Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kostråd til serviceeftersyn

  • Karen Witt Olsen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær, Kissen Møller Hansen og Scanpix [ f o t o ]

Danmarks otte officielle kostråd stammer fra 2005 − og er blevet kritiseret stort set siden: For lidt fokus på grønt. For lidt fuldkorn og protein og for meget stivelse. Forkert at slå kartofler, ris og pasta sammen. Og generelt svære at forstå. Sådan har det lydt fra forskere og ernæringseksperter. Nu er kostrådene så sendt til et gennemgribende serviceeftersyn, og de kommer i en revideret version om godt et år. − Nogle lande reviderer deres kostråd hvert femte år. I Danmark gør vi det, når det er passende, og det er det nu, siger kontorchef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor, Else Molander.

Fokus på kommunikation

Det er Fødevarestyrelsen, der står for nationens kostråd. Her har man sat to grupper til at kigge rådene grundigt igennem: en ’evidensgruppe ’ledet af Fødevareinstituttet DTU, der opdaterer det videnskabelige grundlag for kostrådene. Og en ’formuleringsgruppe’ ledet af Fødevarestyrelsen, der skal sikre, at rådene bliver formuleret og kommunikeret, så flest mulige kan få gavn af dem. − Ved den seneste revision stod evidensgruppen (Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning) også for formuleringen. Det er nyt, at vi har en decideret formuleringsgruppe, siger Else Molander og fortæller, at gruppen er i gang med at undersøge, hvordan de nuværende kostråd opfattes og følges og vil blandt andet bruge fokusgruppeinterviews til at sikre, at kostrådene forstås, som de er ment.

Skal fiskepinde regnes med

Og noget tyder på, at der er brug for den sikring. Et speciale fra Human Ernæring på Københavns Universitet viste i 2008, at danskere med en kort uddannelse havde en god generel forståelse af sund kost − men havde svært ved at forstå kostrådenes mængdeangivelser og kategoriseringer. − Kan man overhovedet nå at spise 600 g frugt og grønt på én dag? Skal ketchup med under grøntsager? Skal fiskepinde med under fisk? Er toastbrød med kerner groft, lød spørgsmålene fra deltagerne. Else Molander er helt på det rene med, at nogle af de otte råd er nemmere at forstå end andre. − Rådet om at spare på sukkeret er f.eks. gået godt igennem. Danskerne spiser også mere frugt − men det kniber med grøntsagerne. Og rådet om at spise varieret og bevare normalvægten er f.eks. ikke så let at følge. Det er to råd i et og svært at forklare, siger hun og tilføjer, at Fødevarestyrelsen følger den løbende debat og kritik af kostrådene.

Kostrådene er en vurderingssag

Professor på DTU’s Fødevareinstitut, Inge Tetens, leder arbejdet med det videnskabelige grundlag for de kommende kostråd. Hun fortæller, at evidensgruppens eksperter lige nu ser på, hvad norske ernæringseksperter er kommet frem til i forbindelse med de norske kostråd. Og følger den nordiske arbejdsgruppe, der kommer med en revideret udgave af de Nordiske Næringsstof Anbefalinger til sommer. En del af den faglige kritik af de nuværende kostråd kan opstå, når en forsker finder ny viden på et enkeltområde − og melder det ud til offentligheden, mener Inge Tetens. − I evidensgruppen foretager vi en helhedsvurdering af alle relevante kostbaserede studier og undersøgelser − og giver vores konklusioner videre til formuleringsgruppen.

Råd til alle

Inge Tetens understreger, at evidensgruppens arbejde skal munde ud i råd, der gælder for hele befolkningen. − Kostrådene er til alle de raske danskere, der ønsker den optimale sammensætning af deres kost og dermed det bedst mulige helbred på længere sigt, siger hun. Det betyder, at kostrådene ikke gælder for syge, og at der heller ikke er tale om slankeråd, som det har været fremme i kritikken af kostrådene. − Når kostrådene kritiseres, handler det også om, at konkrete kostråd kan være svære at leve op til, fordi kost også handler om præferencer. I evidensgruppen tager vi derfor også hensyn til de eksisterende kostmønstre, det folk faktisk spiser, når vi helhedsvurderer den videnskabelige dokumentation for kostrådene, siger Inge Tetens.

Forståelse af sundt

Else Molander peger på, at man ikke skal overdramatisere forventningerne. − Det er ikke sådan, at vækker man en dansker og siger kostråd, skal vedkommende kunne remse alle otte op. Kostrådene er generelle retningslinjer for en sund kost. Og de fleste danskere har en god forståelse for, hvad der menes med at spise sundt.

