Relateret indhold

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Begejstring i kommunerne

  • Henrik Stanek og Mette Jensen   [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
    Henrik Stanek og Mette Jensen [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

I Aalborg Kommune har man imidlertid koblet Køkkenpuljen med Værdighedsmilliarden og brugt midlerne fra sidstnævnte til at ansætte måltidsværter på plejecentrene.

På Bornholm har kommunen været i egen lomme og ansat 13 ernæringsfaglige. For her skal plejepersonalet ikke have ansvaret for de ældres ernæringsstatus eller madens kulinariske kvalitet, som en lokalpolitiker siger.

I Kolding kommune kommer der ikke flere hænder foreløbigt − men det er et ønske.

Læs her, hvordan de tre kommuner har anvendt Køkkenpuljen.

Aalborg

Beboerne skal med i køkkenet

Køkkenerne er nyindrettet, så beboerne kan være med. Madlavningen bliver en del af rehabiliteringen, og sammen med måltidsværter og ernæringsteam øger det beboernes lyst til at spise.

Hæve-sænkeborde og dobbeltvaske gør det lettere for beboerne at deltage i madlavning på de 16 plejehjem i Aalborg, som har fået renoveret køkkener for næsten 29 millioner kroner fra Køkkenpuljen.

− Vi har bygget om, så der er plads til, at to-tre beboere i kørestol kan hjælpe med at forme bøffer. Vi havde køkkenerne i forvejen, men nu laves der mere mad lokalt, så dagen kan begynde med, at der dufter af nybagt franskbrød. Det giver beboerne lyst til at sidde med ved bordet, siger Hanne Melgaard Juul.

Hun er leder af Madservice Aalborg, som leverer tilberedt mad, delvis tilberedt mad og råvarer, alt efter det enkelte plejehjems behov. 

− Beboerne deltager i det omfang, de har lyst og kan magte det. Tilberedning af mad er en del af rehabiliteringen. For eksempel fik en beboer stærkere fingre af at skrælle kartofler, så han igen selv kan knappe sin skjorte, fortæller Hanne Melgaard Juul.

Ældre har selskab af måltidsværter

At kroppen kommer i spil er ikke den eneste gevinst ved at være med i køkkenet, fremhæver Jørgen Hein, rådmand (R) for ældre og handicappede.

− Det har en indvirkning på beboernes lyst til at spise, når de kan følge med i, hvordan maden bliver til. Det kan jeg ikke dokumentere, men vores plejehjemsledere siger, at de ældre spiser mere, når maden laves tæt på, og de har måltidsværter omkring sig. Værterne dækker bord, gør det hyggeligt og får beboerne til at føle sig som en del af samværet.

Måltidsværterne finansieres af Værdighedsmilliarden. De fleste værter er fra plejepersonalet, men to plejehjem har valgt at ansætte ernæringsassistenter i rollen. De planlægger menuer, anvender overskydende mad til lune retter og bestiller varer, så der altid er noget i skabene, uden at det fører til madspild.

− De to plejehjemsledere har holdt oplæg for deres kolleger om, hvordan ernæringsassistenterne sætter fokus på måltider og ernæring, så jeg tænker, at vi vil se flere blive ansat, siger Hanne Melgaard Juul.

Dialogmøder med plejepersonalet

De ældre har altid fået god mad, understreger køkkenchefen. Men med pengene fra Køkkenpuljen og Værdighedsmilliarden er der kommet et større fokus på vigtigheden af mad i hverdagen.

− Mad spiller en sekundær rolle hos plejepersonalet, men vi holder dialogmøder, så medarbejderne i plejen ved, hvad det betyder at få en kiks med to stykker ost frem for ét, eller at det er vigtigt, at ældre med tygge- og synkebesvær får en god stol at sidde i, så de kan spise uden at få maden galt i halsen, siger Hanne Melgaard Juul.

