corona

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

21.03.2020

Klar til et nødberedskab

Æblehaven har lukket dagcenteret og cafeen og producerer kun halv så meget mad, som de plejer. Til gengæld gør de sig klar til at hjælpe, hvis plejen får brug for det.

– Det er jo en hel ekstraordinær situation, siger Bettina Bøgelund. Alle vil gerne hjælpe.

Mens Bettina Bøgelunds ferie netop i dag er planlagt, er der andre dage, hvor hun og kollegerne på Æblehaven sendes på tvungen afspadsering. Siden jul har der været ekstra travlt på grund af sygdom i køkkenet, og de har i fællesskab ophobet både ferie og afspadsering. Det afvikler de nu for at være klar til at hjælpe, hvis der bliver behov for et særligt nødberedskab. De kan blive aktuelt, hvis smitten skulle ramme medarbejderne i plejen.

– Det er den ene forklaring. Den anden er, at vi jo slet ikke har den samme daglige produktion, som vi plejer. 100 portioner, det er halvdelen af, hvad vi plejer. Vi har ingen mødeforplejning. Vi har lukket cafeen. Og vi har lukket dagcentret. Vi leverer normalt mad til begge steder – men nu må ingen kommer her. De hjemmeboende pensionister må faktisk klare sig selv, lyder det bekymret fra Bettina Bøgelund.

– Det betyder, at vi har god tid. Og derfor skiftes vi til at tage en ’fridag’. Det giver god mening. Vi planlægger afspadseringen i fællesskab, så det passer os bedst muligt. Der er selvfølgelig også kolleger, der ikke har afspadsering – og de skal på arbejde. 

- Pointen er, at vi skal være klar til at rykke ud, hvis der bliver behov. Vi er forberedte på, at vi skal støtte plejepersonalet – med det, vi nu kan. Give beboerne omsorg – som vi ville gøre det med vores egne gamle, siger Bettina Bøgelund.

Maden til de 11 huse leverer de, som de plejer. Men de har aftalt, at det så vidt muligt er de samme to medarbejdere, der bringer maden ud. Ellers er ingenting, som det plejer.

- Vi har lukket ned for alt ude fra – undtagen levering af varer.

Nyd endnu et par glimt af hverdagen for ernæringsprofessionelle, der knokler for ar finde nye måder at samarbejde og yde omsorg på:
De passer på andre – og sig selv. OBS PÅ LINK 

Kontakt

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.