Jobrotation giver tredobbelt gevinst

Sådan kommer du i gang med jobrotation

Jobrotation kan foregå alle steder. Og på hjemmesiden ‘Viden på tværs’ har Forhandlingsfællesskabet i ti artikler beskrevet erfaringerne fra forskellige arbejdspladser. Her finder du også en guide til, hvordan du sætter et jobrotationsprojekt i gang, hvilke udfordringer, du skal forberede dig på, og hvad der er vigtigt at huske undervejs, når projektet er i gang.

Artiklerne er et led i samarbejdet ’Perspektiv for alle på arbejdspladsen’, der udspringer af en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet ved overenskomstforhandlingerne 2015 (OK15).