Konference om mænds sundhed

  • Foto: Colourbox.

Af Birthe Rostgaard Poulsen

Konferencen henvendte sig til alle, der er interesseret i at arbejde med mænds sundhed. Der blev præsenteret projekter og forskningsresultater på området til inspiration for det kommende arbejde med mænds sundhed. Se boks og download slides.

”Lev livet unge mand”

Mens Health Week afvikles hvert år i uge 24, som en international begivenhed med fokus på mænd og sundhed. Baggrunden for initiativet er data, som viser at mænd på stort set alle sundhedsområder har en dårlig prognose og sundhed. 

Mens Health Week 2015 har arbejdstitlen ”Lev livet unge mand” der tager afsæt i følgende data for unge mænd i alderen 16-24 år:

  • 1 ud af 4 er overvægtig
  • Hver femte spiser usundt (for lidt frugt og grønt, fisk og for meget mættet fedt)
  • 2 ud af 3 drikker jævnligt fem eller flere genstande alkohol ved samme lejlighed
  • 75 % vil gerne holde op med at ryge
  • 13 % har stillesiddende aktiviteter i fritiden
  • 7 % er ofte uønsket alene
  • Det er fortsat unge mænd som topper statistikkerne med fleste trafikulykker

Kilde: Forum for mænds sundhed

Ovenstående data taler for sig selv, men hvor finder vi så de usunde unge mænd? På konferencen præsenterede Morten Rud, Statens institut for Folkesundhed tal, der viser, at uddannelsesgrad og køn er af stor betydning for helbred og i det det hele taget sundhedsadfærd. Især de ufaglærte og lavt uddannede mænd har problemer med sundheden. Derfor ses en styrket indsats på landets erhvervsskoler, hvor man har fokus på de unges sundhedsadfærd, men også på det faktum, at flere af de unge har sammensatte sundhedsproblemer. Det kan være uhensigtsmæssig kost, rygning, for højt alkoholindtag i weekenderne og, for nogle, brug af rusmidler.

Satspulje til at styrke indsatsen for mænds sundhed

Forum for mænds sundhed har fået bevilliget 6 mio. kr. til at udvikle og afprøve nye metoder til at nå mænd med kort eller ingen uddannelse. Det er blevet til projektet ”Er du klar over det mand?” der kører frem til 2017. Målet med projektet er at få viden om, hvordan man når de udsatte mænd, at afprøve en række metoder til at forbedre deres sundhed og ikke mindst at opkvalificere sundheds- og arbejdsmiljøprofessionelle i mænds sundhed. Perioden for indsatsen løber frem til 2016.


Kost & Ernæringsforbundet er medlem af Forum for mænds sundhed.

Alle kan blive partnere i Men’s Health Week 2015 og få andel i materialer, tilgang til ressourcer og informationer, der kan styrke sundhedsindsatsen: Kontakt Selskab for Mænds Sundhed v/ Regitze Siggaard regitze@aktivo.dk.

Oplægsholdere: