Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Køkkenet frister døgnet rundt

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Sif Meincke [ f o t o ]

Appetit er en mangelvare blandt patienterne på Rigshospitalets afdelinger for børn med hjertesygdomme, kræft og andre alvorlige sygdomme. Derfor har hospitalet indrettet to særlige børnekøkkener, hvis fornemste opgaver er at opfylde det enkelte barns madønsker, præcis når de opstår. Det fortæller Anne-Lis Olsen, funktionschef for Enhed for Mad & Drikke på Rigshospitalet og ansvarlig for de åbne børnekøkkener.

− Disse børn er småtspisende, og det er en helt central opgave for personalet i børnekøkkenerne at lokke lidt mad i et barn, hver gang chancen opstår. Hvis et barn får lyst til kyllingelår, laver børnekøkkenet det − uanset hvad klokken er, og selvom dagens planlagte menu er en helt anden.
Derfor er der også en medarbejder på vagt i børnekøkkenerne fra klokken syv om morgenen til klokken halv otte om aftenen, og der er altid råvarer i skabe og fryser til at opfylde mange forskellige og akutte behov.

Omsorgen er væsentlig

Det er en højt prioriteret opgave at få barnets familie til at føle sig tryg og velkommen i børnekøkkenerne. For jo mere familien slapper af, desto større er chancen for at få det syge barn til at spise, viser erfaringerne.

− Vores børn er ikke sultne, og det bekymrer naturligvis forældrene meget. Nogle kommer til at våge over hver bid, deres barn tager, og det kan i sig selv hæmme barnets appetit. Så vi prioriterer at lave rammer om måltidet, så børn kan være børn, og forældrene kan glemme deres bekymring lidt, siger Anne-Lis Olsen.
Børnekøkkenerne er etableret som åbne spisekøkkener, hvor madlavningen foregår i den ene ende, og en eller flere familier kan spise sammen i den anden. Madlavningszonen er diskret markeret med en grå farve på væg og skabe. Den zone er forbeholdt køkkenets medarbejdere. Resten af køkkenet er rød zone, hvor patienter og pårørende kan færdes frit og hente drikkevarer, mælk og frugt.
Medarbejdernes arbejdstøj ligner ikke lægernes og sygeplejerskernes, og det er helt bevidst. Børnene er omgivet af hvide kitler, der derfor er associeret med sygdom og nogle gange også smerte og ubehag. Køkkenet skal være en helle, forklarer Anne-Lis Olsen.

Mere energi

Fire ernæringsassistenter og to kokke er aktuelt tilknyttet børnekøkkenerne, der hver dag laver morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider til cirka 70 personer. Børnekøkkenerne samarbejder med Rigshospitalets særlige Børneernæringsenhed, som vejleder indlagte børn og deres forældre og giver børnekøkkenet besked, når et barn skal have en særlig kost, eksempelvis med et højt energiindhold.
Der er ikke aktuelle målinger af, hvor meget mere mad børnene spiser på grund af børnekøkkenerne. Men Børneernæringsenhedens leder, klinisk diætist Karin Kok, henviser til tidligere undersøgelser, der viser, at børnenes energiindtag øges med mellem 20 og 45 procent, når de kan få den mad, de har lyst til, når de er sultne, og maden er energiberiget.

 

Case:

Næsten som at spise hjemme

Det lokker flere bidder ned, når der dufter af mad, og kost- og ernæringsfaglige kræser om hvert enkelt barn, vurderer brugerne af Rigshospitalets børnekøkkener.

16-årige Freja Rosenfeldt Grundtvig har været ind og ud af hospitalet både før og efter, at hun for tre år siden gennemgik en levertransplantation. Hun har derfor prøvet mange forskellige typer hospitalsmad. Og hun er ikke i tvivl: favoritten er det åbne børnekøkken på den afdeling på Rigshospitalet, hvor hun lige nu er indlagt.

− Det er hjemligt, fordi man kan sidde og spise i forbindelse med køkkenet sammen med sin familie, og hvis jeg har et madønske, er køkkenpersonalet parat til at opfylde det, siger hun.
Lige i dag er der dog ikke noget som helst, som Freja Rosenfeldt Grundtvig har lyst til. Det er kun tre dage siden, hun gennemgik en stor tarmoperation, og appetitten er ikke vendt tilbage. Alligevel triller hendes mor datterens kørestol ud i køkkenet, hvor der dufter af kanelsnegle.

− Du skal lige opleve, hvordan mad lugter, siger hun.

Plads til familien

Linda Rosenfeldt Grundtvig deler datterens begejstring for børnekøkkenet, der minder om et stort samtalekøkken.

− Det er et helt fantastisk køkken. Min datter og de andre børn her på afdelingen har rigtig svært ved at orke at spise, men personalet er åbne for at lave lige præcis det, et barn har lyst til, og lige når behovet opstår. Det er vigtigt for at lokke en bid ned.
Rigshospitalets to børnekøkkener er etableret i direkte forbindelse med de indlagte børns sengeafsnit og legerum. Der er plads til, at børn og forældre kan spise sammen, og søskende spiser med gratis. Det giver barnet en vigtig følelse af, at familien er velkommen, oplever Linda Rosenfeldt Grundtvig.

− Frejas lillebror er et vigtigt lyspunkt i hendes liv, og at han kan spise med gratis er et vigtigt signal. Vi har opholdt os meget på hospitaler de seneste 15 år, og her i køkkenet oplever jeg at blive menneske for et øjeblik.
Stemningen i det lyse børnekøkken fjerner også lidt af hospitalsfølelsen hos Marietta Nygaard, der er mor til Alfred, som er knapt to år og til undersøgelse på Rigshospitalet:

− Når man er på et hospital, er der så lidt, man selv har styr over, men her i køkkenet oplever jeg, at jeg bestemmer lidt selv, siger Marietta Nygaard.

Brug for empati

Børnene kan deltage i madlavningen, hvis de har lyst. Det er dog ikke så ofte, det sker. De fleste er så syge, at de ikke har kræfter til det, fortæller ernæringsassistent Vivi Nilsson, der har aftenvagten i børnekøkkenet.
Til gengæld kommer forældre ofte ud til hende for at få lidt luft for deres bekymringer. Sådan virker et køkken nemlig på de fleste.

− Alle, der arbejder i et køkken, ved, at køkkenet er et sted, hvor man kan læsse lidt af, hvis tanker og følelser trænger sig på. Jeg hører ofte om de pårørendes oplevelser og bekymringer, mens jeg står og laver mad. Så det kræver en stor portion modenhed og empati at arbejde her, siger Vivi Nilsson.
Hun snitter frugt til små skåle og bærer en af dem over til det spisebord, hvor Alfred har sat sig sammen med sin mor.

− Er det her noget for dig, spørger Vivi Nilsson og sætter frugtskålen foran Alfred, der kort skotter til sin mor og rækker ud efter et stykke æble.