Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Køkken vil handle lokalt, udbudsregler står i vejen

  • Karen Witt Olsen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Når der serveres friske fisk fra Edgar Madsens kutter i Hvide Sande, bestiller Åkandens kunder ekstra portioner. Det samme gør sig gældende, når der står retter med vildt fra Vedersø på menuen.

− Vores brugere er vokset op med fisk fra Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og mange herovre har en jæger i familien, så interessen er klart større, når vi har lokale råvarer på menuen, siger Lone Fløe. Hun er cheføkonomaen i Åkandens køkken i Ringkøbing-Skjern Kommune, der bespiser hjemmeboende pensionister, plejehjemsbeboere, handicappede, skoleelever og medarbejdere hos SKAT.

At bruge pengene lokalt

Ringkøbing-Skjern Kommune bruger hvert år 26 millioner kroner på indkøb af fødevarer til sine offentlige køkkener. De penge så Lone Fløe gerne blev i kommunen hos producenter og forarbejdningsvirksomheder til gavn for lokale arbejdspladser og på sigt skattekroner i udkantskommunens kasse.

Lone Fløe peger desuden på det bæredygtige element i de lokale råvarer:

− Vi har gode råvarer lige uden for døren − grøntsager, kød, mejeriprodukter, fisk osv. Og så virker det ærlig talt fjollet og skidt for miljøet at få varer kørt herop fra Polen eller fløjet ind fra New Zealand.

Stram lovgivning stopper de lokale gulerødder

Når Ringkøbing-Skjern og de 97 andre danske kommuner ikke allerede handler alle fødevarer lokalt, skyldes det primært lovgivning. Der er stramme regler for, hvornår indkøb af offentlige varer som fødevarer skal i udbud − enten nationalt eller i hele EU, siger sekretariatschef og leder af Ringkøbing-Skjern Kommunes indkøb, Jette Delfs Clausen.

− Som kommune vil vi også meget gerne bruge penge på lokale råvarer. Det giver en god oplevelse og god økonomisk mening for kommunen. Vi er allerede kreative med opsplitning af udbud og rådgivning til producenter, men vi kan ikke krydse lovgivningen. Udbudsreglerne er stramme, og det koster os både tid og penge at lave udbud. Laver vi bare den mindste fejl, risikerer vi, at der bliver klaget, så får vi en bøde − og udbuddet skal gå om. Det er alt for dyrt at udfordre.

Sekretariatschefen forklarer, at grunden til, at Åkanden kan købe fisk, vildt og honning lokalt, er fordi, de varer − indtil nu − har holdt sig under de økonomiske grænser for, hvornår indkøb skal sendes i udbud. De er på 500.000 kr. for nationalt udbud og 1,5 mio. kr. for EU-udbud.

Hvis nogle finder de vise sten til, hvordan indkøb af fødevarer kan gøres mere lokalt, er Jette Delfs Clausen lutter ører, understreger hun.

Og det er måske netop ved at ske.

Håb for mere af det lokale

I midten af april fik Lone Fløe nemlig tilsagn om to millioner kroner fra Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen. Pengene skal bruges til at se på, hvordan der kan komme flere lokale råvarer i de offentlige køkkener.

− Vi er helt oppe at ringe. Tænk, at det måske faktisk kan lykkes at få lokale gulerødder, kamsteg og lokalt produceret mælk ind i de offentlige køkkener i Danmark. Vi ved jo, at det kan lade sig gøre at bruge lokale råvarer i offentlige køkkener i Italien og Sverige. Så kan det vel heller ikke være helt umuligt i Danmark. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi gør, siger Lone Fløe.

Som projektleder er det hendes opgave: ‘At sikre en bedre markedsadgang for bæredygtige og lokale fødevarer’.

Sammen med to kost- og ernæringsfaglige medarbejdere, to offentlige indkøbere fra Ringkøbing-Skjern og Roskilde Kommuner, en jurist samt en teamleder fra Madkulturen skal hun forsøge at finde en vej rundt om EU’s udbudsdirektiv. Og særligt omkring ligestillingsprincippet, der sikrer alle leverandører i EU lige adgang til at byde på et udbud fra f.eks. Ringkøbing-Skjern Kommune.

Organisering af leverandører og opsplitning af udbud

− Vi skal også se på, hvordan vi kan få producenterne til at organisere sig, siger Lone Fløe, der peger på en anden barriere for at bruge lokale råvarer, nemlig at én lokal leverandør sjældent kan levere de mængder, som et offentligt køkken har brug for:

− Åkanden bruger f.eks. 400 kg grøntsager, 700 kg kartofler og 500 kg kød og fisk om ugen.

Sammen med Erhvervscenteret vil hun gerne udvikle en ‘fødevarehub’ − en slags indkøbscentral, der kan samle råvarer fra forskellige producenter og siden distribuere dem til køkkenerne. På den måde bliver produktion, indkøb og distribution skilt ad.

Brugergruppen vil også se på, om kommunens udbud på fødevareområdet kan splittes op på varegrupper, i stedet for − som i dag − at være et totaludbud på alle fødevarer. I Danmark er et totaludbud nemlig ofte lig med, at kun én eller to leverandører kan byde på ordren.  

Kloge Fødevareindkøb

I den selvejende institution Madkulturen er man netop gået i gang med et projekt ‘Kloge Fødevareindkøb’, der skal se på, hvordan økologiske og lokale fødevareindkøb kan fremmes.

