Kost og ernæring mangler i finansloven

Regeringen vil sætte velfærden først og arbejde for en grønnere fremtid. Det var nogle af hovedbudskaberne i statsminister Mette Frederiksens tale til gårsdagens åbning af Folketinget. I dag satte regeringen så kroner og ører på intentionerne i deres forslag til finansloven for 2020. Forslaget indeholder bl.a. en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelser - både erhvervsskoler og professionshøjskoler - og med regeringens egne ord lægges der en ”bund” under velfærden jf. de tidligere indgåede sundhedsaftaler med kommuner og regioner.

- Velfærd er ifølge statsministerens egne ord ”varme – trivsel – kærlighed – muligheder”. Det er derfor vigtigt, at den endelige finanslov også kommer til at indeholde forpligtende nationale måltal for at forbedre sundheden og livskvaliteten blandt underernærede patienter og ældre borgere på sygehuse og plejecentre, og at velfærdsdanmark stiller skarpt på socialt udsatte borgeres og anbragte børns og unges sundhed. Jeg opfordrer de kommende forligspartier til at ”hjælpe” regeringen med at få netop det med i finansloven, siger Ghita Parry i en kommentar til regeringens finanslovsforslag.

- Regeringen vil sætte ind over for forbruget af plastik. Der er desuden initiativer målrettet grøn forskning og elbiler. Alt sammen fint. Men finanslovsforslaget overser, at de offentlige køkkener, som dagligt leverer 800.000 måltider, også er en meget vigtig nøgle til at hjælpe regeringen i mål med den grønne omstilling. Vi vurderer, at hvis der øremærkes midler til en klimavenlig omlægning af de professionelle køkkener, vil den offentlige sektors samlede CO2 aftryk fra fødevarer kunne mindskes med 25 procent allerede fra 2025, fortsætter Ghita Parry.

Kost og Ernæringsforbundet glæder sig over regeringens prioritering af velfærden og en bæredygtig omstilling, men efterlyser et langt større fokus på at forbedre sundheden gennem ernæringsrigtige og veltilberedte måltider og individuel kostvejledning. Her venter en vigtig opgave for de partier, som skal lægge stemmer til den endelige finanslov. Regeringen har afsat 2,1 mia. kr. i 2020 til disse forhandlinger med forligspartierne. Kost og Ernæringsforbundet foreslår tre helt konkrete ting, som forligspartierne bør forhandle i den endelige aftale:

Forslag 1. Forpligt det samlede sundhedsvæsen til at bekæmpe undernæring

Underernæring er fortsat et skjult samfundsproblem, som sundhedsvæsenet ikke får adresseret på trods af nationale anbefalinger på området. Op til 40 % af patienter på sygehusene er underernærede, eller i risiko for at blive det, og betyder blandt andet flere unødvendige indlæggelser eller genindlæggelser og generelt nedsat livskvalitet. Sundhedsudgifterne pr. underernæret patient er som resultat heraf 30% højere end for en ikke-underernæret patient. Sundhedsvæsenet skal følgelig forpligtes til at sikre borgere og patienters ernæringstilstand, da dette har betydning for sygdomsudvikling og behandling, indlæggelser og trivsel. Derfor bør der i forbindelse med en samlet finanslovsaftale indføres nationale måltal for underernæring, så det samlede sundhedsvæsen på tværs af regioner og kommuner forpligtes til at sikre god ernæring af patienter og svækkede ældre borgere.

Forslag 2:  Klimavenlig omstilling af offentlige køkkener

Fødevareforbruget spiller en væsentlig rolle for klimabelastningen i Danmark. De offentlige køkkeners betragtelige andel af dette forbrug gør det til en oplagt arena for bæredygtige tiltag. Derfor foreslår Kost og Ernæringsforbundet en national politisk handlingsplan, der kan sætte den nødvendige retning for gen-og nytænkning af ressourcer, kreativ råvareudnyttelse og tværfaglig måltidsorkestrering i den offentlige forplejning. Målet er en reduktion af fødevareforbruget i den offentlige sektors samlede CO2-aftryk med 25 % allerede fra 2025. Det vurderes på baggrund af erfaringerne med udgangspunkt i den økologiske omstilling i 2010’erne, at en investeringspulje over fire år vil kunne kickstarte en klimavenlig omlægning i professionelle køkkener.

Forslag 3: Indfør systematisk sundhedstjek af udsatte borgere og anbragte børn og unge

Regeringen skriver i sit finanslovsforslag, at den vil sætte en ny retning for socialpolitikken i Danmark. Kost og Ernæringsforbundet mener, at socialpolitikken også bør omfatte en somatisk og sundhedsfaglig omsorg for udsatte borgere og anbragte børn og unge, så sygdom og helbredsproblemer identificeres hurtigt. På mange sociale institutioner er adgangen til ernæringsfaglige kompetencer så godt som ikke eksisterende. Derfor foreslår Kost og Ernæringsforbundet, at der med finansloven finansieres et systematisk sundhedstjek, så de nødvendige forbyggende og behandlende initiativer iværksættes og borgerne får det bedste afsæt for deres videre liv.  

Kost og Ernæringsforbundet vil med disse forslag vise politikerne på Christiansborg tre mulige aftalepunkter i finansloven, der vil have stor effekt på henholdsvis befolkningens sundhed og klimaet. De kan gennemføres for relativt beskedne investeringer og styrker ovenikøbet på sigt den danske samfundsøkonomi.