkter.

− Jeg har aldrig rigtig set mig selv i en offentlig virksomhed som produktudvikler. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kunne udfylde en fuldtidsstilling i f.eks. et storkøkken.

Christina Gregersen, 37 år.
Produktudvikler hos Dairy Fruit i Odense
Professionsbachelor med speciale i produktudvikling i 2009

 


 

Jeg læser journalerne for at tjekke, at det sundhedsfaglige er i orden

 

Karina Baagø gik på barsel umiddelbart efter, at hun blev færdiguddannet. Siden kom hun i et aktiveringsforløb og herigennem i virksomhedspraktik hos Falck Healthcare.

− Jeg var i praktik i otte uger, gik over til et seks måneders job med løntilskud og blev fastansat i Falck Healthcare efter et år.

− Min primære opgave er at løse administrative opgaver. I starten bookede jeg kunder ind til sundhedsundersøgelser, så det havde ikke så meget med min uddannelse at gøre. Det vidste jeg godt og var derfor også i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage imod tilbuddet om virksomhedspraktik her. Men måske er det ofte sådan med os pb’er − der er ikke helt så mange timer til det rent ernæringsfaglige, eller også skal vi ind ad en bagvej. Jeg valgte at være her, fordi det er et spændende hus med et stort potentiale.

− I dag er jeg i afdelingen for forebyggende sundhedsundersøgelser og læser blandt andet journaler igennem for at tjekke, at det sundhedsfaglige er i orden. Jeg er samtidig tilknyttet en anden afdeling i huset for langtidssygemeldte borgere, der skal tilbage på arbejdsmarkedet. Dem underviser jeg i kost og motion og har individuelle samtaler. Så her kommer min uddannelse virkelig til sin ret. Jeg har især en god ballast i forhold til motivationssamtalen.

− Mine overvejelser om at sige ja til Falck Healthcare gik på, om de ville tage imod og bruge de kompetencer, jeg kom med. Men jeg have jo ikke noget at miste som nyuddannet og var glad for at få tilbudt praktik i et hus med flere sundhedsfaglige specialer. Og jeg tænker, at man som nyuddannet er nødt til at kaste sig ud i de få muligheder, der byder sig, og pakke de faste forestillinger væk. Jeg ville gerne bruge mere tid på det ernæringsfaglige, og det er så oplagt, at det skal fylde mere i vores hus, så det arbejder jeg for.

Karina Baagø, 31 år
Koordinator hos Falck Healthcare i Århus
Professionsbachelor med speciale i human ernæring i 2011 

 

 

Jeg får de unge op om morgenen, træner med dem og laver mad med dem

 

Da Bettina Olander blev færdig, brugte hun et års tid på forskellige småjobs, fordi der ikke var arbejde at få.

− Jeg har valgt at bosætte mig på Falster og ville gerne arbejde i nærheden, fordi der jo også er brug for sundhed her. Jeg blev kontaktet af Kost & Ernæringsforbundet om et traineeforløb. Jeg havde selv haft kontakt med lederen af Rette Kurs, som havde en ung med behov for kostvejledning og træning i forbindelse med et vægttab. Så jeg kom ind her og fortsatte i virksomhedspraktik og i job med løntilskud i sammenlagt et år. Nu er jeg så blevet ansat i et barselsvikariat for en måned siden og forventer at være her i 6-12 måneder.

− Rette Kurs er et privatejet, socialpædagogisk tilbud til unge udsatte. Jeg laver både pædagogisk arbejde, f.eks. får de unge op om morgenen og af sted til, hvad de nu skal, og laver noget med dem, som ikke skal ud til noget i løbet af dagen. Jeg laver blandt andet træning tre gange om ugen, og jeg laver mad til dem tre aftener. Jeg laver også en madplan til dem hver lørdag med mad til fem dage for under 200 kr. ud fra Nettos reklame. Så jeg bruger det pædagogiske og humanistiske i min uddannelse, men ikke så meget naturvidenskaben. Når jeg tager en bog frem, er det oftere en bog i coaching end i kemi.

− Siden jeg blev ansat, har jeg selvfølgelig gjort alt for at gøre mig uundværlig, og jeg håber da, at de er nødt til at oprette en stilling til mig, når mit vikariat udløber.

− For mig gør det ingen forskel, om jeg er offentligt eller privat ansat. Under uddannelsen var jeg nok mere orienteret mod et offentligt job, også fordi det er det, man fremhæver på mit speciale. Og når jeg ser på Jobnet, kan jeg se, at flere og flere fremhæver, at de gerne vil have en professionsbachelor i ernæring og sundhed, så noget tyder på, at vi er ved at blive mere kendte. Men mange tror stadig, at vi ‘bare laver mad', og at jeg er økonoma.

Bettina Olander, 33 år
Kost- og motionsvejleder, Rette Kurs.
Professionsbachelor med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling i 2013

Arbejdsgiveren
 

Pb’erne søger ikke lederstillingerne

Vi har nogle professionsbachelorer i ernæring og sundhed ansat rundt om i vores madhuse, fortæller Mette Lei, markedschef i Det danske Madhus.

− Den sidste, jeg ansatte, skulle blandt andet arbejde med implementering af fødevaresikkerhed. Men generelt synes jeg ikke, at der er mange professionsbachelorer blandt ansøgerne, når vi har ledige stillinger, og de søger slet ikke vores lederstillinger.

