Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Kostændringer kan hjælpe nogle børn med ADHD

  • Mette Jensen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

I 2012 udkom der på foranledning af Socialstyrelsen en rapport om kostændringers effekt på børn og unge med ADHD. Målet var at undersøge, om der kunne tilbydes en bedre behandling af det stadigt stigende antal børn og unge med diagnosen. I dag medicineres de fleste, men 20-30 procent responderer ikke på medicinen, og man kender ikke langtidsvirkningerne af medicinen.

Behov for mere forskning

Rapporten kortlagde resultaterne af de studier, der aktuelt findes af sammenhængen mellem kost og ADHD. Konklusionen var, at der er brug for mere forskning på området. Selvom flere studier viser positive resultater, er de små, og kvaliteten ikke høj nok.

Professor i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen, der stod i spidsen for rapporten, peger dog samtidig på, at meget tyder på, at man ved at ændre på kosten kan forbedre tilstanden for nogle børn med ADHD.

− Nogle af studierne viser, at fedtsyrer fra fede fisk dæmper symptomerne, mens andre undersøgelser ikke viser nogen effekt. Eliminationsdiæter, hvor man undersøger, om der er noget i kosten, børnene ikke tåler, ser også lovende ud. Men vi mangler viden om, hvilke børn der kan hjælpes, og hvor god effekten er på længere sigt, siger han.

Børnene skal ikke vente

Hos Nordic Clinic vejleder klinisk diætist, Anne Catherine Færgemann, familier med børn med ADHD. De kommer, fordi de har læst eller hørt om andre, der har positive erfaringer med kostændringer.

Anne Catherine Færgemann er hundrede procent enig i, at der bør forskes mere i ernæringens betydning og skabes evidens, før kostændringer eller ernæringsterapi kan indgå i de kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen netop har haft i høring. Hun mener derimod ikke, at børn og unge med ADHD skal vente på forskning og evidens, hvis de ønsker hjælp til selv at undersøge, om kostændringer kan hjælpe dem.

I tråd med forskningsrapportens resultater viser Anne Catherine Færgemanns erfaringer nemlig, at nogle børn får et bedre, roligere og mere udadvendt liv, hvis kosten ændres.

− Jeg blev kontaktet af en mor, der i forbindelse med, at hendes søn fik diagnosen ADHD, spurgte lægen, om han ville anbefale at arbejde med kosten. Svaret var nej, det var for krævende og helt uvist, om det ville have effekt. Da kostændringer halvandet år senere viste en meget positiv effekt på drengen, fortrød moren, at hun havde lyttet til lægens holdning. Den anbefaling fra lægen, mener jeg ikke er i orden, siger Anne Catherine Færgemann.

− Han kunne i stedet have understreget, at der ikke er evidens for kostens effekt, og at han derfor ikke kunne hjælpe drengen, men bakket moren op i ønsket om selv at undersøge sagen. For der er jo faktisk heller ikke evidens for, at kostændringer ikke hjælper, understreger Anne Catherine Færgemann.

Mangler der næringsstoffer

I sin klinik undersøger hun barnets kostvaner til bunds og ser efter alle de symptomer, der kan være tegn på mangel på næringsstoffer.

− Jeg laver en kostanamnese, men benytter mig samtidig af f.eks. blodprøver og urinprøver og ser efter en række symptomer som tør hud, rifter i mundvigene, sorte rande under øjnene, hudkløe, mavesmerter og muskeltics, der kan være tegn på dårlig optagelse af eller mangel på næringsstoffer.

− Hvis der er konstante symptomer, er det jo som at have en, der står og prikker dig på skulderen hele tiden, og så bliver man bims. Så er det ikke let at koncentrere sig, siger Anne Catherine Færgemann.

Og næringsstofmanglerne skal udbedres. Det nytter ikke noget at give et tilskud af f.eks. fiskeolier, hvis kosten i øvrigt er mangelfuld.

− Hvis kosten består af hvidt brød eller pasta og ingen grøntsager, så har et tilskud af fiskeolie måske ikke den store effekt.  Hvis kosten derimod ændres til det sundere, så vil et tilskud af omega3 måske have afgørende effekt på symptomerne.

− Vi sætter derfor altid flere interventioner i gang på én gang − blodsukkerstabiliserende kost, gode olier og gode proteiner, et tilskud af zink og magnesium, begrænser mængden af sukker og behandler overfølsomheder, hvis det ser ud til, at der er noget barnet ikke kan tåle. Så er der flere ting, der kan virke på en gang, siger Anne Catherine Færgemann.

Og en forbedring af den basale ernæringstilstand har ofte effekt. Det er ’drengen, der kun ville spise pandekager’ et godt eksempel på.

− Vi ændrede pandekagerne, så de blev bagt med mange æg og nøddemel og var så heldige, at drengen også ville spise daddelkugler, som vi kunne klemme kalk, magnesium og fiskeolie i. Det var små ændringer, men gav ham flere næringsstoffer, gode olier og gode proteiner. Og fra at være sløv og uopmærksom, blev han åben og nærværende, fik bedre kontakt med sin bror og kom også i gang med at bevæge sig mere.

Diæt kan være en udfordring

I de tilfælde, hvor Anne Catherine Færgemann vurderer, at det er nødvendigt, og at familien er i stand til at gennemføre en diæt, kan elimination komme på tale. Men det stiller store krav til familien at være på en meget restriktiv kost i mindst fire måneder, som Anne Catherine Færgemann anbefaler.