− Vi ved, at udbudsreglerne er en af de ‘nødder’, ingen herhjemme har formået at knække i forhold til at få flere lokale varer ind i de offentlige køkkener. Én af forklaringerne er, at EU’s udbudsdirektiv er implementeret på en sådan måde, at reglerne tolkes meget stramt i Danmark. Det er ikke ‘bare lige’ − selvom de kan i udlandet, forklarer Madkulturens direktør, Judith Kyst.

Kloge Fødevareindkøb har taget kontakt til Sverige og forskere fra Aalborg Universitet for at afdække, hvilke løsninger man har fundet på udbudsproblematikken i resten af Europa. Derudover har man ansat en erhvervsjurist, der skal nærlæse juraen og evt. forberede en prøvesag, der kan køres ved en domstol − for at se præcis, hvor grænserne går.

Kloge Fødevareindkøb ser samtidig på, hvordan der kan komme flere økologiske råvarer ind i de offentlige køkkener.

− Kun ca. 300 mio. kr., af de knapt 4 mia. kr. det offentlige hvert år bruger på fødevarer, bliver brugt på økologi. Sammen med vores pilotpartnere − udvalgte kommuner, en region og en statslig organisation − er vi i gang med at afdække flaskehalse for indkøb af økologi, siger Judith Kyst.

Kloge Fødevareindkøb skal på sigt udvikle best-practice værktøjer for at sikre flere økologiske og lokale råvarer i de offentlige køkkener.

FAKTA
 

Regional madkultur

Åkanden blev i 2014 som det første offentlige køkken optaget i ‘Regional Madkultur Vestjylland’. Netværket hører under det Europæiske Fødevarenetværk Cultural Heritage. Missionen er at fremme produktion og salg af lokale og regionale råvarer.

www.culinary-heritage.com

Kommunen og de lokale råvarer

Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Åkanden ligger, arbejder målrettet på at få flere lokale råvarer ind i de offentlige køkkener. Her er kommunens tip til, hvad der kan gøres:

  • Del udbuddet op i geografiske områder.
  • Lav deludbud på de store udbud.
  • Opfordr de lokale leverandører til at:
    • blive underleverandører til de større virksomheder og
    • byde ind på udbudsopgaver fra SKI 
    • give tilbud på de udbud, vi og andre kommuner udsender
    • kontakte deres organisation, der evt. kan hjælpe med udbudsopgaven.
  • Tilbyd et vejledningsmøde med en udbudskonsulent og en jurist.
  • Hold et halvårligt informationsmøde i samarbejde med Erhvervscenteret.
  • Informer om udbud på kommunens hjemmeside og i nyhedsmails.

 

FAKTA
 

Kloge Fødevareindkøb

Kloge Fødevareindkøb er et offentligt-privat samarbejde − en taskforce − der skal rådgive offentlige indkøbere i at få flere økologiske og lokale råvarer ind i de offentlige køkkener uden at komme på kant med reglerne om EU-udbud.

Ud over rådgivning skal KF indsamle viden om ‘best practice’ inden for fødevareindkøb, styrke samarbejdet i værdikæden fra producent til køkken samt udvikle værktøjer, der kan hjælpe de offentlige indkøbere i fremtiden.

Kloge Fødevareindkøb er et samarbejde mellem Københavns Madhus, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og Madkulturen − hvor Madkulturen står for projektledelsen.

Samarbejdet blev etableret i 2013 og løber frem til 2016. Budgettet er 12,4 millioner kroner.

www.madkulturen.dk − søg ‘kloge fødevareindkøb’

Læs også

Kost, ernæring & sundhed,  nr. 7, 2012
Køkkenliv, nr. 2, 2009

www.kost.dk/fagblad

 

FAKTA
 

Op og ned på udbud

Pris er afgørende, når indkøb af varer og tjenesteydelser skal i udbud.

Køber en kommune fødevarer for mere end 500.000 kr., skal indkøbet i nationalt udbud. Køber kommunen for mere end 1,5 millioner kroner, skal kontrakten i EU-udbud.

Beløbsgrænserne gælder for det samlede forbrug set over fire år.

Hvis kommunen køber fisk for 500.000 kr. om året, skal det i EU-udbud, da det bliver til fisk for i alt to millioner kroner.

Det er tidskrævende og dyrt at lave EU-udbud − særligt hvis man er en ‘lille’ enhed som f.eks. en kommune. Får en leverandør ikke en opgave, risikerer kommunen, at leverandøren klager til Klagenævnet for Udbud. Hvis Klagenævnet beslutter, at reglerne ikke er overholdt, får kommunen en bøde, og udbuddet skal gå om.

Mange kommuner har et totaludbud på fødevarer. Stort set alle fødevarer til alle køkkener − fra vuggestuer over plejehjem til kantiner − skal leveres af én leverandør. Kun et par leverandører i Danmark kan løfte den opgave.

Ny lov på vej

EU’s Ministerråd vedtog i februar 2014 et nyt udbudsdirektiv.

Regeringen har nedsat et ‘udbudslovsudvalg’, der i løbet af 2014 skal give et bud på, hvordan mulighederne i det nye direktiv udnyttes bedst muligt, og regeringen vil derefter fremsætte et forslag til en ny dansk udbudslov, der forhåbentligt gør det nemmere at lave udbud. EU’s udbudsdirektiv skal være en del af dansk lov senest i april 2016.

Én af udfordringerne med det nuværende EU udbudsdirektiv er, at det ikke er blevet ‘nationalt fortolket’, men er ‘designet’ til at passe alle lande i EU.

www.kfst.dk/offentlig-konkurrence/udbudslovsudvalg