Kandidat eller ej?

  • Foto: Colourbox.

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist

Som professionsbachelor i ernæring og sundhed har man et hav af muligheder. Både på arbejdsmarkedet, men også på universiteternes kandidatuddannelser, hvor der er mange veje at gå. På en kandidatuddannelse får man styrket sit teoretiske fundament og bliver bedre til at være kildekritisk. Men en kandidatuddannelse kan også betyde en stor arbejdsbyrde og kræver, at man har mod på akademisk fordybelse.

”Jeg synes, jeg bliver meget dygtigere og stærkere teoretisk. Men det er også krævende, og jeg har travlt,” siger Christian Vejlund, der er studerende på kandidatuddannelsen Integrated Food Studies på Aalborg Universitets afdeling i København. Han startede på uddannelsen i efteråret 2014 efter at være blevet færdig som professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling.

”Uddannelsen er på engelsk, og det i sig selv er udfordrende. Det er en ret ny uddannelse, og både undervisere og studerende er meget engagerede, så det er et fedt miljø at være i. Jeg kan helt sikkert kun følge med og forstå det, vi lærer, fordi jeg har været igennem en bacheloruddannelse på tre et halvt år,” siger Christian Vejlund.  

Mere kritisk og analytisk

Blandt de kandidatuddannelser, som professionsbachelorer i ernæring og sundhed søger ind på, er klinisk diætetik, human ernæring, fødevareinnovation og sundhed og sundhedsfremme og sundhedsstrategier.

”Med en kandidatuddannelse løfter professionsbachelorer sig op over deres felt. De bliver inden for den samme faglighed, men får et større analytisk overblik,” siger Bjørg Kjær, der er lektor i pædagogisk antropologi på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet og uddyber: ”Men hvor man som professionsbachelor kan have meget fokus på problemløsning, så skal man som studerende på en kandidatuddannelse vænne sig til, at man skal forholde sig mere kritisk og analytisk til problemerne.” 

Thorkild Nielsen, der er studieleder på kandidatuddannelsen Integrated Food Studies beskriver, hvordan de studerende bliver bedre til at reflektere over deres fag: ”Mange siger om det, de skal undervises i, at det har de jo hørt om på deres bacheloruddannelse. Men når vi dykker ned i det, kan vi se, at de ikke altid har fået teorierne helt ind under huden. Vi kan gøre en forskel, fordi de bliver bedre til at reflektere og kommer et spadestik dybere. Jeg oplever, at vi flytter dem, så de i højere grad tager kritisk stilling, hvordan begreber inden for sundhed og ernæring er opstået.”

Integrated Food Studies

Christian Vejlund er altså godt i gang med sin kandidatuddannelse, og lige nu har han rigtig travlt. Sammen med to andre skriver han projekt om, hvordan man kan fremme integration gennem mad og måltider. Andre studerende skriver for eksempel om, hvordan skolehaver kan benyttes til at udvide børns forståelse af mad eller om unge og maddannelse.

Integrated Food Studies er en relativt ny kandidatuddannelse – det første hold blev færdige i sommeren 2014 – og her er også studerende med andre bacheloruddannelser end en professionsbachelor. Man forsøger på uddannelsen at integrere forskellige teorier og metoder til at forstå fødevaresektoren.

Christian Vejlund fortæller, at det hele tiden har været hans plan at tage en kandidatuddannelse – blandt andet fordi han gerne vil have indflydelse: ”Jeg vil gerne arbejde på politisk niveau og rådgive embedsmænd om mad og måltider i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt at have en kandidatgrad, for jo mere uddannet man er, jo mere kan man få indflydelse på et højt niveau. Så jeg tager uddannelsen for at opkvalificere mig og få et forspring på jobmarkedet. Ikke fordi bacheloruddannelsen ikke er god nok, men der er mange om buddet.” Fordi uddannelsen er så ny, kan det dog også være lidt et sats, siger han: ”Der er jo kun uddannet en årgang, så det er ikke nødvendigvis sådan, at der står fast definerede jobs og venter på os.”   

Valgt kandidat fra indtil videre

Mens Christian Vejlund altså har valgt at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse, da han blev færdig med sin bachelor, har Tania Ødum Harder foreløbig valgt ikke at tage en kandidatgrad. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring og arbejder som ernæringskoordinator på plejehjemmet Slottet i Københavns Kommune.

”Af det, jeg har lært på min bacheloruddannelse, trækker jeg især på min viden om ældreernæring, motivation og og projektplanlægning. Og jeg bruger teorierne om vejledningsteknik i forhold til beboerne, og når jeg skal vejlede personalet,” siger Tania Ødum Harder. Hun er tovholder på alt, hvad der har med ernæring, mad og måltider at gøre og står for udvikling af det område. Der er ikke noget produktionskøkken på plejehjemmet - den varme mad kommer udefra, mens plejepersonalet står for at tilberede resten af måltiderne.

