Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kampen mod ulighed i sundhed starter i kommunen

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Den fattigste fjerdedel af danske mænd lever ti år kortere end den rigeste fjerdedel. Og borgere uden eller med kort uddannelse og det hårdeste slid til den laveste løn har det korteste liv. Rapport på rapport kortlægger store og stigende forskelle i sundhed, og uligheden slår igennem allerede i spædbarnsalderen. Danske børn er ulige, fra de fødes. Det konstaterer den seneste rapport i rækken, 'Ulighed i Sundhed' fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Denne ulighed finder sundhedsminister Astrid Krag (SF) helt uacceptabel. Hun har gjort det til en mærkesag at påpege og sætte ind over for ulighed i sundhed. Og det skal ikke alene være blandt hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede og andre udsatte.

Hun har erklæret, at hun vil den ulighed til livs, som resulterer i, at “hende, der støvsuger på kontoret, dør langt tidligere end den ledende medarbejder, hvis navn står på døren”.

Det starter i kommunen

Derfor skal sundhedspolitikken starte i kommunerne i form af sundhedsfremme og bedre forebyggelse af sygdomme. Det mener sundhedsministeren, der netop har præsenteret et sundhedspolitisk udspil med en række nye initiativer mod ulighed. Udspillet har desuden fastsat nationale mål for danskernes sundhed og afsat penge til at realisere dem.

Sundhedsministerens udspil følger op på en række tidligere initiativer: et Lighedsnetværk, der består af regioner og kommuner, der skal komme med et bud på, hvor i sundhedsvæsnet den sociale ulighed opstår, og hvordan den reduceres, et Center for

Forebyggelse, der skal styrke den kommunale forebyggelse af ulighed, og et Måltidspartnerskab, der skal gøre det nemmere at spise sundere.

Gode råd er ikke nok

At bekæmpe uligheden i sundhed er en vigtig opgave, men den er langt fra let. Det vurderer Jette Arnoldsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed og forebyggelseskonsulent i Holstebro Kommune.

− Jeg oplever et stort ønske om forandring, og de fleste ved godt, at de kunne opnå større livskvalitet og leve sundere med en anden livsstil. Men de kan ikke hitte rede i de mange sundhedsråd, og de kan slet ikke omsætte dem til noget, de selv kan gøre brug af.

− Der er især mangel på viden om sund mad. Mange aner ikke, hvordan de skal omsætte f.eks. kostrådene til noget, de kan bruge i deres egen hverdag, siger hun.

Mød borgerne i øjenhøjde

Jette Arnoldsen driver en åben borgerrådgivning om kost, motion og sundhed, og borgere kan blive henvist til hende af deres praktiserende læge eller en arbejdsmarkedskonsulent.

Da ressourcerne er begrænsede, er hendes indsats koncentreret om de borgere, der har de færreste ressourcer og de største sundhedsproblemer. Mange af dem, hun rådgiver, har andre problemer oveni livsstilsproblemerne. Depression og stress er udbredt, og det stiller endnu større krav til kvaliteten af rådgivningen.

− Det allervigtigste er, at jeg er nærværende og møder dem, der kommer til mig, i øjenhøjde. De skal have svar på alle deres spørgsmål og støttes i at tage et lille skridt ad gangen. Jeg er meget opmærksom på mit sprog og bruger mange ordsprog og billeder til at visualisere, hvad jeg taler om, siger Jette Arnoldsen.

Snart kan hun gå ture igen

En af dem, der har fået hjælp af den kommunale sundhedskonsulent, er 70-årige Lene Willumsen. Hun har dårlige knæ og rører sig derfor meget lidt. Støtten har hjulpet hende til at lægge kosten om og aflaste knæene.

Mens Lene Willumsen tidligere spiste kage, når hun følte sult mellem måltiderne, spiser hun i dag et stykke knækbrød eller en rugbrødsmad.

− Jeg har overspist i mange år, og jeg fik alt for meget af det søde. Men det seneste år har jeg fået hjælp til at lægge kosten om, og nu spiser jeg mange flere, mindre og sundere måltider. Så jeg har smidt ti kilo og skal snart i gang med at gå ture. Hidtil har det gjort for ondt i knæene at gå, siger Lene Willumsen.

