Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Jobrotation giver plads til efteruddannelse

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ]  |  Kissen Møller Hansen  [ f o t o ]
    Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] | Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

Jobrotation ser ud til at være en effektiv vej både til efteruddannelse for medarbejdere og en jobmulighed for ledige. For tre år siden var knapt 500 i jobrotation, i 2013 var det over 6.000, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I Esbjerg Kommune har projektet ‘Parat til fremtiden − vi holder gryden i kog’ sendt samtlige 125 køkkenmedarbejdere på tre ugers efteruddannelse, mens 22 ledige har været vikarer i plejesektorens 19 kommunale køkkener.

Større samhørighed

En af dem, der har fået efteruddannelse, er Hanne Nicolaisen Nielsen, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant på Margrethegården i Ribe.

− Vores organisation syntes, at vi manglede kompetenceudvikling, så vores leder fik sammen med Rybners (tidl. EUC Vest, red.) skræddersyet et kursusforløb til os med både kostfaglig teori, praktik og personlig udvikling. Vi lever jo en i verden i forandring, så det er rart at føle, at man gør noget for at ruste os til det, som er, og det, som kommer, siger hun og fremhæver især personlig udvikling og samarbejdskompetencer i sin evaluering af de tre ugers efteruddannelse:

− Vi har hørt om Jungs typeindikator og fået lavet en personlighedstest, som fastslog, om vi er introverte eller ekstroverte − hvor mindst halvdelen fik en aha-oplevelse. Vi har været med på tværs af køkkenorganisationen, og det har virkelig gjort en forskel, siger hun og nævner det årlige fællesarrangement for alle køkkenmedarbejdere.

− Det var noget helt andet end de andre år, for nu kender alle nogen, så snakken gik på tværs af køkkenerne. Det gav samhørighed og følelsen af, at vi er én organisation.

Pia Busk, leder af køkkenorganisationen i Esbjerg Kommune, bekræfter, at kurset om personlig udvikling har rykket

− Det har virkelig gjort indtryk på alle. Og jo større kendskab den enkelte har til sig selv, jo bedre bliver trivslen og arbejdsmiljøet, fordi folk håndterer konflikter og samarbejde på en anden måde.

Bruger viden i hverdagen

Kostfagligt set lagde kurset vægt på mad til småtspisende med en blanding af teori og praktik i køkkenet. Men også de nye kostråd, næringsberegninger og diabeteskost var på skoleskemaet.

− I de ti år, jeg har været leder, har der ikke været nogle sammenhængende kursusforløb for medarbejderne, så der var helt klart et behov for et fagligt løft. Jeg hører fra deltagerne, at det vil være bedre at arbejde med tingene hjemme i køkkenet i stedet for på kurset, så vi er i gang med at lave en strategi for at sætte fokus på kvalitet og smag. Der er ingen tvivl om, at vi godt kunne bruge et løft med det store fokus, der er på ernæring i disse år, siger Pia Busk.

Refusion giver efteruddannelsesmuligheder

Uden jobrotationsmuligheden havde det ikke været muligt at sende medarbejderne på efteruddannelse.Det er Hanne Nicolaisen Nielsen og Pia Busk enige om.

− Man kan ikke dræne et køkken for personale, og det har fungeret rigtig godt med jobrotation − dejligt for dem, som har fået muligheden for at være på en arbejdsplads. Og for kollegerne, som er hjemme, mens de andre er på kursus, betyder det rigtig meget, at de ikke skal løbe dobbelt så hurtigt. Så hvis du spørger mig, har det været en succes, fastslår Hanne Nicolaisen Nielsen.

− Vi har fået 2,4 mio. kroner i refusion for lønomkostninger. Det havde vi aldrig kunnet klare inden for eget budget. Samtidig har vi vist os som en rummelig arbejdsplads og fået et frisk pust udefra med de nye medarbejdere, siger Pia Busk og tilføjer, at det er besluttet, at efteruddannelse skal være en årligt tilbagevendende begivenhed i form af kortere eller længere kurser for alle.

 

Case: Fik vikariat via jobrotation

 


24-årige Christian Refsgaard Eriksen var i jobrotation i Centralkøkkenet i Bramming som et led i Esbjerg Kommunes efteruddannelse af køkkenets medarbejdere. Nu er han tilbage i et længere vikariat.