 

INFO

 

De gældende kostråd

  • Spis mere frugt og grønt − 6 om dagen
  • Spis fisk og fiskepålæg − flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød − hver dag
  • Spar på sukker − især fra sodavand, slik og kager
  • Spis mindre fedt − især fra mejeriprodukter og kød
  • Spis varieret − og bevar normalvægten
  • Sluk tørsten i vand
  • Vær fysisk aktiv − mindst 30 minutter om dagen

Rådene er vedtaget i 2005

Debat om kostrådene

− Der burde være to sæt kostråd: For normalvægtige, aktive mennesker kan de nuværende kostråd godt fungere, men vil man tabe sig eller holde vægten efter at have tabt sig, gælder det om at spise mere protein og i højere grad vælge fiberholdige og grove kulhydratkilder frem for de raffinerede.

Lektor Thomas Meinert Larsen Det Biovidenskabelige Fakultet KU. iForm

 Råd 1

− Både frugt og grønt er helt centrale i en sund kost. Derfor er det en dårlig ide at lægge dem i det samme kostråd med en fælles mængdeangivelse. Kampagnen 6 om dagen har affødt en masse frugtordninger, … men hvor mange grøntsagsordninger har man set på arbejdspladserne?

Idrætsfysiolog, cand. scient. Morten Zacho, Motion-online

Råd 3

− Vi spiser for meget, fordi vi spiser for meget 'græs'. Græsset indeholder stivelse, som provokerer produktionen af insulin, så vi lynhurtigt deponerer det, vi har spist, som fedt og straks bliver sultne igen. Forfatter Tor Nørretranders, ’Menneskeføde’, 2005

− I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive 'spis mindre pasta og ris’. Professor Steen Stender, overlæge Gentofte Hospital, var med til at formulere kostrådene i 2005.

− Det råd er så misvisende, at folk kan have taget skade. Nogle har kastet sig ud i overspisning af ris og pasta og har ikke forstået, hvor vigtigt det er at vælge fuldkorn.

Ernæringsekspert Per Brændgaard, pjecer om rådene for Sundhedsstyrelsen, Politiken

Råd 3 og 5

− Det vigtige er ikke, hvor meget fedt eller kulhydrat vi får, men om det er sundt fedt og sunde kulhydrater. Ernæringsforsker, Harvard-professor Walter Willett, Ingeniøren

Fødevarestyrelsen har siden på sin hjemmeside præciseret råd 3: spis fuldkornsprodukter, f.eks. havregryn og rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen.

Kostråd i virkeligheden

Kost & Ernæringsforbundet er med til at formulere de nye kostråd − og bidrager blandt andet ved at videregive medlemmernes viden om at arbejde med kostråd i hverdagen.

− Vores medlemmer har stor viden om, hvordan kostråd integreres i praksis. De arbejder hver dag med at omsætte rådene til ernæringsrigtig, sund og velsmagende mad. Enten helt konkret − eller gennem rådgivning og behandling, siger chefen for kostfaglig afdeling, Judi Olsen.

Den unikke viden tager forbundet med sig til møderne i ’Formuleringsgruppen’, som Fødevarestyrelsen har sat til at kommunikere de reviderede kostråd. Her er omdrejningspunktet erfaringsudveksling og samarbejde.

− Vi ved, hvordan man kombinerer professionel omsorg og sundhed gennem kost. Vi ved, hvilke midler og metoder der virker på hvilke grupper, f.eks. hvordan man får unge mænd til at lave velsmagende mad via provokerende ’drengerøvspostkort’, siger Judi Olsen.

− Kostrådene er det professionelle arbejdsredskab. Målet for forbundets arbejde er derfor at få gjort de kommende kostråd så konkrete og anvendelige som muligt.

 

FAKTA

 

Nye kostråd

To grupper arbejder med at revidere kostrådene:

  • Evidensgruppen ser på det videnskabelige grundlag og består af forskere og eksperter fra: DTU’s Fødevareinstitut, Kræftens Bekæmpelse, Københavns og Syddansk Universitet, Århus og Aalborg Sygehuse. Evidensgruppen kommer med sit oplæg til efteråret.
  • Formuleringsgruppen skal kommunikere kostrådene og består af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt diverse organisationer blandt andet Kost & Ernæringsforbundet.

Rådene ventes i starten af 2013. Følg opdateringen: www.altomkost.dk/service