Det er Tine Hasselbalch, professionsbachelor i ernæring og sundhed og sundhedskonsulent i Høje Taastrup Kommune, der har vejledt Lene Willumsen. Og uden den støtte var det aldrig lykkedes, vurderer Lene Willumsen:

− Jeg har været på masser af kure med hurtige vægttab, men jeg tog lige så hurtigt på i vægt igen. Det her er anderledes. Med sundhedskonsulentens hjælp taber jeg mig langsomt, og hun støtter mig i at få opbygget nye kostvaner. Det er svært at lave om på gamle koner, men hun er helt fantastisk langmodig med mig. Og så kan vi grine sammen. Ellers tror jeg ikke, jeg orkede det, siger hun.

Kampagner rammer skævt

Uligheden i sundhed viser sig også i offentlige sundhedskampagner. De går hen over hovedet på de borgere, der behøver dem mest.

Sundhedskampagner bør i højere grad adressere uligheden i sundhed ved at bruge et sprog og virkemidler, der er til at forstå for alle danskere, også dem uden en lang akademisk uddannelse. Det mener Camilla Troest Jørgensen, professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling og medforfatter til et bachelorprojekt om sundhedskampagner og ulighed i sundhed.

Projektet har analyseret Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne “Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere” og konkluderer, at budskaberne risikerer at gå tabt, blandt andet fordi sproget i kampagnen kan være svært at forstå for mange i målgruppen.

− Der bliver brugt mange lange og svære ord. Samtidig er budskaberne tvetydige, og målgruppen for bred. Den slags duer ikke, hvis man vil gøre noget ved uligheden i sundhed, siger Camilla Troest Jørgensen.

Hvis sundhedskommunikation skal modvirke ulighed i sundhed, skal man have en klart defineret målgruppe og benytte korte ord og velkendte begreber, som modtageren ikke skal fortolke, pointerer hun.

Hun undrer sig over, at danske myndigheder ikke arbejder mere systematisk med begrebet ’health literacy’, som handler om, hvordan vi tilegner os og anvender viden om sundhed.

− Det er meget brugt ved sundhedsfremme og forebyggelse i andre lande, blandt andet i USA.

www.sst.dk − søg ‘health literacy’

 

FAKTA

 

Social ulighed i sundhed

Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt. Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set.

Uligheden i tal

• Den fattigste fjerdedel af danske mænd lever ti år kortere end den rigeste fjerdedel. På 25 år er forskellen i levealder næsten fordoblet.

• Borgere uden eller med kort uddannelse og det hårdeste slid til den laveste løn har det korteste liv.

• Et usundt kostmønster og rygning er væsentligt hyppigere blandt personer med grundskole som eneste skolegang end blandt personer med høj uddannelse.  

• Jo længere uddannelse forældrene har, desto flere børn får foretaget børneundersøgelser.

• De anbefalede børnevaccinationer gives til færre børn af forældre, som kun har fuldført grundskolen, end til børn af forældre med længere uddannelse.

KILDE: WWW.SST.DK − ULIGHED I SUNDHED, 2013

 

FAKTA

 

Aktuelle forebyggelsesinitiativer

Lighedsnetværket
Netværket består af hospitaler, kommuner og lægehuse. De skal give sundhedsvæsenet et servicetjek for at finde ud af, hvor og hvordan ulighed i sundhed opstår, og hvordan der kan sættes ind.
www.sum.dk − søg ’lighedsnetværket’

Forebyggelsespakke om Mad og måltider
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker anbefaler kommunerne, hvordan de sikrer effektiv sundhedsfremme og forebyggelse. Pakken om ’mad og måltider’ peger på en række tiltag, der vil give borgerne sund mad og gode måltidsvaner.

