Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Kløft mellem teori og virkelighed

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │Scanpix [ f o t o ]

Der kan være langt fra teoretisk viden om human ernæring til at skulle nøde en småtspisende ældre i en seng på sygehuset. Og det er netop essensen i et århundrede gammelt problem: Kløften mellem den teoretiske undervisning på ’skolebænken’ og den til tider mere lavpraktiske virkelighed, de studerende og nyuddannede møder, når de kommer i praktik eller får job.

Den problemstilling har et fireårigt forskningsprojekt, “Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne”, undersøgt og budt ind med løsninger på.

Idealet er at vise nye veje

Professionsuddannelsernes ideal er, at de studerende skal lære at reflektere over praksis, så de kan forholde sig analytisk til deres egne erfaringer fra praksis og ad den vej finde nye og bedre handlemuligheder for professionen. De studerende er derimod ofte optagede af at lære at matche de krav, professionen møder dem med, og de forventer at få værktøjer til det i deres uddannelse. Det fremgår af det forskningsprojekt, som Cathrine Hasse, professor og ph.d. fra Århus Universitet har bidraget til. Hun peger på, at der er mange gode tiltag i gang på professionshøjskolerne, der skal koble teori og praksis. Men overgangen er svær, siger hun.

− Projektet har vist, at der sker et skift i læringsrummet, fra du sidder på skolebænken, til du kommer ud i en ofte meget anderledes virkelighed, som er præget af rutiner og hverdagsliv. Men pointen er ikke, at der kun er teori i skolen og praksis i virkeligheden. Der er teori- og praksisforståelse begge steder. De er bare så forskellige, at det giver problemer for de studerende at få dem til at hænge sammen.

Hånd og ånd er passé

Samtidig giver det heller ikke længere mening at opdele verden i håndens og åndens arbejde.

− Professionsbacheloruddannelserne handler om, hvordan man bliver en professionel ’håndværker’, og til professionen er knyttet kompetencer, som involverer både teori og praksis, det at kunne gøre noget med hænderne. Og det er netop her, problemerne opstår, siger Cathrine Hasse.

− Forbindelsen mellem det teoretiske i at være en god håndværker og det, de studerende oplever, når de kommer ud, er svær. Også fordi forventningerne til, hvad en studerende har lært, kan være meget forskellige på uddannelsesstedet og praktikstedet. På uddannelsen vægter man at være god til at læse tekster,  skrive og analysere, mens man i praksis har et hverdagsliv med rutiner og drift. Derfor må de to forskellige uddannelseskulturer og læringsrum smelte bedre sammen. Det kan kun forbedre uddannelserne.

Lær af hinanden

Cathrine Hasse opfordrer samtidig uddannelsesstederne til i højere grad at samarbejde og koordinere de mange eksperimenter og udviklingstiltag, som finder sted.

− Man kunne lære meget af hinanden på tværs af professionerne. Alle vekseluddannelser har jo den her problematik. Der er mange gode initiativer, men de stritter i mange retninger og er ikke så koordinerede.

Uddannelseschef: Oplever ikke praksischok

Ida Husby, uddannelseschef på University College Sjælland i Sorø, som uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed, afviser ikke, at der er et gab mellem den skole-teoretiske verden og den praktiske virkelighed. Men hun mener, at problemet er mindre her end på f.eks. lærer- og pædagoguddannelserne.

− I nogle professioner taler man om et praksischok, og det oplever jeg ikke, at vi har, måske fordi vores område med fødevarer, ernæring, folkesundhed osv. konstant forandrer sig med ny viden og meldinger om, hvad der nu er rigtigt at gøre. Det ved vores studerende. De ved, at de konfronteres med mange budskaber og spørgsmål fra borgerne. Derfor søger vi at give dem en solid naturvidenskabelig ballast, så de står stærkt. Vi er også meget opmærksomme på, at vores studerende skal uddannes til at kunne være i virkeligheden også om fem år − og at de skal bidrage til at udvikle den ved at være både kritiske og kreativt innovative.

Ida Husby forklarer, at man gennem cases i undervisningen, tværfaglige seminarer, grundig praktikforberedelse osv. gør meget for at klæde de studerende bedst muligt og mest konkret på til mødet med virkeligheden. Hun nævner blandt andet, at de studerende skal definere konkrete læringsmål inden praktikperioden.

− I dette efterår har vi også indskærpet, at de inden professionspraktikken skal arbejde med evidens og litteratursøgning, som har at gøre med de problemstillinger, de skal arbejde med i praktikken. Så hvis de kommer ud i et hospitalskøkken med egenkontrolproblematikker, ved de noget om det på forhånd. Samtidig har vi som uddannelsessted en løbende dialog med praktikstederne. På den måde indsamler vi systematisk viden om, hvad de laver og efterspørger.

Praktikvejleder: Drift er et u-land

Det kan praktikvejleder Karin Damsgaard fra Regionshospitalet Silkeborg sagtens nikke genkendende til. Hun har været overrasket over, hvor lidt viden de studerende har om den daglige drift og produktion, når de kommer i praktik.

