Køkken fik pris for lille, god ide

Duften af småkager

Ryetbo Plejecenter er i færd med at omlægge køkkenet til økologisk drift.  En af ideerne i forbindelse med omlægningen var at lade beboerne selv bage småkager. Det er hyggeligt og bagningen kan bruges som en ekstra aktivitet på plejecenteret, ifølge leder af køkkenet, Agnethe Schrøder.

Køkkenet laver den økologiske dej til småkager. Dejen sendes ud på afdelingerne hvor beboerne stikker kagerne ud og bager dem. Som sidegevinst kommer hele huset til at dufte af småkager.

Flere gode ideer

I andre kommuner er andre ideer belønnet. Eksempelvis gåsehold i haven på Plejecentret på Ugandavej og fællesarrangementer mellem daginstitutioner og plejecentre og ideer, der har med helt andre ting at gøre, f.eks. demenspleje, fleksjob og ergonomi.

Det handler om innovation

Det er KTO og KL der står bag kampagnen. Med kampagnen har de ønsket at sætte fokus på medarbejdernes kompetencer til innovation på de kommunale arbejdspladser. Målet var at fremhæve ideer, der gør hverdagen lettere for såvel borgere som  medarbejdere og ledere.

Alle danskere var inviteret til at nominere og siden stemme på den mindste, bedste ide. Og i Furesø Kommune blev det altså Ryetbo, der fik borgernes stemmer for en ide, ’der tilfører noget positivt til stedet og ikke koster penge’, siger Stine Rahbek Petersen, leder økologiprojektet, siger.  

Kampagnen tilbyder samtidig alle kommunale medarbejdere uddannelse i, hvordan man gennemfører en innovation. Alle kommuner har fem pladser på uddannelsen.

Kilde