Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kommuner rustes til nye sundhedsopgaver

  • Marie Preisler [ t e k s t ] Kissen Møller Hansen og Henrik Frydkjær [ a r k i v f o t o ]

Kommunerne overtager i de disse år en større del af den mindre komplicerede behandling af borgerne. Det sker i takt med, at sygehusene bliver færre, større og mere specialiserede. Flere patienter bliver behandlet i eget hjem eller på plejecentrene. Det kræver nye og skærpede kompetencer i kommunerne. Også når det gælder om at fremme borgernes ernæringsstatus.

Afgørende at sætte fokus på ernæringen

Ernæring bliver derfor ét af de centrale elementer i et sæt af kliniske retningslinjer for kommunal pleje og behandling, som Sundhedskartellet og KL har aftalt at udarbejde. Kost & Ernæringsforbundet deltager i arbejdet, der netop er sat i gang. Og forbundet finder det afgørende, at retningslinjerne bliver løftestang for et endnu større fokus på ernæringens betydning for borgeres livskvalitet.

− Opgaveflytningen til kommunerne skal ske på en måde, så vi sikrer en effektiv tværfaglig indsats, og ernæring skal tænkes ind fra første færd. God ernæring er en vigtig forudsætning for, at pleje, behandling og rehabilitering lykkes, men desværre viser erfaringerne, at underernæring er et stort problem, siger Judi Olsen, leder af kostfaglig afdeling i Kost & Ernæringsforbundet.

Hun repræsenterer forbundet i arbejdet med de kliniske retningslinjer sammen med klinisk diætist i kostfaglig afdeling, Mie Lauwersen. De vurderer, at der i dag er stor risiko for, at indsatsen mod underernæring tabes mellem to stole, når en patient overflyttes fra sygehuset til sit eget hjem og bliver kommunes ansvar.

 − Derfor er det vigtigt, at de kommende retningslinjer stiller specifikke krav til kommunernes ansvar for borgernes ernæring og giver de professionelle tæt på borgerne redskaber til at gribe ind og løse problemerne, siger Mie Lauwersen.

KL vægter ernæringen

Kommunernes repræsentant i udvalget, Tina Hedemann Jørgensen, der er chef konsulent i KL, mener også, at ernæring skal vægtes højt i de kommende retningslinjer.

− Det er en udfordring for kommunerne at overtage flere opgaver i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Retningslinjerne skal sikre, at kommunerne løfter de opgaver i flok og med samme høje kvalitet i alle kommuner. Der er behov for både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, og ernæringsaspektet vil blive inddraget, siger KL’s chefkonsulent og nævner som eksempel, at mange især ældre er underernærede, og kommunerne derfor skal have instrukser, der sikrer, at underernærede screenes og udredes.

Behov for nye kompetencer

Men retningslinjer gør det ikke alene. Kommunerne skal opruste på de ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer for at være i stand til at løfte opgaverne, mener Judi Olsen. Hun peger på professionsbachelorer i ernæring og sundhed og blandt andet de kliniske diætister som et oplagt valg til at løfte den centrale opgave, det er at sikre en god modtagelse i kommunen, når patienterne udskrives fra sygehuset, og til at igangsætte relevante sundheds- og forebyggelsesinitiativer.

Retningslinjerne vil dog ikke konkret angive, hvilke faggrupper der skal løse de kommunale ernæringsopgaver. − Den enkelte kommune har naturligvis selv ansvaret for at sikre, at den råder over faglige kompetencer, der matcher borgernes behov. I arbejdet med de kliniske retningslinjer vil vi fastslå, hvad borgerne har brug for, og hvilke indsatser der skal til for at løfte opgaven. Herefter må kommunerne tage stilling til, hvordan de organisatorisk sammensætter de faglige kompetencer, siger Tina Hedemann Jørgensen.

