Kanonflotte kostråd gør det nemt at leve sundere

Af Fødevarestyrelsen

De 8 kostråd blev lavet i 2005. Og gennem årene har de fået kritik for at være for meget ”løftet pegefinger” og generelt svære at forstå for den almindelige forbruger. Derfor har revisionen af kostrådene ikke kun beskæftiget sig med den faglige opdatering, men også hvordan der bedst muligt kommunikeres så folk forstår budskaberne og er åbne over for at tage i mod gode råd.

Sådan lød opgaven for den gruppe, der skulle formulere de officielle kostråd på baggrund af omfattende forskning. Ledet af Fødevarestyrelsen og bestående af bl.a. Kost & Ernæringsforbundet har gruppen fået lavet flere kvantitative undersøgelser, der har belyst hvilke faldgrubber danskerne primært så i de eksisterende kostråd. Og ganske som forventet blev den løftede pegefinger kritiseret. Det stod samtidig klart for gruppen, at flere råd i et råd ikke var let at forstå. Det især rådet om at spise varieret og holde normalvægten, der voldte problemer.

På baggrund af undersøgelserne samt resultaterne af fire fokusgrupper blev det besluttet at budskabet i de nye officielle kostråd skal være positive, korte og handlingsanvisende. Derudover er grafikke blevet opdateret så den appellerer til voksne. Derfor er pjecer, plakater og kostrådenes grafik sanseligt, lækkert og appellerer til, at det er muligt at lave både sund og velsmagende mad. En tredje ny ting er, at kostrådene også skal komme med tips til hvordan man nemt kan leve sundere ved fx at skrue ned for saltet og op for krydderurterne.

”Med de nye kostråd har vi haft meget fokus på at komme med gode tips til, hvordan man nemt kan omsætte kostrådene til velsmagende måltider. Det har også været et vigtigt signal at sende gennem det grafiske arbejde, hvor vi viser sunde retter, der er nemme at gå til” siger kommunikationsansvarlige medarbejder, Thea Bjørnholt.

Plads til lidt af det hele

De nye officielle kostråd er heller ikke blege for at kommunikerer, at der er plads til det usunde ind i mellem.

”Vi ved at alle ind i mellem har lyst til det usunde. Men vi tror ikke på at danskerne holder op med at spise usundt, bare fordi vi siger de skal holde op. Derimod tror vi på, at folk bliver bedre til at tænke lidt mere over mængderne af det der proppes i munden, hvis vi hjælper folk til at tænke over portionsstørrelserne” slutter Thea Bjørnholt.