Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Kost og ernæring skal fylde mere i alles bevidsthed

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Fotostudiet / Finnur Justinussen  [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Fotostudiet / Finnur Justinussen [ FOTO ]

− Man har aldrig brugt på penge på mad i forbindelse med sundhed. Man har ikke været opmærksom på, hvor vigtig maden er, men det er der en forståelse for i dag. Så gælder det bare om at finde ud af, hvordan den viden omsættes til praksis. Og det tager tid, lyder det både optimistisk og realistisk fra Richa Richardsdottir, ernæringsassistent og leder af køkkenet på det største af tre plejecentre i Tórshavn Kommune med 64 beboere.

I køkkenet er tre ud af seks faglærte, to ernæringsassistenter og en professionsbachelor. Men i ældreplejen generelt er det de færreste, der er faglærte i køkkenerne.

− Og det er et problem, siger Richa Richardsdottir. Ikke, at de ikke gør det godt. Men de ved ikke noget om ernæring, slår hun fast.

Kost og ernæring er kommet på dagsordenen

Når hun alligevel ser optimistisk på fremtiden, så er det fordi, hun sidder med i et tværfagligt team under socialforvaltningen i Tórshavn, som hun mener kan være med til at ændre madens status. Ikke alene i Tórshavn, men i hele landet, da Tórshavn vil være et forbillede for de andre kommuner.

− Fra at have arbejdet opgavebaseret går vi mod det teambaserede. Det betyder, at vi kan bruge hinandens ressourcer i plejen langt bedre. Hver gang en borger har brug for hjælp, går teamet i gang med at vurdere behovet: mad, fysioterapi, hjemmehjælp eller en plejehjemsplads ... Princippet er, at uanset hvor du er i kommunen, skal du kunne få et passende tilbud. Og det gælder også på vores område.

Team i Torshavn

Teamet er sammensat af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere og nu også kostområdet, fortæller Joan Petur Hentze, der er trivselskonsulent i Torshavn. Intentionen er at give borgerne en mere målrettet hjælp fremfor som i dag, hvor alle får hele pakken − for meget for nogen og for lidt for andre, erkender han.

Richa Richardsdottir blev inviteret med til et teammøde og tænkte, at det var nok det.

− Men jeg er med endnu, så jeg må jo have gjort det godt, siger hun og tilføjer: jeg har i hvert fald ikke sparet på krudtet. Jeg har talt for forebyggelse, ernæringsscreening af alle ældre og mulighed for at visitere ældre til en madordning for en kortere periode.

− Desuden arbejder jeg for, at vi får et madhus på Færøerne med forbillede i Københavns Madhus. Det ville være fantastisk. Vi kunne bruge det til at sætte fokus på den offentlig mad. Og på de uddannelser, der er behov for.

Men det kunne også være et sted, hvor vi inviterede de ældre på et måltid mad for at styrke deres sociale netværk og for at rådgive dem om maden, drømmer hun.

Der mangler et mellemled

Men ét er drøm. Noget andet dagligdagen på plejecentret.

− Hvis du mener, at det at vide, at det ikke står godt til, er at have fokus på småtspisende og underernærede ældre, ja, så har vi det, siger Richa Richardsdottir.

Hvor galt, det står til, ved hun ikke, for der mangler dokumentation i form af screeninger og næringsberegninger.

− Vi holder et vågent øje med beboerne og forsøger at rådgive plejepersonalet til at give dem mange små måltider i løbet af en dag. Og erstatte ‘franskbrød med puddersukker’ med noget ‘bedre’.

− Vi havde også en politik om, at der skal sidde to med til bords for at skabe et rigtigt måltid. Men plejepersonalet har ikke tiden, siger de. Vi insisterer dog på, at der er nogen, der spiser med for at tage værtskab og give de ældre og ikke mindst de småtspisende lyst til at spise − så det ikke bliver ren affodring.

Nogle er med på min ide. Andre er ikke. Så om det fungerer afhænger af, hvem der er på arbejde. Det er ikke en kritik. Det bekræfter bare, at der mangler et mellemled mellem køkken og afdeling, siger Richa Richardsdottir.

Rehabiliteringen fungerer

Til plejehjemmet er der knyttet seks-otte rehabiliteringspladser til ældre, der udskrives fra sygehuset og skal genoptrænes, inden de kan klare sig selv.

− Vi holder ‘ernæringskonferencer’ med ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker om de enkelte ældre, og har fokus på, at de spiser nok til at holde vægten og proteinrigt, så de kan genvinde muskelkraften.

I forhold til de faste beboere er der også jævnligt konferencer, måske en gang om ugen, hvor vi tager navngivne personer op og drøfter, hvordan vi kan rådgive dem, og fortæller om køkkenets tilbud. Derimod kniber det med at få fulgt op på det typiske problem: de ældre spiser for lidt, og plejepersonalet ser det ikke, forklarer Richa Richardsdottir.

− Når vi spørger, siger de, at ‘de spiser meget godt’. Men de overser, at det er meget, meget længe siden, de sidst fik mad. Så vi sætter vores lid til denne ‘mellemperson’, en faglært, der kan pege på behovet for mange små, daglige, energitætte måltider, sikre, at konsistensen passer den enkelte, at der altid er proteindrikke mv.

− Som det er nu, er det ikke nok, men der sker noget. Og jeg er stolt af at sige, at det sker, fordi vi er så ærgerrige inden for vores fag og presser på. Så vi har grund til at tro, at det vil ændre sig gradvist. Politikerne lytter og er med på, at ressourcerne kan bruges mere effektivt. At det betaler sig at give ældres ernæring langt større opmærksomhed. Og at forudsætningen er faglærte i køkkenet.

Kost & Ernæringsforbundet har 51 medlemmer på Færøerne, og de repræsenterer alle de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige uddannelser.

FAKTA
 

Ældre på Færøerne

•  Færøerne har 50.000 indbyggere fordelt på 30 kommuner.

•  Halvdelen bor i de to største byer: godt 20.000 i hovedstaden Tórshavn og knapt 5.000 i Klaksvik.

•  Kommunerne hører under socialministeriet, og i januar 2015 fik de overladt ansvaret for ældreområdet fra staten inklusive mad og måltider.

•  Der er 34 plejehjem og bofællesskaber med i alt ca. 500 beboere. Bofællesskaber er mindre enheder med 8-12 beboere.

•  Maden laves på stedet eller leveres fra et nærliggende plejecenter eller fra sygehuset.

 

 

FAKTA
 

Læs mere

Sundhedsudredning 2013-2014
www.landslaeknin.fo/upload/sundhedsberetning_for_færøerne_2013-2014.pdf

Sundhedsministeriets hjemmeside
www.himr.fo

Genprojekt på Færøerne
www.videnskab.dk
– søg: ‘unikt genprojekt på Færøerne’

Billedtekst: Havfugle hører med til
den færøske madtradition, f.eks. Malemukker, Alke og Lunder. Fuglene må kun fanges en del af året, og nogle er tilmed fredede.