Jørgen Hein peger på, at Aalborg Madservice har et ernæringsteam, som vejleder plejehjem og måltidsværter. Teamet består af en professionsbachelor i ernæring og sundhed og tre diætister, som alle er finansieret af Værdighedsmilliarden.

− Maden er i top ernæringsmæssigt, så det er et spørgsmål om at få de ældre til at spise den. Her er vores ernæringsteam, måltidsværter og lokale køkkener gode, siger han.

 

Bornholm

Flere ernæringsfaglige medarbejdere

Beboerne på tre plejehjem kan nu følge med i, hvordan deres mad bliver til. Det skal pirre deres appetit og få dem til at spise mere. Samtidig taler blandt andre ernæringsassistenter med de ældre om mad.

Køkkenpuljen kom som sendt fra himlen. Politikerne på Bornholm havde afsat penge til at renovere og udbygge køkkenerne på plejecentrene, men det ville tage flere år at gennemføre.

− Puljen passer ind i vores politik om at skabe et miljø på vores plejecentre så tæt på den dagligdag, beboerne havde hjemme hos sig selv, siger Bente Helms. Hun sidder i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet og var formand for social- og sundhedsudvalget, da Bornholm søgte Køkkenpuljen i 2017.

Bornholm fik knap 34 millioner kroner, men det kostede ‘kun’ 21 millioner at renovere og købe inventar til 11 køkkener på tre plejehjem. Kommunen har af egen lomme bemandet køkkenerne med 13 nye medarbejdere, primært ernæringsassistenter, men også kokke og professionsbachelorer i ernæring og sund.

− De formulerer sig anderledes om råvarer end plejepersonalet og spørger interesseret ind til den del af beboernes liv, som handler om mad. Desuden skal plejepersonalet ikke pludselig stå med ansvaret for, om stegen er gennemstegt, forklarer Bente Helms.

Beboerne inddrages

Inden start var de ernæringsfaglige medarbejdere på kursus, hvor de blandt andet arbejdede med værtskab, organisering af arbejdet og ernæring til målgruppen De nye køkkener skal ses som en spydspids i forhold til at skabe levebomiljøer, fortæller kommunens mad- og måltidskonsulent, Nikolaj Løngreen.

− De ernæringsfaglige arbejder i beboernes køkken og skal både give dem indflydelse på menuen og inddrage dem i madlavningen. Et step kan være, at beboerne skræller kartofler i fællesrummet mindst to gange om ugen. Det laver vi konkrete aftaler om, for når man ikke er vant til at færdes mellem demente og gigtsvage, kan det blive for løst, siger han.

Nikolaj Løngreen hører fra plejehjemmene, at nærheden til tilberedningen får de ældre til at spise mere. Nogle steder markant mere.

− Det må skyldes, at maden smager bedre, og at beboerne bliver inddraget, for eksempel når fiskeren Harry får friskfanget torsk af sin søn, og de bliver tilberedt efter Harrys opskrift. Vi klæder medarbejderne på til at tale med beboerne om deres ønsker. Hvis man spørger demente, om de har set, at der er kommet nye kartofler, kan de måske huske, at de har spist stegt sild til nye kartofler. Jamen, skal vi så ikke lave stegt sild?

Flere spiser mere

Om beboerne på de tre plejehjem rent faktisk spiser mere, bør afdækkes med en undersøgelse, mener Nikolaj Løngreen. Bente Helms er dog sikker på, det er tilfældet. Det bygger hun på erfaringerne fra et plejehjem i Rønne, som har lavet mad siden indvielsen for fem år siden.

− Flere af beboerne begyndte at spise mere, og det fik dem til at sove så godt, at behovet for sovemedicin dalede. Vores centralkøkken laver også nærende mad, men det betyder noget, at de ernæringsfaglige medarbejdere er hos beboerne, når de spiser, og at de ældre ikke bare får en bakke med mad ind på deres stue. Nu tager de selv, spiser sammen og får måske lyst til at pjatte lidt, siger hun.

