Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Køkkenet er åbent for børnene

Resenbro Børnehaves kostpolitik byder egentlig ikke på de store overraskelser – den er solid og fornuftig, som kostpolitikker skal være: Det overordnede mål er at lære børnene sundekostvaner gennem afvekslende kost, som i videst muligt omfang er økologisk. Og man lægger vægt på blandt andet god stemning, god tid til at spise, bordskik og samvær omkring måltidet.

Men på ét punkt adskiller daginstitutionen sig fra andre: ernæringsassistenten, som styrer kost og køkken, kom til Danmark i 2001 på motorcykel fra Kathmandu i Nepal.  

Nysgerrigheden driver værket

Prapaichit Madsen er egentlig fra Thailand, men er gift med danske Niels-Henrik, som inden motorcykelturen havde boet og arbejdet i Thailand i mange år og her mødt Prapaichit – eller Nid, som hun kaldes til hverdag af børn og voksne i Resenbro Børnehave.

Turen fra Nepal til Danmark på to hjul varede seks måneder. Hun sad bagpå, men afslører, at hun da af og til tænker på selv at tage motorcykelkørekort.

 – De er bare så tunge, de store maskiner.

Det er i øvrigt en helt anden historie, men den siger noget om Nid Madsens eventyrlyst, der også har fået hende til at prøve forskellige områder, siden hun blev færdiguddannet i 2006: først i køkkenet på et sygehus, siden i en kantine – og nu en børnehave.

 – Jeg har altid gerne villet lave mad til forskellige mennesker. Det er spændende. Derfor har jeg søgt forskellige steder, fortæller den 40-årige thailænder.

Ikke rigtig thaimad

Nid Madsen var den første, som fik lov at sætte varme under gryderne i Resenbro Børnehaves nybyggede køkken i december sidste år. Her laver hun nu mad til institutionens 75 børn plus det pædagogiske personale. Hovedvægten ligger på frokosten, men der er også et formiddags- og eftermiddagsmåltid.

 – Jeg laver varm mad to gange om ugen og tre gange kold mad, f.eks. rugbrød, pastasalat osv.

Laver du nogensinde thaimad til børnene?
 
– Nej, ikke rigtig thaimad, men noget, som minder om det. Jeg varierer, fordi jeg gerne vil have, at børnene skal lære nye retter og forskellig slags mad at kende. Så ind imellem er maden thai, men den kan også være italiensk eller amerikansk og dansk – som rugbrød med pålæg.

Hvad er god hverdagsmad for dig?
 
– At lave det, børnene har brug for. Og at variere maden – også med farve og duft. Jeg tænker meget i farver og pynt, fordi det betyder så meget, hvordan maden ser ud og dufter. Desuden synes jeg, det er vigtigt, at de får smagt så meget forskelligt som muligt – og selvfølgelig at de får den næring og energi, de har brug for, så de kan lege osv.  

Kompot får løgene til at glide ned

Hvordan sikrer du, at børnene får den hverdagsmad, de gerne vil have?
 – Jeg taler med dem om, hvad de godt kan lide og tager det med i menuplanen. Og jeg giver dem lov til
at smage meget forskelligt. F.eks. er der mange børn, der ikke kan lide løg eller porrer, men hvis jeg prøver at lave en kompot i stedet, kan de måske lide det.

 – Jeg varierer også på den måde, at jeg marinerer grøntsagerne den ene dag og koger dem den næste. På den måde viser jeg, hvor forskelligt den samme ting kan smage. Børn kan også godt lide at få information om maden. De kommer ud til mig i køkkenet og siger: “Uhmm, tomatsuppe – det elsker jeg! Hvordan laver du det?” Eller: “Hvorfor har du både en stor og en lille kniv liggende?” Så viser jeg dem, at den store kniv er til de store ting, f.eks. til at skære en vandmelon over, og den lille, den bruger jeg til at hakke f.eks. purløg med. Og de får selv lov at prøve. Det giver dem chancen for at lære.

Hvad betyder kontakten med børnene for din måde at tænke den gode hverdagsmad på?
 
– Det betyder meget for min planlægning, at jeg får så mange oplysninger fra dem om, hvad de synes om de forskellige slags mad. Nogle forældre har måske ikke tid til at lære deres børn at lave mad fra bunden. Det synes jeg er vigtigt, så derfor er mit køkken åbent – ikke hele tiden selvfølgelig, men jeg elsker børn og vil gerne arbejde med dem. De er så fantastiske og naturlige.

 – Samarbejdet med pædagogerne er jeg i øvrigt også rigtigt glad for, tilføjer Nid Madsen.

Har du mulighed for at påvirke rammerne for maden?
  
– Jeg serverer maden for dem ved bordet, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lavet og forklarer, hvis der er nye varer, f.eks. kalkunspegepølse på pålægsfadet: “Kan I prøve at smage – jeg vil gerne høre, hvad I synes, så jeg ved, om jeg skal bestille det igen.” Men det er pædagogerne, som står for selve måltidet.

 – Jeg har nogle gange tænkt, at når et barn har fødselsdag, kunne man godt dække et lige så fint bord, som vi gør derhjemme, når vi fejrer fødselsdag. Det tror jeg, børnene ville huske som en rigtig god oplevelse.