Relateret indhold

Fagbladsartikel 05/02/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 05/02/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 1-2020
Kirsten Weiss  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kritik kan være en gave

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Kostændringer kan give færre symptomer ved autisme

  • Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]
    Kirsten Holm-Petersen & Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Klinisk diætist Anne Cathrine Færgemann fra Nordic Clinic får ofte henvendelser fra forældre, der ønsker hjælp til at dæmpe eller fjerne deres børns symptomer. Da hun har flere års erfaring med, at det har effekt at forbedre børnenes kostvaner, vejleder hun gerne.

− Min erfaring er, at jeg kan nå rigtigt langt med at lindre autismesymptomerne hos nogle børn og unge. Jeg vejleder med afsæt i børnene og deres familie, men jeg kan ikke forudsige, hvem der responderer på de kostændringer, jeg foreslår, siger hun.

Mangel på evidens

Vejledningen bygger på erfaringer og den eksisterende viden om kost og autisme. Der er nemlig meget lidt evidens på området, men Anne Catherine Færgemanns holdning er klar: Manglende evidens skal ikke resultere i manglende handling. Tværtimod skal det anspore til at prøve sig frem med kostændringer, der påvirker den generelle ernæringstilstand, og supplere med kosttilskud, som studier indikerer kan have en gavnlig effekt på autisme.

I sin vejledning tager hun afsæt i en grundig undersøgelse af det enkelte barns symptomer og ernæringsstatus, tager urin- og blodprøver, spørger til mave-tarmsymptomer, allergier og adfærd og undersøger hud og negle. Derefter foreslår hun en individuel kostplan med elementer fra de tre trin i ‘hendes pyramide’.

Vejledning i tre trin

Det basale, og det, hun anbefaler alle børn og unge med autisme, er at spise næringsrigt, eksempelvis spise flere grøntsager og mere frugt, nødder og proteinrige råvarer, men også at fjerne gluten og kasein fra kosten i en periode.

Anne Cathrine Færgemann har fulgt ScanBrit-forskningen (se næste side) på tæt hold og ved, at forskerne alene har påvist positive resultater af en kasein- og glutenfri kost for børn mellem 7 og 9 år og først efter et års diæt. Men hendes erfaring er, at diæten virker på en bredere aldersgruppe, og at man kan få en klar fornemmelse af virkningen allerede efter 4-6 måneder. Derfor anbefaler hun alle børn og unge at afprøve diæten med støtte fra en ernæringsfaglig, så kosten er sikret høj lødighed og risiko for fejlernæring undgås.

Næste trin i pyramiden har fokus på individuelle, men alligevel typiske symptomer for børn og unge med autisme, nemlig mave-tarmproblemer, som f.eks. giver forstoppelse eller diarré, smerter og luft i mave og tarm eller andre symptomer, hvor blandt andet probiotika, der støtter op om mængden af de gode tarmbakterier, kommer i spil.

Endelig dækkes de særlige ernæringsmæssige mangler gennem generelle vitamin- og mineraltilskud. Og sidst suppleres der med et individuelt tilskud af vitaminer og mineraler. Det kan være B12, folinsyre, magnesium eller D-vitamin.

Virker ændringerne

Efter cirka fire måneder laver Anne Cathrine Færgemann en ‘cost-benefit-analyse’, som inkluderer effekten af den ernæringsmæssige behandling, de sociale udfordringer ved at holde kostplanen, familiens brug af ressourcer etc.

− Oftest er den samlede effekt positiv. Jeg har set mange børn med klassiske autismesymptomer som passive øjne og manglende kontakt med omverdenen, få det så meget bedre, at de er i stand til at starte i en almindelig skole. Jeg har også haft børn, hvor de tilsyneladende uforståelige, gentagne handlinger blev færre, når deres afføringsproblemer forsvandt, siger hun og tilføjer:

− Min erfaring er, at jo yngre børnene er, desto større er chancen for en positiv respons.

Autisme og mangel på næringsstoffer

Der er flere teorier om sammenhængen mellem autisme og dårlig ernæringsstatus. En af dem peger på, at årsagen kan være en genmæssig kodning, der betyder, at maden efter at være fordøjet og absorberet omsættes anderledes end hos andre, eller at børn og unge med autisme har et øget behov for særlige næringsstoffer. Andre mener, at årsagen er, at autistiske børn er så kræsne og ensidige i deres kostvalg, at det kan føre til mangel på næringsstoffer og fejlernæring. Og at det muligvis kan forstærke nogle af de øvrige autismesymptomer.

− Uanset årsager og sammenhænge ved vi i dag, at en ændret og forbedret kost både kan forøge barnets livskvalitet og dæmpe autismesymptomerne. Men ikke hos alle.

Alligevel er det her, jeg sætter ind, siger Anne Catherine Færgemann.

FAKTA
 

Autisme Spektrum Forstyrrelser, ASF

ASF dækker alle diagnoser inden for en gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse, f.eks. Infantil Autisme eller Aspergers.

Børn med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap. De har kommunikations- og sprogforstyrrelser, gentagende adfærd, ritualer og sociale udfordringer.

De kan samtidig have f.eks. OCD, Tourette, ADHD eller søvnforstyrrelser.

Behandlingen er pædagogisk-psykologisk.

Kilde: Landsforeningen Autisme

Kost og autisme

Der forskes i sammensætningen af fødevarer og deres effekt på de komplicerede mekanismer i mave-tarm og deres forbindelse til hjernen − via stofskifte, nervesystem og immunsystem. Det er relevant i forbindelse med autisme fordi:

•  90 procent af børn med autisme har ‘spiseproblemer’. De er ofte meget kræsne og spiser et begrænset udvalg af fødevarer og risikerer derfor at mangle næringsstoffer.
•  92 procent har ofte mave-tarmproblemer med smerter, forstoppelse, diarre og oppustethed, der kan hænge sammen med en ubalance i tarmbiotaen
•  Forskning viser desuden, at autister hyppigt har en ‘utæt tarm’, der tillader stoffer at passere fra tarmen over i blodet, hvor de er årsag til inflammation og et hyperaktivt immunrespons, der kan påvirke hjernen.

Kilde: Se nedenfor

Læs mere

www.centerforautisme.dk
− søg: forskningsprojekt om diætintervention

www.autism.com
− søg ‘Science Behind Nutritional Support’

www.ariconference.com/enews/
treatment.pdf − summary vedr.
diætintervention

Hjernens nye liv,
David Pearlmutter, Borgen 2015

Anne Catherine Færgemann anbefaler desuden:

Harris, C. & Card, B. A pilot study to evaluate nutritional influences on gastrointestinal symptoms and behavior patterns in children with Autism Spectrum Disorder. Complement. Ther. Med. 20, 437–40 (2012).

Bradstreet, J. J., Smith, S., Baral, M. & Rossignol, D. A. Biomarker-guided interventions of clinically relevant conditions associated with autism spectrum disorders and attention deficit hyperactivity disorder. Altern. Med. Rev. 15, 15–32 (2010).

Adams, J. B. et al. Nutritional and metabolic status of children with autism vs. neurotypical children, and the association with autism severity. Nutr. Metab. (Lond). 8, 34 (2011).