Tania Ødum Harder har overvejet at tage en kandidatuddannelse og vil heller ikke udelukke, at hun tager en på et tidspunkt. ”Men da jeg blev færdig i 2012, havde jeg mest lyst til at komme ud at arbejde direkte med borgere. Jeg var ledig i et halvt år, og da undersøgte jeg forskellige kandidatuddannelser. Der var dog ikke lige en, der passede til mine interesser,” siger hun. Hun overvejede også, om hun med en kandidatuddannelse ville ende i en stilling med mange administrative opgaver på højere politisk niveau: ”Det har jeg ikke lyst til lige nu. Jeg kan rigtig godt lide den blanding af borgerkontakt, planlægning, tværfaglighed og opkvalificering af det øvrige personale, som jeg har i mit job. Desuden mener jeg, at politisk arbejde med mad og måltider kræver solid praksiserfaring for at skabe det bedste udbytte.”

Hvis hun skulle tage en kandidatuddannelse, ville Tania Ødum Harder overveje human ernæring eller sundhedsfaglig kandidat. ”Uddannelserne virker meget akademiske og meget lidt praksisnære. Samtidig kræver de en stor arbejdsindsats. Jeg er derfor i tvivl, hvorvidt det er den vej, jeg skal gå. I stedet overvejer jeg en diplomuddannelse, gerne inden for forandringsledelse, som interesserer mig meget”, siger hun.

Empirisk stærke

Overgangen fra professionsbacheloruddannelsen til kandidaten er ikke altid let. Bjørg Kjær siger: ”Man har politisk bestemt, at en professionsbachelor svarer til en bacheloruddannelse fra universitetet. Det skaber nogle udfordringer, når man som professionsbachelor starter på en kandidatuddannelse og skal ind i en meget mere akademisk sammenhæng.” På DPU har man tidligere haft en suppleringsuddannelse, som de, der ikke havde en professionsbachelor, skulle tage som en del af deres kandidatuddannelse. Den er nu afskaffet, og det er ifølge Bjørg Kjær en skam: ”Jeg synes hellere, at man skulle have gjort suppleringsuddannelsen obligatorisk – også for dem, der har en professionsbachelor. Der er nogle vanskeligheder, når man skal knække den akademiske kode. Man skal i højere grad end tidligere forholde sig til, hvorfor praksis er, som den er. Det er en anden måde at reflektere på, hvor man i en periode er vidensproducent og ikke ude at gøre en forskel i praksis”.

Bjørg Kjær peger også på, at studiefremdriftsreformen kan gøre, at professionsbachelorer ikke får den nødvendige tid til at omstille sig til den mere kritiske og analytiske form på kandidatuddannelserne. Og det er ærgerligt, for professionsbachelorer bidrager med vigtige kompetencer som kandidater: ”De har en kæmpe empirisk viden. Når vi har censorer udefra peger de på, at det er en af de store forskelle på professionsbachelorer og de, der har en bachelorgrad fra universitetet,” siger Bjørg Kjær.

Også Thorkild Nielsen fra Integrated Food Studies peger på professionsbachelorernes vigtige bidrag på kandidatuddannelsen: ”Når kandidater er færdige hos os, så er det ikke umiddelbart til at sige, hvem der kom med en professionsbachelor og hvem, der har en bachelorgrad fra universitetet. Men generelt kan man sige, at professionsbachelorerne ikke er helt så trænede i de akademiske dyder – det gælder for eksempel kildekritik og videnskabelige referencer. De kommer med noget andet, mere hands on forståelse af mad og måltider.” Thorkild Nielsen oplever også, at studerende med en professionsbachelor kaster sig mere umiddelbart ud i projekter ude i verden: ”Vi har for eksempel det, vi kalder ’Kitchen Collective’, som er en rugekasse for ideer, hvor små virksomheder kan prøve ting af. Vi vil gerne koble studerende på, så de kan prøve kræfter med innovation, og der synes jeg, at professionsbachelorerne ofte er mere frygtløse og kaster sig ud i det.”  

 

Skal jeg tage en kandidatuddannelse?

Tænk over hvad du vil med kandidaten. Præcis hvilke nye muligheder giver den dig, og hvad er det for et job, du gerne vil have bagefter. Samtidig er det vigtigt at overveje, om du har mod på den akademiske fordybelse, og om din livssituation giver dig mulighed for at gøre den indsats, som en kandidatuddannelse kræver. Din hverdag skal hænge sammen, og har du for eksempel job og familie ved siden af, kan det være hårdt med den store arbejdsbyrde på studiet.

Læs mere om Integrated Food Studies

Læs mere om DPU’s kandidatuddannelser

Som professionsbachelor i ernæring og sundhed er der flere muligheder