Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kommunal oprustning på ernæring

  • Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Der triller hundredvis af millioner kroner ind i kommunernes kasser i de kommende år. Penge fra staten, der er øremærket til at give ældre og kronisk syge flere og bedre sundhedstilbud i deres egen kommune. En central opgave bliver at understøtte god kost og ernæring, mener KL, og en del kommuner er allerede i gang med at udnytte de kost- og ernæringsfaglige kompetencer. Men der er brug for endnu mere kost- og ernæringsfaglig viden for at lykkes med de nye, store opgaver.

Penge i kommunekasserne

Kommunerne får 300 millioner kroner ekstra i 2013 og i årene frem. Pengene kommer fra staten og skal bruges til at forebygge dyre indlæggelser, til rehabilitering af ældre og til at hjælpe mennesker med en kronisk sygdom til et så godt liv som muligt. Fra satspuljemidlerne kanaliseres andre 200 millioner kroner over i kommunekasserne frem til 2015. Formålet med pengene er at undgå, at ældre patienter genindlægges.

’Det nære sundhedsvæsen’ har kommunerne døbt den nye, højt prioriterede opgave, som de griber meget forskelligt an. Nogle etablerer sundhedshuse, andre ikke. Men uanset valg af strategi og model bør alle kommuner udvide de kost- og ernæringsfaglige kompetencer. Ellers vil de øvrige indsatser få begrænset effekt, vurderer KL.

− Det nære sundhedsvæsen skærper behovet for, at kommunerne opruster på viden om den rolle, som kost og ernæring spiller for sundhed og forebyggelse. Uden prioritering af sund og nærende kost lykkes vi ganske enkelt ikke med den store og vigtige opgave at forbygge sygdomme blandt ældre og at genoptræne syge borgere, siger formanden for KL’s sundhedsudvalg, Anny Winther.

Der skal mere til

Hun ser ernæring som en væsentlig komponent i rehabiliteringen af ældre efter udskrivning fra sygehus og peger på, at unødige indlæggelser kan undgås ved at sikre, at den ældre får tilstrækkelig væske og energi. Kommunerne bliver stadig mere opmærksomme på, at det er en central opgave at understøtte borgerne i at spise sundt og nærende, vurderer Anny Winther, men understreger, at der skal mere til:

− Skønne, dyre kræfter kan være spildt på behandling og genoptræning, hvis borgeren ikke spiser en kost, der matcher den øvrige indsats. Så selvom vi er i gang, bliver der behov for flere kostfaglige kompetencer i kommunerne i de kommende år, siger formanden for KL’s sundhedsudvalg.
Hun og KL hilser det i øvrigt velkomment, at Sundhedsstyrelsen har formuleret nationale anbefalinger for forebyggelse inden for foreløbig fem områder. Og ser frem til, at der også på sigt kommer anbefalinger for kost og ernæring.

− Det er en rigtig god ide, for det er vigtigt, at der i kommunerne er en høj minimumstandard for indsatsen, og at vi laver de indsatser, hvor der er evidens for virkningen. Det bidrager forebyggelsespakkerne til at sikre, siger hun.

Entydigt gode erfaringer

Høje Taastrup er én af de kommuner, der har taget de første skridt til at møde de nye udfordringer. I første omgang ved at ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed i en ny stilling som sundhedskonsulent. Hendes opgave er at vejlede patienter med KOL, diabetes og andre kroniske sygdomme i at leve så godt som muligt med deres sygdom. Og det forudsætter også at spise afbalanceret.
Erfaringerne er entydigt positive, fortæller Konny Riising, konstitueret centerchef for Sundheds- og Omsorgscentret i Høje Taastrup Kommune:

− Vi har ansat en professionsbachelor i ernæring og sundhed for at sikre en kost- og ernæringsfaglig dimension i vores tilbud til kronikere, og det har givet en mærkbar opgradering af indsatsen. Alle faggrupper omkring borgeren har fået en skærpet bevidsthed om kostens vigtige rolle for både trivsel og effektiv behandling og forstået, at det ikke nytter at genoptræne uden en kost, der understøtter træningen. Så vores indsatser er blevet mere sammenhængende, siger Konny Riising, der derfor er åben for at bruge de kost- og ernæringsfaglige kompetencer også på andre fagområder.

Stor effekt med få midler

Sundhedskonsulenten hedder Tine Hasselbalch. Hun er meget glad for sit job, fordi hun oplever, at hun gør en stor forskel i kraft af sine kost- og ernæringsfaglige kompetencer:

− Jeg møder borgere, der tror, æg er usunde, og at 25 sodavandsis om dagen ikke feder. Rigtig mange er motiverede for at spise sundere, men mangler viden om hvordan. De bliver utroligt glade, når jeg kan give dem nogle enkle redskaber, siger hun.

Trods utallige nationale kostkampagner er der er et kæmpe underskud af viden om kostens betydning både blandt borgere og det pleje- og sundhedspersonale, der er tættest på borgerne, vurderer Tine Hasselbalch. Hun arbejder med base på et kommunalt træningscenter og har tæt daglig kontakt med eksempelvis ergo- og fysioterapeuter og ser det som en vigtig del af sin opgave at gøre alle faggrupper bevidste om ernæringens betydning.
Der er mange tusinde kronikere i Høje Taastrup Kommune, alene 5.000 har KOL og diabetes, så Tine Hasselbalch kan langt fra rådgive alle, der har behovet. Hun håber, kommunerne vil prioritere at ansætte langt flere som hende. Og er overbevist om, at det på sigt kan spare sundhedsvæsnet for store udgifter:

− Hvis vi genoptræner en stærkt overvægtig borger efter en knæoperation uden at rådgive om kosten, vil borgeren med stor sandsynlighed skulle opereres igen i det andet knæ inden længe. Og hvis vi træner med en undervægtig ældre for at genopbygge muskelmasse, er det helt afgørende at spise protein lige efter træning. Ellers kan indsatsen være spildt, og det vil give kommunen udgifter til en ældre, der måske kunne været blevet stærk nok til at klare sig selv.

Uddannelse af frontpersonale

Frederiksberg Kommune har længe prioriteret forebyggelsen blandt ældre og har for nylig øget indsatsen på ernæringsområdet. Aktuelt løber et toårigt projekt for svage, småtspisende ældre, fortæller projektets leder, professionsbachelor i ernæring og sundhed, Irene Harboe Brandt, der er sundhedskonsulent i Forebyggelsesteamet i Frederiksberg Kommunes Sundheds- og omsorgsafdeling.

− Frederiksberg Kommune har haft fokus på forebyggelse i mange år, og i de seneste år har vi været meget optaget af hverdagsrehabilitering og af at styrke svage borgeres funktionsniveau. En del af hjemmeplejen er omlagt til at hjælpe svage borgere med et funktionstab til at blive selvhjulpne. Ernæring spiller en væsentlig rolle. Vi kan eksempelvis ikke genoptræne svækkede borgere, hvis deres ernæringsstatus ikke er på rette niveau, siger Irene Harboe Brandt.

Kommunen vil de kommende år kompetenceudvikle en stor del af frontpersonalet, så det får mere viden om ældreernæring og kan opspore småtspisende ældre eller ældre med et utilsigtet vægttab. Og borgere med utilsigtet vægttab kan blive henvist til kostvejledning hos kliniske diætister i kommunens sundhedscenter.

Frederiksberg deltager i projekt ’Cost-effectivness studie af ernæringsindsats blandt svage, underernærede ældre’, som Socialstyrelsen har sat i gang. Som led i projektet skal hjemmehjælpere og plejepersonale på plejeboligcentre kompetenceudvikles, og der iværksættes en tværfaglig indsats til ældre med omsorgstandpleje, ernæring og træning. Resultaterne er klar næste sommer og giver konkret, evidensbaseret viden om, hvilken indsats der gavner den enkelte borger.

Irene Harboe Brandt ser en tværfaglig indsats som helt afgørende for at få endnu mere optimal effekt af indsatser til svage ældre. Både på tværs af afdelingerne i kommunen og mellem kommune og hospitaler.

Ansæt diætister og professions-bachelorer

Også Københavns Kommune er i fuld gang med at opruste på ernæringsområdet. Et af tiltagene er at give de kommunale plejecentre let adgang til at ernæringsscreene beboerne.
Og netop ernæringsscreeningen fik centerchef John Zachariasen på Pleje- og Demenscenter Klarahus til at beslutte sig for at ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed og to diætister.

− Det var en øjenåbner og fik mig til at indse, at god kost og ernæring er helt central for vores beboeres sundhed og trivsel. Vi har ikke eget køkken og modtager maden udefra og havde tidligere slet intet kost- og ernæringsfagligt personale ansat. Men det har jeg nu ændret ved at ansætte en professionsbachelor i ernæring og sundhed og to diætister.
Ved at ansætte pb’eren som ernæringskoordinator er hele personalegruppen tilført langt større viden og blik for, hvilke indsatser der er brug for, ifølge centerchefen. Og de to diætister, der er projektansat, skal støtte personalet i at udvikle mellemmåltider, som er mere ernæringsrigtige og appetitlige.

− Det er en kæmpe udfordring at få ældre borgere til at spise nok, og at ansætte kost- og ernæringsfaglig ekspertise har givet os langt bedre forudsætninger for at løfte opgaven. Jeg kan varmt anbefale andre plejecentre uden eget køkken at gøre det samme, siger John Zachariasen.
 

FAKTA:

 

Kvalitetssikring af det nære sundhedsvæsen

Hidtil har den enkelte kommune selv skullet finde ud af, hvilke indsatser der er mest effektive. For at sikre at alle kommuner har et tilpas højt kvalitetsniveau i ydelserne, har Sundhedsstyrelsen for nylig formuleret nationale, faglige anbefalinger, forebyggelsespakker, der beskriver kommunernes indsats, når det gælder tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed.

KL opfordrer alle kommuner til en kritisk gennemgang af forebyggelsesindsatsen. Hvis den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør den komme til det.

Kommunerne skal fremover samtidig følge de nationale, kliniske retningslinjer, der er under udarbejdelse. De skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte gode patientforløb og effektive arbejdsgange på en række områder.

www.sst.dk – ’Forebyggelsespakker til en styrket kommunal indsats’