Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/12/2020 Månedens opskrift: Saltede citroner
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/12/2020 Flere skal tage mere uddannelse
Mette Jensen   [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/12/2020 Høj på tilfredshed
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 15/12/2020 Her er borgerne i sikre hænder

Kostændringer hjælper kvinder med PCOS

  • Sussi Boberg Bæch og Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Sussi Boberg Bæch og Mette Jensen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Mellem fem og ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder rammes af PCOS, der står for polycystisk ovariesyndrom og er en hormonel forstyrrelse, der giver en række symptomer som sparsomme eller udeblevne menstruationer, overvægt og en øget produktion af mandlige kønshormoner. Årsagen kendes ikke til bunds, men det ser ud til, at både arvelige faktorer og livsstil spiller en rolle.

Blodsukkerstabiliserende kost

Da kvinder med PCOS samtidig har nedsat insulinfølsomhed/insulinresistens, har det givet anledning til overvejelser om, hvorvidt en blodsukkerstabiliserende kost kan have en positiv effekt på behandlingen af PCOS. Det mener læge Bjarne Stigsby, der sammen med klinisk diætist Charlotte Hartvig udgav bogen Spis dig gravid (rev. 2014), hvor de anbefaler øget fysisk aktivitet og KISS-kost (klinisk insulinsænkende kost). KISS-kosten er sammensat, så en tredjedel af de energigivende næringsstoffer er kulhydrat, en tredjedel protein og en tredjedel fedt. Altså færre kulhydrater, mere fedt og mere protein end ifølge de officielle kostråd.

Der mangler imidlertid evidens for KISS-kostens effekt og en nyere guideline (se: Læs mere) peger på, at det væsentligste er at opnå et vægttab − uanset hvordan.

Færre kulhydrater gør det lettere at tabe i vægt

En viden som klinisk diætist Alice Apel Hartvig gør brug af i sin praksis Hartvig og Engel, som hun driver sammen med Majbritt Engell. Siden 2008 har de behandlet patienter med PCOS blandt andet i samarbejde med Copenhagen Fertility Center.

− Hovedparten af vores klienter med PCOS er overvægtige, og det er afgørende, at vi hjælper dem til et vægttab. I mange tilfælde vil vægttabet alene medføre, at hormonbalancen ændres, så kvinden får ægløsning og regelmæssig menstruation, så hun kan blive gravid, siger Alice Apel Hartvig.

Hun blev dog allerede tidligt opmærksom på, at kvinder med PCOS lider af insulinresistens. Og det giver en ekstra udfordring i forhold til at opnå et vægttab, siger hun.

− Kvinder med PCOS har tendens til mavefedt. Det er et udtryk for, at der er fedt omkring de indre organer, og det er derfor netop den form for fedt, der er mest usund. Samtidig forstærker mavefedtet insulinresistensen og ved vægttabsbehandlingen på klinikken følger vi derfor altid kvindernes insulinniveau og blodsukkerniveau.

− Når du har insulinresistens, oplever du en intens trang til at spise mere mad, hvis du spiser mange kulhydrater. Vi har PCOS-klienter, der fortæller os, at de tidligere er blevet vejledt til at spise fedtfattigt og masser af havregryn og rugbrød, men det virker ikke for kvinder med PCOS, forklarer Alice Apel Hartvig.

− Du har ikke har den samme mæthedsregulering, når du har insulinresistens. Hvis du for eksempel spiser mad med mange kulhydrater som grovbrød og frugt, mærker du ikke mætheden lige så hurtigt som andre, fordi du ikke modtager mæthedssignalerne lige så hurtigt som ikke-insulinresistente.

Kulhydrat ‘stresser’ kroppen

Alice Apel Hartvig er klar over, at der er mange holdninger til kost og insulinresistens. Hendes egen baserer sig på en mangeårig klinisk erfaring med behandling af kvinder med PCOS, der har vist hende, hvad der får kvinderne til at tabe sig og blive gravide, og på et samarbejde med forskellige fagpersoner inden for ernæringsforskningen og fertilitetsklinikkerne. Hun er derfor ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at skære ned på mængden af kulhydrater i maden.

− Når du er insulinresistent, kan du ikke håndtere den samme mængde kulhydrater som ikke-insulinresistente. Glukosen optages ikke tilstrækkeligt hurtigt i cellerne  − populært sagt er døren ind til cellen blevet rusten i hængslerne og kan ikke åbnes af insulinen − og så længe, der er glukose i blodet, producerer bugspytkirtlen blot mere insulin, med det resultat, at der er et kronisk højt insulinniveauet i blodet, siger Alice Apel Hartvig.

− Løsningen er at lade være med at ‘stresse kroppen’ med simple kulhydrater, der øger blodsukkeret og insulinniveauet. Kvinder med PCOS skal derimod spise færre kulhydrater og prioritere dem, der indeholder mange fibre. De skal samtidig spise flere sunde fedtstoffer og mere protein. En tredjedel til hvert af de energigivende næringsstoffer, anbefaler hun.  Og tilslutter sig dermed den anbefalede energifordeling i KISS-kosten.

Forklaringen er, at de fiberrige kulhydrater er længere om at blive omsat, og blodsukkeret stiger derfor ikke så hurtigt. Fedtstofferne bremser desuden tømningen af mavesækken og forsinker dermed også stigningen i blodsukkeret. Og endelig får de fiberrige kulhydrater tarmens bakterier til at producere kortkædede fedtsyrer, der har en positiv indflydelse på appetitreguleringen.