Christian Refsgaard Eriksen er uddannet butiksslagter, men der har aldrig været fast arbejde at få inden for hans fag. Han har derfor været i jobrotation og haft flere vikariater i Esbjerg Kommunes køkkener. Han vurderer selv, at det er fordi, han tidligere har haft et vikariat i køkkenet, at han blev ringet op og spurgt, om han ville i jobrotation.

− Her i Centralkøkkenet er jeg ude et par dage om ugen for at levere til de andre køkkener og hjælper til i produktionen resten af tiden.

Han håber, at han på sigt får en fastansættelse − enten som slagter eller i et storkøkken.

− Jeg kan godt lide arbejdet i køkkenet, og jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skifte hertil. Jeg er ret skoletræt, så jeg er ikke interesseret i at tage en ny uddannelse. Jeg savner også slagterfaget, men det er bedre at gå som ufaglært i køkkenet end at gå ledig. Det er træls ikke at kunne finde job.

 

FAKTA
 

Nye kompetencer   

Jobrotation giver virksomheden mulighed for at give sine medarbejdere et kompetenceløft. Flere erhvervsskoler tilbyder at skræddersy et uddannelsesforløb for kost- og ernæringsfaglige medarbejdere eksempelvis i kommunikation og formidling af maden, i bæredygtighed og økologi, brugerdreven mad og måltidsudvikling og sensorik. Og i personlig udvikling.

Færre ledige   

Flere ledige kommer i job efter at have været i jobrotation. Det viser ny analyse fra KORA.
WWW.BM.DK − JOBROTATION

 

FAKTA
 

Flere i jobrotation

Regeringens aftale om en ny beskæftigelsesindsats lægger op til en stramning af reglerne for jobrotation. Reglerne forventes at træde i kraft i januar 2015. Det betyder:

• For at komme i jobrotation skal du have været ledig i 6 måneder.
• Du ansættes i 6 måneder med løn, mens faste medarbejdere går på efteruddannelse.
• Du optjener ikke dagpengeret, mens du er i jobrotation.
• Arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse, der svarer til 160 procent af dagpengesatsen, dvs. 176 kr. i timen.
• Refusionen til kommunen sænkes fra 100 til 60 procent.
• Der findes en ordinær ordning for beskæftigede uden videregående uddannelse og en særlig ordning for beskæftigede med kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Regeringen har i 2015 afsat 230 millioner kroner til den særlige ordning. Den særlige ordning giver mulighed for, at også professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan indgå i jobrotation

Læs mere

www.bm.dk − søg jobrotation 2015
www.ftf-a.dk − søg jobrotation
www.star.dk − søg jobrotationsordningen

Undersøgelse: Jobrotation hjælper ledige i job
WWW.KORA.DK − SØG PÅ TITLEN

 

PERSPEKTIV
 

Arbejdsforhold og traditioner kan bremse efteruddannelse   

Jens Carlsen er afdelingsleder for Mad til Mennesker på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg, der stod bag det skræddersyede efteruddannelsesforløb for 125 køkkenmedarbejdere i kommunen.

− Vi har ikke før prøvet den type forløb til én så stor gruppe fra samme arbejdsplads. Men det har givet genlyd − vi er i gang med at tilrettelægge lignende forløb for to andre kommuner nu. Og jeg kan kun se, at det er en gevinst for alle, især når vi kan tilrettelægge det, så det matcher de behov for personlig og faglig opkvalificering, der er på den enkelte arbejdsplads. Behovene kan være meget forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads, afhængigt af størrelse og medarbejdergrupper.

− Generelt må jeg sige, at det er svært at tage køkkenets medarbejdere ud af produktionen, som jo kører i en ongoing proces året rundt. Det gav jobrotationen en god mulighed for i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Og mange af deltagerne havde ikke været på efteruddannelse meget længe, så de var både nervøse og skeptiske. Det er ikke en faggruppe med tradition og kultur for efter- og videreuddannelse.

− Barrieren er ikke, at der mangler tilbud, som matcher målgruppen, men at arbejdsforholdene gør det vanskeligt. Behovet og lysten er der, er mit indtryk. Køkkenerne bliver jo også udfordret af den teknologiske udvikling og omlægninger på området, som går i retning af storproduktion. Samtidig med at der er et ønske om at få mad fra bunden, jf. den aktuelle ældremadsdebat. Så mange er usikre på deres job og jobfunktion i fremtiden.