KL vil være ’Sammen om sundhed’

Et sundhedsvæsen i verdensklasse, der vægter forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje som en del af et samlet behandlingsforløb. Sådan lyder kommunernes ambition – og den deler formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

- Vi er nødt til at arbejde sammen på tværs af regioner og kommuner – men i allerhøjeste grad på tværs af fagligheder. Vi skal tænke i sammenhænge. Det er ikke kun til gavn for patienterne, men så sandelig også for medarbejderne, siger hun.

De kost-, ernærings- og sundhedsfaglige medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet arbejder i mange dele af sundhedsvæsenet, og bruger kost og ernæring som baggrund for at behandle, vejlede, sundhedsfremme og forebygge. Derfor mener Parry, at kommunerne bør få øjnene op for det potentiale, der ligger i at se kost og ernæring som en del af sine sundhedstilbud.

- En svag og underernæret krop har svært ved at tage imod behandling. Vi har skønnet – med baggrund i hollandske erfaringer – at hver sjette er i risiko for underernæring, og at underernæring koster vores samfund milliarder. Tænk, hvis vi kunne bruge pengene på at tænke mad og måltider ind som en integreret del af behandlingen. En patient i god ernæringsmæssig tilstand er langt foran, når det kommer til at forebygge, genoptræne og forhindre dyre genindlæggelser, siger hun.

KLs udspil er en forløber for de forhandlinger om det såkaldt nære sundhedsvæsen, som regeringen snart indleder med Danske Regioner og KL. 

FAKTA

Udspillet 'Sammen om sundhed' indeholder 41 anbefalinger til både regeringen, kommunerne, regionerne og andre aktører på sundhedsområdet.

Hovedanbefalingerne er:
  • Indsatsen for de ældre medicinske patienter skal løftes. Det kræver, at regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen konkret beskriver hvilke opgaver, kommunerne fremover skal løfte, hvilke kompetencer, det kræver af fx vores sygeplejersker og sosu-assistenter, og hvordan vi skal dimensionere indsatsen.
  • Regeringen skal sikre bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud fx i form af fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud.
  • Regeringen skal investere i sundhedshuse, som kan give borgere med især kronisk sygdom og behov for rehabilitering en klar indgang til sundhedstilbud, samt sikre bedre lægedækning i hele landet.
  • Den nære psykiatri skal styrkes, så den ligestilles med det somatiske område.
  • Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi, der giver svar på, hvordan vi kan håndtere flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis.
  • Demensindsatsen skal styrkes bl.a. gennem kompetenceløft i kommunerne og forskning i effektive metoder til at afdække årsager til demens og til at forhale, at demens forværres.
  • Sundhedsindsatsen for børn og unge skal styrkes, så vi bl.a. sikrer forebyggende tiltag over for spædbørn og børn i sårbare familier.
  • Der skal sikres en bedre rehabilitering af kræftpatienter med klare mål og retningslinjer for, hvad et forløb i kommunen skal indeholde.
  • Den kommunale medfinansiering skal justeres, så der skabes en større sammenhæng mellem kommunernes muligheder for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering.
  • Kommunerne skal fortsat medvirke til udviklingen af standarder og retningslinjer for at sikre en mere ensartet praksis i kommunerne baseret på bedste viden.
    (kilde: kl.dk)
Kilde