Kliniske diætister hjælper patienter gennem Covid-19

Klinisk diætist Camilla Bendix er er i gang med at skabe sig et overblik. Det er begrænset, hvad hun ved om patienternes ernæringstilstand, for på en akutafdeling bliver de typisk hverken -screenet eller ernæringsvurderet, da de almindeligvis hurtigt bliver flyttet videre.

Men intet er almindeligt nu. Og derfor har hospitalsledelsen bedt om, at hun og en kollega fra ernæringsenheden på skift er til stede på Covid-afsnittet.

– Og det er en oplagt god ide, siger Camilla Bendix.
Hun vurderer, at stort set alle patienter på Covid-afsnittet er småt spisende og har brug for særlig opmærksomhed på deres ernæringstilstand for at komme bedst muligt igennem sygdommen.

–  De er meget syge og har typisk været syge i måske op til ti dage, inden de indlægges, hvor de formodentlig også har fået meget lidt at spise og drikke. Fortsætter det, bliver de reelt underernærede og får vanskeligere ved at blive raske. Eksempelvis kan tabet af muskelmasse blive kritisk, forklarer hun.

Mange risikerer underernæring

En af udfordringerne er, at de kliniske diætister ikke må ikke tilse patienterne på sengestuen.

– Ja, vi må faktisk heller ikke foreslå plejepersonalet at lave en ernæringsscreening, siger Camilla Bendix. Og det er helt forståeligt, tilføjer hun, plejepersonalet har allerede rigeligt at gøre.
– Vi har derfor forsøgt at få skærme sat op og at kommunikere med patienterne over telefon og video. Og det bliver nok muligt på lidt længere sigt. Lige nu gør vi det, vi kan. Vi læser patientjournalerne grundigt og taler med teamet omkring patienten for at få en ide om, hvem vi har med at gøre.

– Ud fra det, vurderer jeg, at ni ud af de 13 patienter, der er her netop nu, er i ernæringsmæssig risiko, og det betyder, at deres sygdomsforløb forværres, hvis ikke vi sætter ind med en målrettet ernæringsbehandling. Gør vi det, kan vi hjælpe dem både hurtigere og bedre gennem behandlingen.

Der er fokus på patientens behov

Ernæringsenheden har udviklet et skema, der kan vise, hvad der påvirker appetitten hos Covid-patienterne.

– De har jo typisk vejrtrækningsbesvær og hoste, nogle så voldsomt, at de kaster op. Nogle har ændret smags- og lugtesans. De er meget trætte og har nedsat appetit og tørst og har brug for, at maden er målrettet dem. Derfor samarbejder vi med kollegerne i produktionskøkkenet om en beriget version af hospitalsmaden. Nogle vil gerne have flydende mad som supper og koldskål, andre foretrækker en blød konsistens som f.eks. kartoffelmos og fromager. Og hvis ikke det er nok, supplerer jeg med ernæringsdrikke, siger Camilla Bendix.

– Helt praktisk, står jeg på spring, når nogen kommer forbi med en bakke, og jeg forklarer, hvorfor maden måske ikke er optimal. Så henter jeg lidt forskelligt – og håber, at noget af det vil blive spist. Men der er også meget psykologi i det, tilføjer hun.
– Når man er så syg, er der ikke meget, man har lyst til, og jeg må bruge min erfaring og fornemmelse for, hvad jeg kan få patienten til at spise.

– Blandt plejepersonalet er der nogle, selvfølgelig især de mange vikarer, der ikke kender menukortet og ikke ved, hvad køkkenet kan tilbyde. Det er et problem her og nu, men faktisk mangler der ofte et ernæringsfagligt bindeled mellem køkken og afdeling, konstaterer Camilla Bendix og fortæller samtidigt, at sygeplejerskerne på Covid-afsnittet er taknemmelige for, at der er en klinisk diætist på afsnittet til at tage sig af opgaverne omkring ernæring.

Patienter i respirator løber en særlig risiko

Hver dag overflyttes nogle af patienterne til intensivafdelingen, fordi de skal i respirator, og så øges risikoen for underernæring.

– Intensivafdelingen står almindeligvis selv for ernæringsbehandlingen. Men netop nu beder også de om hjælp nemlig til sondemad og parenteral ernæring. Jeg kan vælge de mest hensigtsmæssige ernæringspræparater og lægge forslaget ind i en ernæringsplan. Det er lægen der ordinerer, så planen skal selvfølgelig godkendes, siger Camilla Bendix og tilføjer:
– Når en patient udskrives – med eller uden Covid – er det en fordel for kommunen, at der er en ernæringsplan, de kan følge. Det kan f.eks. være i forbindelse med genoptræning af en borger, hvor tilstrækkelig ernæring er forudsætningen for at genoptræningen har effekt.

 

Fakta
Ernæringsenheden på Hospitalsenheden Vest. Ernæringsenheden har ca. 90 ansatte. Omkring 80 ernæringsprofessionelle arbejder i køkkenet, mens otte kliniske diætister/kandidater i klinisk ernæring varetager ernæringsbehandling af ambulante og indlagte patienter fra Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing og Tarm.

 

Fakta
Covid og ernæring

Ernæringsbehandling af patienter med covid 19 er med til at sikre overlevelsen og vil fremme og fremskynde behandlingen, skriver ESPEN (European Society for Clinical Nutrition and Metabolism) og anbefaler:

  • At screening, ernæringsvurdering og -behandling indgår rutinemæssigt i behandlingen af alle Covid19 patienter – med særligt fokus på ældre, kronisk syge og andre i ernæringsmæssig risiko.
  • Sundhedspersonalet skal trænes i at have fokus på patienternes ernæringstilstand
  • Patienterne skal behandles af ernæringsprofessionelle/kliniske diætister.
  • Ernæringsbehandlingen skal tilbydes på alle trin af sygdommen. Er det ikke muligt at opnå en sufficient ernæring gennem kosten tilbydes enteral eller parenteral ernæring.
  • Ernæringsbehandlingen vil fremme lighed i behandlingen, da socialt udsatte patienter oftest er i ernæringsmæssig risiko.

Læs alle ESPENS anbefalinger her