Råb op

Hun forventer et øget samarbejde på tværs af sektorer, så kommunen sikres adgang til den ernæringsscreening, som sygehuset har lavet. Og omvendt, at vigtige oplysninger om ernæringsstatus følger patienten og indgår i udredningen, når han eller hun bliver indlagt. Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, forudser, at kommunerne vil blive nødt til at skærpe deres fokus på ernæring i takt med, at flere regionale sundhedsopgaver flyttes ud. Men han tror, der skal mere til end retningslinjer, før kommunerne indser, at det betaler sig at investere i ernæringsindsatsen:

− Der er ingen tvivl om, at det giver større trivsel og sparer udgifter at have fokus på ernæring i sundhedsbehandlingen. Men effekten af forebyggelse er langsigtet og svær at dokumentere, og retningslinjerne er frivillige, så kommunerne vil nok være fristet til at prioritere andre indsatser højere. Der skal virkelig råbes højt og skabes evidens for, at ernæring betaler sig, siger Kjeld Møller Pedersen.

PERSPEKTIV:

 

KL lover evidens

I marts præsenterede KL et nyt sundhedsudspil, Det nære sundhedsvæsen. Udspillet handler om, hvordan det øgede antal sundhedsopgaver skal løses i kommunerne og lægger op til et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner tæt på borgerne og peger på, at evidens og kliniske retningslinjer skal spille en vigtig rolle også i kommunerne.

KL kræver samtidig, at også regeringen fokuserer mere på forebyggelse og folkesundhed.

− Det er, som om man de sidste par år har glemt den nære sundhed, den som hindrer dyre genindlæggelser ... I stedet har man gjort et stort arbejde for at få udbygget sygehusene og nedbragt ventetiderne. Nu er tiden kommet til en omprioritering, sagde KL’s formand, Jan Trøjborg, da han præsenterede udspillet.

Læs mere

KL's udspil rummer 68 anbefalinger, der skal fremme et sundt liv, hindre sygdom og give borgere med behov højt kvalificeret pleje i deres hjem.

www.kl.dk − søg ’det nære sundhedsvæsen’

 

SYNSPUNKT:

 

Det betaler sig at sætte ernæring i fokus

Gør kost og ernæring til en integreret del af det nære sundhedsvæsen på linje med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, lyder opfordringen fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.

− Det betaler sig ressourcemæssigt og giver borgerne den bedste livskvalitet. Men det kræver, at kommunerne opruster på de faglige kompetencer. De kan ansætte mad- og måltidschefer til at fastlægge målene for den sundhedsmæssige indsats, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, f.eks. kliniske diætister, til at screene og vejlede og måltidsværter til at fremme borgernes ernæring gennem professionel madomsorg.

− Det kræver en forebyggende indsats at fremme den almene sundhed og f.eks. hindre overvægt blandt børn. Men også ved pleje og behandling betaler det sig at have et ernæringsmæssigt fokus. Det vil fremme rehabilitering og genoptræning, som i stigende omfang bliver kommunernes opgave. Ernæringstilstanden har vital betydning for livskvaliteten ved genoptræning og for, hvor hurtigt en borger kommer på benene. Optimal ernæring er vigtig for at genvinde muskelmasse og funktionsevne. Det viste forskningen for mange år siden.

 

FAKTA:

 

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Faggruppen kan varetage sundhedsopgaver i kommunerne, eksempelvis 

  • formidle viden mellem forskere og praktikere 
  • udvikle, organisere og gennemføre forebyggelsesinitiativer for kommunens raske borgere 
  • vejlede og undervise i sund livsstil
  • tilbyde kostvejledning til alle, også borgere med kroniske lidelser 
  • ernæringscreene og følge borgere, der er underernærede eller i risiko for at blive det 
  • yde kostvejledning i forbindelse med rehabilitering og genoptræning

OK 11: aftale om kliniske retningslinjer

Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik KL og Sundhedskartellet en aftale om ”at afdække behovet for kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne og beskrive, hvordan man får retningslinjerne til at virke i praksis.”