Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Køkkener kæmper mod de barnagtige

Der behøver ikke at være skygge af sund fornuft i, at man som kostfaglig hele tiden skal forholde sig til køkkenanalyser og udbudsrunder. Og det er sandsynligvis usagligt, når ens øverste leder påstår, at man aldrig er bedre til sit fag, end resultatet af den seneste brugerundersøgelse viser. Rank ryggen og stå fast på det, du inderst inde tror på, lyder budskabet fra samfundsforskeren Johannes Andersen. Han er som en af de første gået i kødet på den overfladiskhed, der præger vores kultur, politik, offentlige sektor, forbrugs- og spisevaner og meget mere.

Let, simpelt og hurtigt

Vi er blevet barnagtige. Vi går efter det lette, det simple og det hurtige, mener lektoren fra Aalborg Universitet. Ligesom børn ser vi verden ud fra vores egne behov, og vi går ud fra, at andre anskuer tingene på samme måde som vi selv. Og det kan ikke gå hurtigt nok med at få opfyldt vores behov, for hvorfor vente, når andre ikke gør det?

– Voksne, som er ofre for denne barnagtige tankegang, mangler noget væsentligt. De mangler begreber, der kan løfte tingene op på et højere plan, hvor man på samme tid er i stand til at udskyde sine egne behov og have øje for helheden.

– Det er farligt, når den evne mangler, siger Johannes Andersen, der mener, at den barnagtige mentalitet har bredt sig langt ind i den offentlige sektor og det politiske liv.

Hvad er kvalitet?

Kvalitet i ældreplejen var engang noget, som de ansatte i pleje og køkkener tog sig af. De havde den faglige baggrund, og hvis noget haltede, foreslog de som regel, at der skulle tilføres flere ressourcer, beskriver Johannes Andersen.

Men det koster penge, og kan let vise sig at være skruen uden ende set fra politikeres og administratorers synsvinkel. Derfor ændredes opfattelsen af velfærd sig i løbet af 1980’erne. Nu handlede det om service og markedsorientering, og lederne fik i stigende grad til opgave at styre efter økonomi.

– Med den ene hånd har man decentraliseret. Med den anden har man strammet skruen og kørt en benhård, central mål- og rammestyring. Man siger, at decentralisering og konkur- rence vil give brugerne valgmuligheder og sikre kvaliteten. Men hvad er kvalitet i denne sammenhæng?

Et tomt begreb, vurderer Johannes Andersen:

– Lader man borgeren vælge, kan politikerne ikke så let gøres ansvarlige, hvis varen viser sig at være dårlig. Så er det borgeren selv, der har optrådt uansvarligt og har truffet forkerte valg. Og ved at indrette den offentlige sektor på valgmuligheder mellem forskellige tilbud, havner man let i absurde situationer. Som når folkeskoler konkurrerer indbyrdes i at være de bedste ved at give de bedste karakterer, siger han.

Kryds af og døm

Johannes Andersen kritiserer evalueringskulturen, som har bredt sig i vores samfund.

– Bedømmelsen sker ved at krydse skemaer af på papir eller computer. Det må højst tage fem minutter, og den form for evaluering bruges overalt i dag. Brugerne bliver bedt om at bedømme alt fra hospitalsindlæggelser til plejehjemsmad.

Inderst inde ved de fleste, at en reel og brugbar bedømmelse forudsætter en ordentlig dialog mellem leverandør og modtager. Alligevel tager alle afkrydsningen seriøst, for det gør konkurrenterne. Og det gør dem, der bestemmer, ikke at forglemme! Siger Johannes Andersen og konkluderer:

– I virkeligheden tager man ikke brugerne alvorlig. Man lader blot som om, man gør det!

Måltidets betydning

Men der er en vej ud af barnagtigheden, og måske er den ikke så lang.

– Det her kan ikke blive ved. Jeg har en tro på, at vores nuværende rastløse forbrugerisme og barnagtige adfærd må stoppe. Hjulpet af krisen får flere og flere øje på værdierne i fællesska- bet, og der er politiske signaler i den retning. De frivillige organisationers arbejde er i vækst, og hvis det bliver støttet gennem lovgivning, kunne det ende med regler for, at man kan arbejde frivilligt for et godgørende formål en dag om ugen og derved skabe baggrund for en ekstra medarbejder på sin arbejdsplads. Det kan være med til at lette presset på den offentlige sektor.

Også måltiderne er en vigtig del af fællesskabsfølelsen, mener samfundsforskeren, der er ved at skrive en bog om ’måltidets betydning’.

– Det er vigtigt, at finde tilbage til et værdifuldt samlingspunkt. Der findes i dag masser af selvtillid af den type, som kommer til udtryk, når unge stiller op i landsdækkende tv-konkurrencer uden at have lært at synge. Selvværd er derimod en anden størrelse, som kan opdyrkes. Dels gennem frivilligt arbejde, dels ved regelmæssigt at deltage i et måltid, hvor man er sammen og gennem fællesskabet viser respekt for maden, siger Johannes Andersen.

Johannes Andersen. Lektor og samfundsforsker ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg universitet. Aktiv forfatter, foredragsholder og debattør. Seneste bog: ”De Barnagtige”, Forlaget Hovedland 2009.