− Det er vigtigt at vurdere om fordelene ved en diæt er større end ulempen. Hvis barnet føler sig yderligere socialt isoleret på grund af en diæt, kan problemerne blive større, end de var i forvejen. Det er ikke meningen. Omvendt − hvis diæten betyder, at barnet får så meget mere energi, at der kommer gang i legen og et socialt netværk, så kan det være det hele værd.

Kliniske retningslinjer

Anne Catherine Færgemann er glad for, at der i de ’Kliniske retningslinjer for behandling af ADHD ’ er nævnt, at børn og unge anbefales at spise efter de officielle kostråd − så børnenes ’grundernæring’ sikres.

− Det er super, for når retningslinjerne skal revideres, giver det mulighed for at åbne for debatten igen, og måske er der kommet flere positive forskningsresultater til den tid, forudser hun. Men hvem skal tjekke, at børnene faktisk spiser efter kostrådene?

− Der er ikke lagt op til, at personer med ernæringsmæssige kompetencer skal lave en kostanamnese og vurdere, om børnene får det, de har behov for. Hvordan sikrer vi, at den anbefaling følges til dørs? Det bekymrer mig, siger hun.

 

SYNSPUNKT

Spis sundt

Sund kost og sund livsstil er gode råd til familier med børn, der har ADHD, siger Lotte Lauritzen, lektor ved Institut for Human Ernæring.

Lotte Lauritzen er medforfatter til den rapport, som Institut for Idræt og Ernæring udarbejdede i 2012 for Socialstyrelsen. Hun har siden været med til at skrive et review til et videnskabeligt tidsskrift, der er opdateret med de seneste års forskning. Og den har ikke ændret væsentligt på de tidligere konklusioner omkring kost og ADHD, siger hun.

− Jeg mener, at man skal sige til forældrene, at der ikke er evidens for, at kostforandringer virker, men at en sund kost og sund livsstil og i øvrigt også et godt søvnmønster er vigtigt − ligesom det er for alle andre børn, siger Lotte Lauritzen.

Og det er netop, hvad den ny kliniske retningslinje for behandling af ADHD lægger op til.

ADHD ser ifølge studierne ikke ud til at være en kostrelateret sygdom, så Lotte Lauritzen mener ikke, man skal presse familierne ved at lave en kostanamnese eller at vejlede i sund kost, medmindre der tydeligvis er et særligt behov for det. Der kan derimod være grund til at advare mod de mange 'kostdiller', siger hun, da de kan resultere i næringsstofmangler.

Det er også vigtigt at hjælpe familierne med at sortere i de mange rygter om kosttilskud, f.eks. tilskud af fiskeolier.

− Der er intet, der tyder på, at det skal være et specielt produkt. Man kan snildt bruge de almindelige fiskeolier som et tilskud til en almindelig sund og varieret kost. Og igen mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at der ikke er bevis for en effekt, men da det heller ikke skader med et tilskud af fiskeolie, så er det fint at prøve sig frem.

 

SYNSPUNKT

Handleplan uden kost

Folketingets Forebyggelses- og sundhedsudvalg har tidligere drøftet brugen af medicin og alternativer til børn med blandt andet ADHD. Fagbladet har derfor spurgt formanden for sundhedsudvalget, Karen Johanne Klint (S), hvilken vejledning hun mener, familierne har brug for, om kostvejledning kunne indgå, og om der er udsigt til yderligere forskning på området.

– Mulighederne for hjælp og støtte fremgår af Socialstyrelsens guide til forældre med et psykisk sygt barn. Der er desuden vedtaget en ’National handleplan for ADHD’ og den rummer en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke familier, der har et barn med ADHD, og få barnet til at trives bedre. Der står ikke noget specifikt om kost, men det er et spørgsmål, som jeg kan rejse over for sundhedsministeren, siger hun.

Med hensyn til forskning i kostens betydning foreslår Karen J. Klint, at den opgave eventuelt kan løftes af ADHD-foreningen. 

 

FAKTA
 

ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder)

• Sygdommen er karakteriseret ved uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
• Symptomerne starter tidligt og kan give problemer hele livet.
• Årsagen er formentlig et samspil af arvelige og miljømæssige faktorer.
• Det anslås at 3-5 procent af alle børn opfylder kriterierne for ADHD. Langt fra alle er i behandling.
• Den mest almindelige behandling er centralstimulerende medicin (f.eks. Ritalin).
• 20-30 procent har ingen effekt af medicinsk behandling, nogle har bivirkninger. Samtidig er langtidseffekten af medicinen ukendt.

 

FAKTA
 

Ernæringsbehandling af ADHD kan være

• at undgå elementer i kosten, der forværrer symptomerne
• indtage mere af de elementer, der forbedrer symptomerne
• understøtte barnets generelle ernæringsmæssige konstitution

Konkret er der fokus på 

• generelle forbedringer af kosten
• tilskud af essentielle fedtsyrer
• eliminationsdiæter, hvor en række fødevarer udelukkes for at blive genindført gradvist, en efter en, for at se, om symptomerne forværres
• tilskud af mikronæringsstoffer
• begrænsning af farvestoffer og sukker/kunstige sødemidler

Læs mere

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn.
Rapport fra Institut for human ernæring. 2012. Inklusive en omfattende liste over forskningsresultater.
www.foodoflife.dk − søg på titlen

National klinisk retningslinje for ADHD hos børn og unge
www.sundhedsstyrelsen − søg national klinisk retningslinje … (i høring)

Socialstyrelsens tema om ADHD
www.socialstyrelsen.dk − søg : om ADHD