Kostændringer kan give færre symptomer ved autisme

Klinisk diætist Anne Cathrine Færgemann fra Nordic Clinic får ofte henvendelser fra forældre, der ønsker hjælp til at dæmpe eller fjerne deres børns symptomer. Da hun har flere års erfaring med, at det har effekt at forbedre børnenes kostvaner, vejleder hun gerne.

− Min erfaring er, at jeg kan nå rigtigt langt med at lindre autismesymptomerne hos nogle børn og unge. Jeg vejleder med afsæt i børnene og deres familie, men jeg kan ikke forudsige, hvem der responderer på de kostændringer, jeg foreslår, siger hun.

Mangel på evidens

Vejledningen bygger på erfaringer og den eksisterende viden om kost og autisme. Der er nemlig meget lidt evidens på området, men Anne Catherine Færgemanns holdning er klar: Manglende evidens skal ikke resultere i manglende handling. Tværtimod skal det anspore til at prøve sig frem med kostændringer, der påvirker den generelle ernæringstilstand, og supplere med kosttilskud, som studier indikerer kan have en gavnlig effekt på autisme.

I sin vejledning tager hun afsæt i en grundig undersøgelse af det enkelte barns symptomer og ernæringsstatus, tager urin- og blodprøver, spørger til mave-tarmsymptomer, allergier og adfærd og undersøger hud og negle. Derefter foreslår hun en individuel kostplan med elementer fra de tre trin i ‘hendes pyramide’.

Vejledning i tre trin

Det basale, og det, hun anbefaler alle børn og unge med autisme, er at spise næringsrigt, eksempelvis spise flere grøntsager og mere frugt, nødder og proteinrige råvarer, men også at fjerne gluten og kasein fra kosten i en periode.

Anne Cathrine Færgemann har fulgt ScanBrit-forskningen (se næste side) på tæt hold og ved, at forskerne alene har påvist positive resultater af en kasein- og glutenfri kost for børn mellem 7 og 9 år og først efter et års diæt. Men hendes erfaring er, at diæten virker på en bredere aldersgruppe, og at man kan få en klar fornemmelse af virkningen allerede efter 4-6 måneder. Derfor anbefaler hun alle børn og unge at afprøve diæten med støtte fra en ernæringsfaglig, så kosten er sikret høj lødighed og risiko for fejlernæring undgås.

Næste trin i pyramiden har fokus på individuelle, men alligevel typiske symptomer for børn og unge med autisme, nemlig mave-tarmproblemer, som f.eks. giver forstoppelse eller diarré, smerter og luft i mave og tarm eller andre symptomer, hvor blandt andet probiotika, der støtter op om mængden af de gode tarmbakterier, kommer i spil.

Endelig dækkes de særlige ernæringsmæssige mangler gennem generelle vitamin- og mineraltilskud. Og sidst suppleres der med et individuelt tilskud af vitaminer og mineraler. Det kan være B12, folinsyre, magnesium eller D-vitamin.

Virker ændringerne

Efter cirka fire måneder laver Anne Cathrine Færgemann en ‘cost-benefit-analyse’, som inkluderer effekten af den ernæringsmæssige behandling, de sociale udfordringer ved at holde kostplanen, familiens brug af ressourcer etc.

− Oftest er den samlede effekt positiv. Jeg har set mange børn med klassiske autismesymptomer som passive øjne og manglende kontakt med omverdenen, få det så meget bedre, at de er i stand til at starte i en almindelig skole. Jeg har også haft børn, hvor de tilsyneladende uforståelige, gentagne handlinger blev færre, når deres afføringsproblemer forsvandt, siger hun og tilføjer:

− Min erfaring er, at jo yngre børnene er, desto større er chancen for en positiv respons.

Autisme og mangel på næringsstoffer

Der er flere teorier om sammenhængen mellem autisme og dårlig ernæringsstatus. En af dem peger på, at årsagen kan være en genmæssig kodning, der betyder, at maden efter at være fordøjet og absorberet omsættes anderledes end hos andre, eller at børn og unge med autisme har et øget behov for særlige næringsstoffer. Andre mener, at årsagen er, at autistiske børn er så kræsne og ensidige i deres kostvalg, at det kan føre til mangel på næringsstoffer og fejlernæring. Og at det muligvis kan forstærke nogle af de øvrige autismesymptomer.

− Uanset årsager og sammenhænge ved vi i dag, at en ændret og forbedret kost både kan forøge barnets livskvalitet og dæmpe autismesymptomerne. Men ikke hos alle.

Alligevel er det her, jeg sætter ind, siger Anne Catherine Færgemann.