Kræft tager appetitten

Mange kræftramte oplever vægttab og svigtende appetit og har brug for en særlig næringstæt kost og vejledning om, hvad og hvordan de kan spise. Den viden er en mangelvare hos mange patienter, pårørende og fagfolk, vurderer klinisk diætist, Line Dam Bülow, der gennem mere end ti år har arbejdet på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Sammen med sin kollega Mette Borre har hun skrevet bogen ’Kræft & ernæring − Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit’.

− Vi har begge vejledt indlagte og ambulante kræftpatienter i en årrække og møder tit patienter og pårørende, der mangler og efterspørger opskrifter og bedre indblik i, hvordan de kan spise energitæt nok. Det emne er der ikke skrevet meget om. Derfor har vi lavet bogen, fortæller Line Dam Bülow.

Kosten er afgørende

En kræftpatients kropsvægt og styrke har stor indflydelse på, om kræftbehandlingen kan gennemføres og for at leve bedst muligt med svær sygdom. Og ofte kan tilsyneladende små justeringer af kosten gøre en stor forskel.

En af Line Dam Bülows mandlige patienter havde tabt bekymrende mange kilo, og da Line Dam Bülow spurgte hans hustru, hvad hun gav ham at drikke, fortalte hun, at han fik vand og te.

− Jeg spurgte, om hun kunne servere mælk og kakao i stedet, og det mente hun sagtens. Hun havde bare ikke tænkt på, at det gjorde en forskel. Den slags er indlysende for kost- og ernæringsfaglige, men mange patienter og pårørende tænker ikke over, at det kan gøre en kæmpe forskel, siger Line Dam Bülow.

Hun konstaterer, at mange års forebyggende kræftkampagner fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse har virket − måske endda for godt. Det står printet dybt i patienternes hukommelse, at det er vigtigt at spise sundt, og det kan være svært at forklare dem, at de råd kun gælder raske, der vil undgå at blive syge − ikke mennesker, der har fået kræft:

− Mange kræftpatienter og deres pårørende tror fejlagtigt, at de skal spise efter kostrådene, og det kan være fatalt, for kostrådenes anbefalinger af eksempelvis fuldkorn, grønt og magre fødevarer er møntet på normalvægtige. Mange kræftpatienter er småtspisende og undervægtige og skal have energitæt kost.

Ernæringsindsatsen er nedprioriteret

En opsigtsvækkende undersøgelse fra Kost & Ernæringsforbundet, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FaKD og Fresenius Kabi dokumenterede for godt et år siden, at hospitalernes ernæringsindsats over for svært kræftsyge patienter generelt er ustruktureret og nedprioriteret. Kun hver tredje patient bliver ernæringsscreenet regelmæssigt under indlæggelsen. Hovedparten bliver først screenet og får relevant rådgivning og ernæringsterapi, når de har oplevet et betydeligt vægttab, og det kan være fatalt.

Efterfølgende har flere lægelige eksperter efterlyst konkrete retningslinjer for, hvornår kræftpatienter skal have professionel ernæringsvejledning og ekstra næring i form af ernæringsdrikke eller via sonde og drop. Og personalet på kræftafdelingerne er blevet langt mere opmærksomme på madens betydning end tidligere, og ernæringsscreening er sat mere i system, vurderer Line Dam Bülow.

Men uden en ernæringsfaglig tovholder, kan det være svært at fastholde fokus.

− På min afdeling er jeg tovholder, og det betyder rigtig meget, at der er en, som er ansvarlig og sørger for, at alt personale hele tiden er opmærksomme på dette vigtige aspekt af behandlingen. Ellers vil det have tendens til at glide i baggrunden.