Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kostfaglige holder skansen

Forældrebestyrelserne i alle landets institutioner har nu stemt. De har sagt ja eller nej til kommunernes tilbud om mad. Og de allerfleste har sagt nej.

I følge en foreløbig opgørelse, som Ritzau står bag, har et flertal i 72 procent af kommunerne takket nej til de kommunale madordninger. Og beholdt eller genindført madpakken.

– Det er trist, at regeringen har spændt ben for sin egen intention om at fremme sundheden for alle børn, og ikke mindst er det trist for de børn, der nu må savne et fælles måltid og chancen for at lære gode madvaner, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.

Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening, FOLA, mener, at forældrenes nej er et udtryk for, at madordningerne er for dyre, men også for dårlige. En god ordning er en ordning, hvor maden laves i institutionen, og børnene er en del af processen, mener han.

Ja til mad fra eget køkken

Selv om det endnu ikke er muligt at tegne et præcist billede af, hvor der er stemt ja og nej, ser det ud til – fra de mange omtaler af valget i lokale aviser og en undersøgelse, som FOA har foretaget – at forudsigelserne fra en research, Politiken lavede i november, holder stik: forældrene vælger maden til, der hvor institutionen har køkken og nogen til at lave maden.

– Har man først oplevet, hvordan børnene trives med en fælles madordning, så opgiver man den ikke så let, mener Ghita Parry.

Og det bekræfter forbundets undersøgelse blandt de medlemmer, der arbejder som kostfagligt eneansvarlige i institutionerne. Her svarer 95 procent, at de fortsat skal lave mad i 2011.

Albertslund bygger på en god tradition

Det gælder også de kostfaglige i Albertslund Kommune. Her har kommunen dog slet ikke givet forældrene et valg.

Albertslund har i 35 år serveret sund og økologisk mad for alle børn i institution. Og den tradition holder kommunen i hævd. Madordningen finansieres tilmed over skatten – så forældrene skal ikke betale ekstra.

Nye ordninger fortsætter

I Brøndby er ordningen ny. Den er indført på foranledning af regeringens krav i 2009 – og fortsætter i 2011. Alle forældre på nær i én institution har nemlig sagt ja til det fælles måltid.

Forældrene fortæller, at børnene er langt mindre kræsne og går til mad, de ikke har smagt før, med stor nysgerrighed og lyst, beretter en glad børneudvalgsformand, Michael Gatten.

Også i Fredensborg vil der blive rørt i gryderne i de fleste, nye institutionskøkkener i 2011.

– Jeg er overbevist om, at det er kommunens satsning på ’et rigtigt måltid’ tilberedt i institutionen, der har været udslagsgivende for det flotte resultat, siger børne- og skoleudvalgsformand Hanne Berg.

I den anden ende af landet, i Lemvig Kommune, er forældrene også gået på tværs af tendensen på landsplan og har valgt at fortsætte de madordninger, kommunen satte i værk i 2010. Det betyder, at der indtil videre laves mad i to tredjedele af institutionerne, mens en tredjedel får mad udefra.

I landets største kommune, har 84 procent af institutionerne valgt maden til. Og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er sikker på, at det er, fordi København har 'sørget for lækre køkkener og hyret gode madkoner og -fædre’, siger hun til Berlingske Tidende.

De bedste ordninger

Trods alle lyspunkterne, mener Lars Klingenberg, at regeringen har givet sin egen idé så hård en medfart, at de landsdækkende madordninger er udsat på ubestemt tid. Og han bekymrer sig over, at børnenes sundhed er sat på spil i de familier, hvor man ikke får tænkt på gode madvaner og ernæring.

Professor Bent Egberg Mikkelsen, der har forsket i madordninger i mange år, ser mere optimistisk på det.

– Der, hvor forældrene kan se, at maden inddrages som en del af det pædagogiske arbejde, giver det mening for forældrene, sige han til Ritzau og peger på, at der nu er tid til at opsamle erfaringer og udpege de bedste ordninger.

Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse

223 kostfagligt eneansvarlige er spurgt. 134, dvs. 60 procent, har svaret. Heraf skal 95 procent fortsat lave mad i 2011

Læs mere om mad i institutioner: www.kost.dk/tema/mad/madiinstitutioner