Flere forebyggelsespakker på vej
En pakke med faglige anbefalinger til den kommunale indsats mod overvægt er i høring frem til den 10. maj. Kost & Ernæringsforbundet er høringspart. I efteråret 2013 forventer Sundhedsstyrelsen at udarbejde en forebyggelsespakke om ulighed i sundhed.
www.sst.dk − søg 'forebyggelsespakker'

Center for Forebyggelse
Centeret skal støtte kommunernes arbejde med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og bekæmpe social ulighed blandt borgerne i den enkelte kommune. Centeret har til huse hos KL.
www.kl.dk  − søg ’Center for forebyggelse i praksis’

Måltidspartnerskabet
Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes ved at gøre sund mad let tilgængelig og gøre os bedre til at vælge den. Den vision arbejder Kost & Ernæringsforbundet på at virkeliggøre sammen med en række andre faglige organisationer, sundhedsorganisationer, myndigheder og private erhvervsorganisationer.
www.maaltidspartnerskabet.dk

 

Social ulighed i sundhed − hvad kan kommunerne gøre.
Rådgivningspjece og film målrettet blandt andet sundhedskonsulenterne.

Ulighed i sundhed − årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011.
www.sst.dk − under udgivelser

Ulighed i sundhed 2013. Sundhedsstyrelsen 2013..
www.sum.dk  − under publikationer

Sociale forholds betydning for håndtering af børn med kronisk sygdom.
www.sst.dk − under publikationer

Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt og voksnes kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013.
www.food.dtu.dk

 

PERSPEKTIV


Sundhedsministeren:
De skal have en håndsrækning

Mennesker med usund livsstil kan have brug for en hjælpende hånd til at ændre den. Den hånd skal de have. Det fastslår sundhedsminister Astrid Krag (SF) i en kommentar til Kost, ernæring & sundhed:

− Nogle kan måske tænke, at for meget junkfood og for lidt motion er den enkelte danskers eget problem. Men sådan er det ikke. Det er et fælles anliggende. Den sociale arv spiller nemlig en afgørende rolle for, hvordan ens madvaner udvikler sig.

En undersøgelse viser, at når forældre i København har en kort uddannelse og er arbejdsløse, så er 44 procent af børnene overvægtige.

Hvis begge forældre har en lang uddannelse og er i arbejde, så er kun 17 procent af børnene overvægtige. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan hjælpe overvægtige børn. Særligt dem uden så stor opbakning hjemmefra behøver vores støtte.

− Det er vigtigt ikke at svigte de mennesker, der mere generelt har en usund livsstil, som kan have brug for en hjælpende hånd til at ændre den.

Derfor skal der også fokus på de små ting i dagligdagen, hvor det er muligt at ændre nogle vaner, så vi kan leve lidt sundere i morgen, end vi gør i dag. Her er oplysningskampagner, dialog og inddragelse de afgørende ben i forhold til at skabe forandring, og jeg ser positivt på erfaringerne med f.eks. sundhedsambassadører i institutioner, madskoler for børn og unge samt diætister, der tilbyder vejledning til borgere.

− Vi har en fælles udfordring i, at der frem mod 2020 forventes at blive op mod 200.000 flere danskere med en kronisk sygdom. Her er det nødvendigt at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, så forebyggelsen bliver effektiv og virkningsfuld.

 

FAKTA

 

 

Ulige kostvaner

Børn af forældre med kort uddannelse løber langt større risiko for at blive overvægtige. Det gælder især drengene. Det viser en undersøgelse af sociale forskelle i børns kostvaner og deres fysiske aktivitet, som DTU Fødevareinstituttet står bag.

Risikoen for overvægt skyldes især ringere kostvaner − for lidt frugt og grønt og for meget fedt.  Men der er også forskel på børnenes fysiske aktivitetsniveau. Jo kortere uddannelse forældrene har, jo mindre sport og motion dyrker børnene.

De sociale forskelle i kostvaner og i motionsvaner er væsentligt større hos drengene end hos pigerne – uden at der er nogen umiddelbar forklaring på det.

Fødevareinstituttets rapport viser forskellene i forbruget af bestemte fødevarer og i kostens ernæringsmæssige kvalitet i forhold til uddannelsesmæssig baggrund.

KILDE: SOCIALE FORSKELLE − SE SIDE 11