Kostrådene er gode for helbredet og samfundsøkonomien

Kommer der mere fuldkorn, frugt, grønt, fisk og skaldyr på bordet, og spiser vi samtidig lidt mindre salt, rødt- og forarbejdet kød samt mættet fedt, så kan den danske befolkning undgå mere end 1.000 dødsfald og medvirke til, at staten kan tjene 12 milliarder kroner.
Rapporten viser, at de sundhedsøkonomiske gevinster kommer fra blandt andet besparelser på sengepladser på landets sygehuse og fra forbedret arbejdsproduktivitet.

Rapporten er udarbejdet af fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet, der af Miljø- og Fødevareministeriet er blevet bedt om at regne på gevinsterne ved, at danskerne i højere grad lever op til de officielle kostråd.

Forskerne bag rapporten har en række forbehold for deres konklusioner. Der er således tale om estimerede gevinster, som bygger på en række beregningsforudsætninger.

Budskaberne om mere klimavenlig mad og måltider kommer også til at sætte sine spor på Kostrådene i den nærmeste fremtid, når fødevareminister Mogens Jensen vil præsentere klimavenlige kostråd i januar måned.

Rapporten kan læses her.