Når regionerne opfører nye sygehuse, bliver mange af dem uden produktionskøkkener. Og det kan have betydning for patienterne, mener formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, og tilføjer, at et overblik over sygehusmaden ikke løser den grundlæggende udfordring.
- Jo længere væk fra patienten maden bliver tilberedt, jo mere opmærksomhed skal maden have, når den bliver serveret. Det er en opgave, der skal løses af fagfolk. Al respekt for sygeplejersker og andet plejepersonale, men de har hverken tid eller faglighed til at sørge for, at patienterne får det rigtige måltid serveret på den rigtige måde. Samtidig ser vi, at vores medlemmer bliver afskediget og sparet væk på de eksisterende sygehuse og presset bliver større og større. Det hænger ikke sammen, siger hun.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde siger i en pressemeddelelse, at debatten er vigtig.
- Selvfølgelig skal patienterne have serveret god og appetitlig mad, når de er indlagt på et sygehus. Den rigtige ernæring er jo en vigtig brik i et vellykket behandlingsforløb. Med kataloget vil vi få vi et overblik over, hvilke overvejelser regionerne har gjort sig, og hvilke løsninger, de har valgt til at sikre god og appetitlig mad til patienterne, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.