Jul 2013

Kære alle

Alle medlemmer og jeres familie i region Sjælland ønskes en rigtig glædelig jul samt et rigtigt godt og lykkebringende nytår.

Så er det igen ved at være jul med alt hvad den medfører i form af travlhed i vores køkkener. December har altid været en travl tid i vores køkkener, julen er nok den tid på året hvor vi holder mest fast i gamle traditioner og ”det plejer vi da at gøre”. Om jeres køkkener har mange eller få traditioner ved jeg ikke, men jeg er helt sikker på, at tiden op mod jul er en travl tid i hos jer. Nogle af traditionerne har I måtte finde andre løsninger på, grundet større arbejdspres og besparelser i køkkenerne. Men på trods af besparelser og arbejdspres, ved jeg at, alle køkkener gør hvad de kan for at brugeren / kunden også i år kan mærke at julen er en højtid.

Mange familier har deres ”ting” der hører julen til. Nogen tager samlet ud og fælder juletræet, andre holder klippe klister dag med familie og venner, hvor pynten til træet og hjemmet bliver fornyet. I år har jeg fornyet mine flettede stjerner.

Også i år har der været mange forandringer på arbejdspladserne. Forandringer kan for nogle betyde nye udfordringer, for andre har det betydet at man måske har mistet sit job. For dem der er blevet ramt af det, vil jeg ønske at jeres situation i 2014 må blive bedre, at i må finde et godt arbejde eller måske nye udfordringer med uddannelse og dygtiggørelse Husk at du som ledig kan få nedsat kontingent.

Også 2014 vil jeg sammen med FTF-A indbyde til net cafe for ledige, så hvis du er ledig, så kom og vær med. Vi byder på kaffe og gode oplæg som kan hjælpe dig med jobsøgning og netværk.

2014 er året hvor jeg tager på arbejdspladsbesøg, i år bliver det sammen med FTF-A, arbejdsløshedskassen. Jeg glæder mig til at komme rundt og hilse på.

Jule hilsen

Regionsformand, Rikke Kristensen