Diætister er nødvendige på fertilitetsklinikken

En af Alice Apel Hartvigs tætte samarbejdspartnere er gynækolog Svend Lindenberg, der leder Copenhagen Fertility Center. Ifølge ham er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem klinikken og en klinisk diætist, hvis kvinder med PCOS skal opnå et varigt vægttab og blive gravide.

− Behandling af PCOS-patienter kræver et samspil mellem diætister og læger. Ved at tabe 10 procent af vægten vil en del af kvinderne nemlig atter få ægløsning, siger Svend Lindenberg.

− Vi behandler patienterne medicinsk med appetitregulerende medicin eller et insulinregulerende stof, men hvis ikke vi inddrager en diætist i vægttabsbehandlingen, virker det ikke, siger han og giver en mulig forklaring:

− Det kan skyldes det, som nyere forskning peger på, nemlig at stoffet neuropeptid Y i hjernen giver stærke sultsignaler og øger trangen til kulhydrater. Selvom du taber dig, tager du derfor let på igen, medmindre du i længere tid holder fast i en kost, der populært sagt holder neuropeptid Y nede. Og det er her, at diætisten kommer ind i billedet. Vi ved, at en kombination af medicinsk behandling og diætbehandling kan få vægten ned hos en patient med PCOS, men hvis vægttabet skal holdes, skal vejledningen følges i mindst et år, siger han.

Fysisk aktivitet forbedrer insulinoptagelsen

Fysisk aktivitet er også et af de redskaber, som Alice Apel Hartvig præsenterer kvinderne med PCOS for. Fysisk aktivitet øger nemlig insulinfølsomheden, og det betyder, at kulhydraterne optages og omsættes bedre i cellerne. Desuden kan større muskler omsætte mere energi.

− Fysisk aktivitet giver et mere stabilt blodsukker, og for de fleste betyder det, at de får mere energi og sover bedre, og opnår regelmæssig menstruation, som jo er det væsentligste for at blive gravid, siger Alice Apel Hartvig.

Resultaterne af både fysisk aktivitet og en mindre kulhydratrig afspejler sig direkte i blodprøverne.

− Når vi måler insulinniveauet i blodet, kan vi se, at det falder, når vi ændrer madens sammensætning til en mere kulhydratfattig. Det giver klinisk set et godt arbejdsredskab for os.

Når kvinderne taber fedtet på maven, mindskes desuden insulinresistensen. Dermed falder risikoen for at udvikle type-2 diabetes samtidig med, at muligheden for at blive gravid øges, siger hun.

FAKTA
 

PCOS − polycystisk ovariesyndrom

•  Kvinder med PCO har mange ægblærer på æggestokkene. Hvis der er yderligere symptomer, som manglende ægløsning og et forhøjet niveau af mandlige kønshormoner, bliver det til PCOS.
•  PCOS er den hyppigste hormonelle forstyrrelse og rammer omkring 5-10 procent af kvinder i den frugtbare alder.
•  65 procent af kvinderne har overvægt.
•  PCOS følges af insulinresistens (se nedenfor).
•  Det kan være svært at blive gravid, da et højt insulinniveau forstyrrer produktionen af kønshormoner.
•  Andre symptomer er træthed, hovedpine, øget hårvækst og uren hud.
•  Årsagerne kendes ikke, men involverer formodentlig både arv og livsstil.

Kilde: sundhed.dk

Insulinresistens

•  Hormonet insulin produceres i bugspytkirtlen og gør kroppen i stand til at optage glukose i cellerne i muskler og lever, hvor det bruges som energi.
•  Hos nogle mennesker reagerer cellerne ikke naturligt på insulin. Glukosen optages ikke, og det får bugspytkirtlen til at producere mere insulin. Der er tale om nedsat insulinfølsomhed eller insulinresistens.
•  Insulinresistens resulterer i et konstant højt blodsukker og et højt insulinniveau i blodet, der er årsag til hormonforstyrrelser (mere mandligt og mindre kvindeligt hormon), højt kolesterolniveau og forhøjet blodtryk.
•  Den væsentligste behandling er vægttab og fysisk aktivitet.
•  Det diskuteres, om en blodsukkerstabiliserende kost fremmer behandlingen.

 

FAKTA
 

Mæthed, insulin og vægt

Når vi har produceret den mængde insulin, der skal til for effektivt at sluse glukosen fra blodet ind i cellerne i hjernen samt i depoterne især i lever og muskler, stopper vi med at spise. Allerede når glukosen optages i hjernen begynder mætningsprocessen. Men først når depoterne er fyldte, får hjernen et signal om, at nu er vi mætte. Før vi holder op med at spise, skal hormoner i tyndtarmen desuden signalere til hjernen, at vi også har fået nok protein og fedt.

Ved insulinresistens optages glukosen langsomt, og det varer længere tid, inden vi får et mæthedssignal og føler os mætte. Vi får derfor let spist mere, end vi har brug for.

www.kost.dk − blodsukkeret styrer vægten

 

Læs mere

 

www.sst.dk − NKR ved PCOS

www.dsog.dk – søg under ‘guidelines’

www.netdoktor.dk – kostændring pcos

www.pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30608609

www.pcoforeningen.dk/fakta

www.journals.plos.org/plosone
– søg: 0023104

 

Spis dig gravid af Charlotte Hartvig og Bjarne Stigsby, Gad 2014