Kost og Ernæringsforbundet: Sociale indsatser skal have fokus på mad

Af Ghita Parry
Formand, Kost og Ernæringsforbundet

Den sociale ulighed i sundhed er øget. Igen. Det blev dokumenteret i Sundhedsstyrelsens rapport fra i onsdags. 

Det er helt uforståeligt, at vi i 2020 stadig ser så kolossale forskelle i danskernes sundhed. I alt for mange år har man forsøgt at løse denne problemstilling med gamle værktøjer  uden det store held. 

Et af de redskaber, der ofte har ligget ubrugt tilbage i værktøjskassen, er sund kost og den rigtige rådgivning til at lægge sit liv om.

Der er i stigende grad forskel på, hvor langt og sundt et liv, vi lever, alt efter hvilken position vi har i samfundet, og hvor vi bor. Socialt udsatte borgere dør (stadig) væsentligt tidligere end resten af befolkningen. 

Mænd i gennemsnit 19 år tidligere og kvinder 17 år tidligere.

Kun de rige kommer til diætist

Fakta er, at socialt udsatte trives markant dårligere end resten af befolkningen, når det gælder sundhed og sygdom. 

Udfordringerne er blandt andet relateret til KRAM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion. Socialt udsatte har ofte sundhedsudfordringer i form af enten overvægt, fejl- eller underernæring.

Foruden de daglige måltider, bør politikerne også pege pilen på de forebyggende indsatser, som bør forstærkes for at reducere svær overvægt, fejl- og underernæring.

Der er tre ting, der ligger lige til højrebenet for den politiker, der vil rykke på ulighed og sætte rettidigt ind:

1. Strukturel forebyggelse. Beskyt børnene og giv adgang til ernæringsprofessionelle fra livets start, så vi sikrer, at børn får lige adgang til ernæringsrigtige måltider i daginstitutioner, skoler og sportshaller - så gode vaner grundlægges tidligt.

2. Hvorfor er det kun de rige, der får diætistbehandling, når vi ved, at problemerne med overvægt og forkert ernæring er størst for den gruppe, der har færrest midler? 

I dag er der intet tilskud til diætistbehandling, før sygdom rammer. Vi er nødt til at behandle folk forskelligt, hvis vi vil behandle dem lige.

3. Indfør obligatoriske sundhedstjek, så den enkelte bliver set og sikres opfølgning på somatiske udfordringer og problemer.

Et aktivt redskab

Der skal også langt mere fokus på, hvordan måltidet kan tænkes ind som et aktivt redskab i hverdagen. Fordi vi ved, at det virker. 

Det giver bedre trivsel og sundhed, hvis maden bruges til andet end blot at mætte.

Derfor samlede vi for nylig stærke repræsentanter fra hele paletten: Socialministeriet, fagbevægelse, bosteder og patientorganisationer for at finde fælles anbefalinger til socialminister Astrid Krag. 

Der var en overordnet anbefaling, der genlød omkring bordene: Mad og måltider skal altid være en integreret del af socialfaglige indsatser.

Måltider er en vigtig nøgle til bedre liv. Beviserne for det ser vi blandt på de bosteder, der tager måltider og fællesskaber alvorligt. De opnår langt bedre trivsel hos deres brugere. 

 

Mad skal med i alle socialfaglige indsatser

Derfor bør mad og måltider være en kerneopgave og kompetence for alle, der arbejder med sociale indsatser.

Jer på Christiansborg bør tage den viden, vi har, til jer og tænke måltider ind i alt socialt arbejde, uanset om det er Barnets Lov, psykiatrien eller på de sociale bosteder, ellers overser I et meget vigtigt redskab.

Hvis det gøres rigtigt, kan måltidet løse mange flere problemer end at stille sult. Måltidet er en vigtig løftestang til at mindske social ulighed i sundhed. Og det er lige, hvad vi skal. Nu.

Bragt i Altinget den 15. september 2020