− For mig er det et problem, at uddannelsen stadig er så forholdsvis ny og også lavet om, så det er svært at vide, præcist hvad pb’erne kan. Til vores lederjob mangler de helt klart pondus og erfaring, men det kommer måske om nogle år. Jeg oplever også, at nogle af dem bliver lidt forskrækkede over produktionen, som de ikke kender til.

− Det er helt klart inden for fødevaresikkerhed, egenkontrol og produktudvikling, at vi kan bruge dem. Jeg underviser selv på uddannelsen på VIA i Aarhus og prøver her at headhunte nogle af dem til praktik hos os for at se, om jeg kan bruge dem. Men jeg synes, at de lander lidt mellem to stole − de kan ikke produktionen, men de kan heller ikke udfylde en leder- eller koordinatorstilling, fordi de mangler erfaring og kun har teorien om ledelse.

− Selvfølgelig skal vi som virksomhed være åbne for at tage imod dem, men vi har ikke længere små køkkener, hvor de kan gå og øve sig. Så det er noget af en rejse, de skal ud på. Omvendt kan jeg godt se, at når det lykkes os at udvikle dem, vi får ind, har de bestemt potentiale. Vi har bare rigtig svært ved at ansætte en pb’er, som slet ikke kan lave mad, og som mest interesserer sig for egenkontrol og kostvejledning. De skal lære mere praktisk håndværk på skolerne − hvis vi skal kunne bruge dem.

Mette Lei,
markedschef i Det danske Madhus

 

Arbejdsgiveren
 

Hun har styr på produktion og proces

Jeg ansatte Ida Kofoed, som er professionsbachelor med speciale i ledelse, fødevarer og service, i et vikariat som ristemester i vores kaffevirksomhed, fortæller Kurt Dalsgaard, direktør i Kontra A/S.

1. januar i år tiltrådte hun en ny stilling som ansvarlig for vores produktion. Det job ligger i direkte forlængelse af hendes uddannelse og den viden, hun har om fødevarehygiejne, processer osv. Så ud over at Ida har en halvakademisk uddannelse, har hun en metodetilgang og en viden om at arbejde processuelt, som passer vores virksomhed.

− Ida blev ansat i vores butik, men blev på et tidspunkt flyttet ud til vores risteri for at hjælpe til med det produktionsmæssige, og her er hun så blevet hængende, fordi hun har en interesse og kompetence for den del af virksomheden. Nu bliver hun så udnævnt til ristemester, hvor hun får ansvaret for både produktionen og det kvalitetsmæssige − plus at hun også selv skal riste kaffe. Over tid vil jeg tro, at Ida kommer mere over i det administrative, fordi hun med sin uddannelsesmæssige baggrund er mere minded for det. Hun rister fint kaffe, men det kan jeg også finde andre, der kan. Det er sværere at finde nogen, som kan styre produktionen og dens processer.

− Jeg vidste godt, at Ida var pb’er, da jeg ansatte hende, men det var primært på grund af hendes mange års erfaring i kaffebranchen, at jeg valgte hende. Hendes uddannelse har imidlertid vist sig at give bonus hos os.

Kurt Dalsgaard,
direktør for Kontra A/S, kafferisteri og -butik i København
Læs om Ida Kofoeds job i Kost, ernæring & sundhed 6/14

 

SYNSPUNKT
 

De studerende er godt klædt på til det private 

Vi gør flere ting for at klæde de studerende på til det private jobmarked, fortæller studieleder Pia Øxenberg Hansen.

− I undervisningen fremhæver vi både det offentlige og private erhvervsliv gennem eksempler og cases, så de studerende vænner sig til at tænke i de baner. Og så er praktikken selvfølgelig vigtig. Her kan vi godt blive bedre til at samarbejde med de private arbejdsgivere, og jeg er enig i, at der er et uudnyttet jobpotentiale. Vi har en opgave i at udbrede kendskabet til vores uddannelse, fordi vores professionsidentitet er mere diffus end f.eks. sygeplejerskernes eller lærernes.

− Vi har lavet to nye, særlige tiltag: et valgfag i at oprette egen virksomhed. Vi oplever, at nogle studerende som en udløber af innovationsforløbet på uddannelsen gerne vil arbejde videre med det, de har udviklet i undervisningen. Det valgfag har haft en stor søgning og fået en fin evaluering. Og så er vi i gang med et formaliseret samarbejde med Haderslev Erhvervsråd om muligheder og screeningsforløb for studerende, der kan få hjælp fra erhvervslivet til at oprette egen virksomhed eller andet iværksætteri.

− Fagligt mener jeg, at vores studerende er godt klædt på til job i det private, når de er færdige, så det er mere kendskabet til deres kompetencer og profil, vi skal arbejde med. Arbejdsgiverne og jobcentrene skal kende dem. Vi vejleder generelt vores studerende til at skabe sig en profil gennem deres opgaver og praktikforløb, og vi råder dem til at søge bredt − også inden for områder, de ikke havde regnet med. Vi holder også karriereworkshops med generelle jobsøgningsråd. Vi har haft enkelte private arbejdsgivere på besøg på skolen for at fortælle om job og forventninger, og vi er ved at lave en portal på hjemmesiden, hvor arbejdsgivere kan slå job op.

Pia Øxenberg Hansen,
Studieleder for Ernæring og Sundhed, University College Syddanmark