− Drift er et u-land for dem, og de fortæller selv, at de ikke har lært noget på professionshøjskolen om de kerneydelser og processer, vi har i køkkenet. Derfor stiller jeg dem typisk en opgave om at gå ud og observere, f.eks. hvordan vi kommunikerer her, for på den måde at finde ud af, hvad der foregår. Hvis de senere skal ud og være ledere i et køkken, er de nødt til at have den viden. De skal ikke kunne håndværket, men de skal lære processerne bag at kende ved at tale med medarbejderne, reflektere over det, de ser og hører, og så koble det til den teori, de har lært.

− Jeg har forsøgt at gøre professionshøjskolen opmærksom på det og har også tilbudt, at vi kan komme og fortælle mere om, hvad de kommer ud til, men jeg har ikke fået den store respons, siger Karin Damsgaard, som også oplever, at de studerende selv er frustrerede over ikke at vide nok om, hvad de kommer ud til.

− Men jeg vil også sige, at vi kun har positive oplevelser med de studerende, og vi vil meget gerne have dem. Vi har glæde af de praktikopgaver, de laver her, og jeg opfordrer dem altid til at skrive om et aktuelt emne, vi alligevel skal have set nærmere på, f.eks. madspild, personaleforhold, medarbejdertilfredshed, MUS-samtaler osv. Den dataindsamling er nyttig for os, og samtidig får den studerende mulighed for at koble teori med praksis.

Nyuddannet professionsbachelor: Jeg ville gerne have været bedre forberedt

Det var et barsk møde med virkeligheden at være jobsøgende som nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, husker Karina Veng, der søgte flere stillinger som kommunal sundhedskonsulent − uden held.

− Min oplevelse er, at der har været en fagforskydning i forhold til det forebyggende arbejde i blandt andet kommunerne, som nu er pålagt en højere grad af rehabilitering, og det har min specialisering i human ernæring ikke rigtig taget højde for. Jeg oplevede, at man i kommunerne foretrak kliniske diætister eller folk med private sundhedsfaglige modulkurser, fordi de har slagkraft og gode formidlingsevner, siger Karina Veng, der blev uddannet i januar i år.

Hun er overbevist om, at vejen til det job, hun siden har fået, som madomsorgsvært på Aarhus Universitetshospital, kun lykkedes, fordi hun var igennem et trainee-forløb hos Kost & Ernæringsforbundet (se fakta) og her fik specialviden om småtspisende ældre.

− Vi er teoretiske generalister, og kommunerne efterspørger i højere grad specialister, som kan arbejde hands-on, og derfor kommer vi bagest i jobkøen, hvis der er ledige specialister. Så selvom jeg rent uddannelsesmæssigt føler, jeg har ballast til at løfte de jobs, er det forebyggende perspektiv i min uddannelse et andet end kommunernes aktuelle fokus på rehabilitering.

Karina Veng har ikke et konkret bud på, hvordan man bygger bro over den kløft, men hun mener, at uddannelsesstederne har et ansvar for at undervise og formilde ændringer i det omgivende samfund, som de færdiguddannede pb’ere kommer ud til.

− Jeg er godt klar over, at det er et vilkår, at virkeligheden forandrer sig. Men jeg ville gerne have været bedre forberedt. Jeg blev meget overrasket over, at jeg ikke havde noget ståsted som nyuddannet. Jeg oplever, at uddannelsen er målrettet et job som sundhedskonsulent, og kommer man ret meget uden for det felt, er den viden, man kan bruge fra uddannelsen, ret begrænset.
 

Byg en bro

 

Her er tre forslag til at matche uddannelser og arbejdsmarked:

Cathrine Hasse, professor i læring og pædagogik, Århus Universitet:
• Skab et ’tredje læringsrum’, hvor man eksperimenterer og laver nye former for uddannelse. En slags laboratorium.

Karin Damsgaard, praktikvejleder, Regionshospitalet Silkeborg:
•  Lav praktikdage på professionshøjskolerne, hvor vi fra praksis kommer ind og fortæller om ’virkeligheden’. Vi kan også undervise i den på uddannelsen.

Karina Veng, professionsbachelor i ernæring og sundhed
• Giv arbejdsgiverne et ansvar for at melde ind, hvad de efterspørger af kompetencer og specialer. Uddannelsesstedet skal også gøre mere ud af at fortælle, hvem vi er, og hvad vi kan. Arbejdsgiverne har svært ved at skelne os fra andre. Vores titel hjælper ikke på det problem.

 

FAKTA
 

Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

Projektet har undersøgt kløften mellem teori og praksis i uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og diplomingeniør og kommer med anbefalinger til, hvordan forståelsen af teori, praksis og forholdet imellem dem øges.

www.kora.dk/udgivelser – søg brobygning

I træning til job

Kost & Ernæringsforbundet har skræddersyet et trainee-forløb til ledige, nyuddannede professionsbachelorer. Det skal ruste dem til at finde job og præsentere virksomhedslederne for bachelorernes kompetencer.

www.kost.dk/talent
www.kost.dk/kost-ernaering-sundhed-62013