Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Kostkonsulenter fra Herlev går til filmen

Den stuvede hvidkål er til frikadellerne – ikke til ’gullaschen’ Og den marinerede sild skal ikke i mikroovnen! Indlysende? Ja. Men kun, hvis man er vokset op med dansk madkultur eller har en uddannelse i mad. Og det er langtfra alle, der serverer mad for patienterne på Herlev Hospital, der har det.

Mad på film

Det var baggrunden for, at kostkonsulenterne Laila Hansen og Sonja Rath Olsen kastede sig ud i sig ud i at lave tre små instruktionsfilm af ca. ti minutters varighed – en om morgenmaden, en om frokosten og en om aftensmaden.

De tre film viser, hvordan servicemedarbejderne skal anrette maden på buffeten – f.eks. hvilken service der skal bruges til hvad, og i hvilken rækkefølge maden serveres. I filmene sættes der samtidig fokus på egenkontrol og personlig hygiejne i forbindelse med håndtering af maden. Filmene bruges ved introduktion af nye medarbejdere, som kan vende tilbage til dem på hospitalets intranet.

Levende billeder er bedst

Det betyder dog ikke, at der ikke er en forklaring ved hånden, når madvognen ruller ud på afdelingen, og buffeten skal anrettes.

– Køkkenet lægger altid et menukort på vognen. Her kan servicemedarbejderne se dagens menu beskrevet i ord og billeder, og det forklares, hvordan den skal serveres. Men én ting er at læse sig frem, noget helt andet at se nogen gøre det.

– Det er meget bedre ’live’. Vi kender det fra sidemandsoplæring, der er rigtig god måde at lære på, siger Laila Hansen.

Sker der færre fejl efter introduktion af filmene?

– Det ved vi ikke endnu. Men vi får positive tilbagemeldinger fra servicemedarbejderne, som fortæller, at de lige ser filmene igen, hvis de har glemt, hvordan noget skal gøres.

Så selvom de små film har krævet 'mere arbejde, end vi havde fantasi til at forestille os’, mener Laila Hansen, de levende billeder lønner sig.

Professionel assistance

Hun anbefaler dog andre, der har lyst til at kaste sig ud i et filmprojekt, at gå efter professionel hjælp.

– Vi startede med at deltage i et videokursus for at komme ind i terminologien omkring at lave film. Og vi har i hele processen arbejdet sammen med regionens medieteam, der holder til på Herlev Hospital.

– En fra teamet har været med ved alle optagelserne, så hun kunne guide os. Og medieteamet har klippet råfilmene sammen – da vi havde besluttet, hvilke klip, vi gerne ville bruge.

– Uden deres hjælp var det ikke gået. Men vi insisterede på at lære det, fordi vi har planer om, også at bruge film f.eks. til instruktion i brugen af køkkenets maskiner.

– Men det er fremtidsplaner. Her og nu var målet at kvalitetssikre maden – og sikre, at den bliver anrettet, som køkkenet har tænkt.

Sparer ressourcer

Den første film kostede 13.000 kr. foruden kostkonsulenternes arbejde.

– Men vi bruger omvendt også mange ressourcer på at introducere folk til deres arbejde, siger hun. Og vi bliver jo ikke ligefrem flere ... Så det kan sagtes vise sig at være en god investering.

 

Filmene er oversat til engelsk og vist på en konference i Australien, som køkkenets ledelse deltog i. Alle tre film ligger på hospitalets intranet. Kontakt Laila Hansen, laihan01@heh.regionh.dk