Centralkøkken har skåret ned

Indtil nytår fik de tre plejecentre med nye køkkener mad fra DeViKa. Centralkøkkenet leverer stadig mad til andre centre og 200 hjemmeboende ældre, men omlægningen har kostet leder Nina Kragskov fem medarbejdere. Trods færre lønudgifter er maden steget fra 49 kroner til maxprisen på 53 kroner om dagen. Hertil kommer et kommunalt tilskud på syv kroner pr. hovedret til hjemmeboende.

− Vi har aldrig fået tilskud før, så det rammer os på vores stolthed. Men det er en politisk beslutning, at de tre plejehjem selv skal lave mad, og vi håber, beboerne er glade for det, siger Nina Kragskov.

 

Kolding

Ny teknologi frigør tid

Nyt inventar sikrer, at køkkenerne på plejecentrene i Kolding kan lave mere mad fra bunden. Der er ikke politisk vilje til at ansætte flere ernæringsfaglige.

De har hele tiden lavet morgenmad, pålæg, lune retter, supper og desserter, men de ernæringsfaglige medarbejdere på otte plejecentre i Kolding har fået bedre faciliteter til arbejdet. Kommunen har brugt 17,4 millioner kroner fra Køkkenpuljen på ombygninger, udskiftning af gulve og ikke mindst nyt inventar.

− Vi har fået mere teknologi, så nu kan vores ovne bage bollerne helt ens og stege kødet, så det får en fin skorpe hele vejen rundt samtidig med, at det er mørt og lækkert, fortæller køkkenchef Susanne Jensen.

− Og når vi bliver gode til den nye teknologi, kan vi hente fem minutter her og der, fordi vi ikke hele tiden skal tjekke, om tilberedningen går, som den skal, og så kan vi måske lave mere pålæg eller selv skrælle kartoflerne, siger hun.

Tvivlsomt om beboerne får mere i maven

Den ernæringsmæssige kvalitet ændrer det nye inventar ikke på. Til gengæld fører teknologien til bedre smagsoplevelser, vurderer køkkenchefen. Hun tvivler dog på, at det får de ældre til at spise mere.

− Beboerne var i forvejen glade for den mad, vi laver, og det er svært at svare på, om de kan smage forskel. Der er også andet end selve smagen, som afgør, om maden lander i maven: Hvem sidder jeg ved siden af, sidder jeg godt ind til bordet? Er der hyggeligt, og er der nogle, som kerer sig om mig, siger Susanne Jensen.

Kolding Kommune har uddannet 100 måltidsambassadører, primært blandt plejepersonalet. De sørger for, at bordet er dækket, at der står en dyb tallerken til en beboer med behov for det, og de sidder med ved bordet.

De ernæringsfaglige medarbejdere har også et ansvar for at få ældre til at spise mere, mener køkkenchefen.

− Vi skal både tale med beboerne og plejepersonalet om madens betydning og om beboernes ønsker. Vi skal genopdage gamle retter og lave mad, som afspejler årstiden eller en fejring blandt beboerne, siger Susanne Jensen.

Mad på stedet er friskere

Stod det til formand for seniorudvalget Søren Rasmussen (DF), blev al mad tilberedt lokalt.

− Vores økonomaer siger, at de ikke kan få maden til at smage bedre, fordi kvaliteten allerede er som forventet, men jeg forestiller mig, at mad lavet på stedet er friskere. Nykogte kartofler er mere appetitlige end vakuumpakkede, mener han.

Når der ikke er ansat flere ernæringsfaglige hænder, skyldes det, at Søren Rasmussen ikke kan samle politisk flertal for det. Men han er kommet sin drøm et skridt nærmere, fordi køkkenerne nu er indrettet til det.

Til gengæld vil det være begrænset, hvor meget de ældre kan bidrage til madlavningen.

− De, der ønsker det, kan hjælpe med at skrælle kartofler, æbler eller noget andet meget overskueligt, men hovedparten er for demente til at deltage, siger udvalgsformanden.